Blog Image

Refleksioner om bæredygtighed - en blog

Om bloggen

I denne blog deler Green Moves små og store refleksioner og nyheder både fra den store verden og fra vores egen verden - med hovedfokus på cirkulær økonomi i alle dets aspekter i teori og praksis.

Grønne forretningsplaner – en mulighed for tilskud

Ressourceoptimering Posted on Tue, October 09, 2018 13:07:16

GRØNNE FORRETNINGSPLANER – FÅ TILSKUD TIL RESSOURCEOPTIMERING

Arbejder I i en SMV bør udtrykket ”grønne forretningsplaner”
fange jeres opmærksomhed, for det kan oversættes til ”her kan I få tilskud til
at udnytte ressourcerne bedre”.

MULIGHED FOR TILSKUD

Over hele landet er der puljer åbne, der giver tilskud til
at SMV’er kan få udarbejdet en ”grøn forretningsplan”. Sådan en grøn
forretningsplan skal vise tiltag, som giver konkrete og betydelige besparelser
på tons CO2 udledning, tons råvarer, kWh og økonomiske udgifter i forhold til
antal producerede enheder.

”CLEAN Green Plan” dækker tre forskellige områder: Region
Syddanmark
, Region Sjælland, og faktisk også resten Danmark bortset fra Region Hovedstaden (med
den samme projektleder som i Region Syddanmark).

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Danmark (NBE) har
en pulje for Region Nordjylland, der hedder ”Bæredygtig vækst gennem energi- og
ressourceeffektive SMV’er”
, i daglig tale kaldet ”SMV-projektet”.

VILKÅR
For CLEAN Green Plan gælder, at I som virksomhed skal have
hele honoraret til konsulenten op ad lommen, hvorefter CLEAN dækker 50 % af
udgiften. Processen er i øvrigt, at virksomheden bliver screenet for
potentiale, og i positivt fald laver en kravspecifikation til opgaven, der skal
løses. Denne kravspecifikation sendes til to konsulenter for indhentning af
tilbud, og der er ikke krav til, at I vælger den billigste konsulent, hvis I
kan redegøre for, hvorfor den dyre er bedre til opgaven. Kontakt gerne Green Moves for hjælp til at komme i gang med processen.

I SMV-projektet i Nordjylland er
der midler til at 100 virksomheder får en grøn forretningsplan. For denne pulje
gælder, at I som virksomhed forpligter jer til at bruge mindst 100 mandetimer
på projektet, til gengæld for at NBE betaler konsulenten direkte for et
rådgivningsforløb, der kan koste op til 60.000 kr pr forløb. I kan komme i
betragtning til et tilskud gennem en screening, der foretages af ENIIG og NBE’s
konsulenter. På et overleveringsmøde får I en gennemgang af det potentiale
konsulenterne har fundet. Efter en skriftlig ansøgning til et uvildigt udvalg
kan I komme i betragtning til en bevilling. Som et led i ansøgningen skal I indhente tilbud hos 3 forskellige konsulenter.

Der ikke støtte til implementering af nogle af planerne. Begge
projektet har en slutdato, så I skal ikke skyde en ansøgning for langt ud i
fremtiden.



Regeringens Strategi for Cirkulær Økonomi

Cirkulær økonomi Posted on Mon, September 17, 2018 20:33:15

I juni 2017 præsenterede Regeringens Advisory Board 27
anbefalinger
til Regeringen om cirkulær økonomi, og i september 2018 kvitterede
Regeringen med en strategi for cirkulær økonomi, der rummer 15 initiativer. Den
ledsages af 116 mio. til at sætte skub i området.

Det er særligt
fødevaresektoren, byggesektoren og industrisektoren, der har potentiale inden
for cirkulær økonomi. I det følgende får du en kortfattet oversigt over de
centrale initiativer, og hvordan de udmøntes. Til sidst er der nogle
kommentarer til, hvordan virksomheder kan forberede sig på de nye forhold.

INITIATIVERNE

Initiativerne er kategoriseret i 6 indsatsområder:

1)
1) Virksomhedernes rolle

2)
2) Data og digitalisering

3)
3) Design

4)
4) Nye forbrugsmønstre

5)
5) Affald og genanvendte råvarer

6)
6) Bygninger og biomasse


REGULERING, KONKURRENCEDYGTIGHED OG OFFENTLIGE INDKØB

Generelt har Regeringen blikket rettet mod de regulatoriske
udfordringer og muligheder. Puljer, der understøtter udviklingen, er kun
medtænkt i begrænset omfang.

I strategien er der meget fokus på at sikre virksomhederne ens
og bedre konkurrencevilkår både mellem forskellige regioner i Danmark og i EU
sammenhæng. Blandt andet derfor oprettes der een indgang til det offentlige for at give
virksomheder en hurtig og nem afklaring af, om nye tiltag er lovlige.

Data og digitalisering kan være vigtige redskaber til at
understøtte udviklingen af cirkulær økonomi. For at bedre
konkurrencemulighederne vil Regeringen igangsætte en analyse af, hvilke
offentlige og private data, der har potentiale til at understøtte cirkulær
forretningsudvikling. Deleøkonomi betragtes også som cirkulær økonomi. Derfor
skal der skabes innovative løsninger på baggrund af data til at sikre bedre
udnyttelse af overskudskapacitet på både maskiner, lokaler m.v.

Hensynet til konkurrencedygtighed er også baggrunden for at
etablere ensartet affaldshåndtering på tværs af landet, både for
husholdningsaffald og erhvervsaffald. Elektronikaffald og madspild får desuden
særlig opmærksomhed, så spildet forebygges og genbrugspotentialet øges.

I byggeriet er der både gode muligheder, men samtidig
også forhindringer, for cirkulære modeller. Indsatsen handler om at gøre det
nemmere at følge reglerne, at have fokus på bedre kommunikation med
myndighederne og at udbrede selektiv nedbrydning. Sporbarhed af byggematerialer
skal bedres og det skal undersøges, hvordan man kan lave standardiserede
nedrivningsplaner og uddannelse. Der vil blive udviklet en frivillig bæredygtighedsklasse
i bygningsreglementet, og der vil blive set på, hvordan indlejret energi kan medregnes.

I strategien er der opmærksomhed på, at det har været svært
at udvikle cirkulære forretningsmodeller. Derfor etableres et program, hvor
virksomhederne tilbydes 50 % medfinansering til indkøb af rådgivning af private
eksperter. Der findes allerede i dag en del tilbud af den slags, og det skrives
ikke præcist, om der er tale om nye midler.
Danmarks Grønne Investeringsfond gives som noget nyt mulighed for at
tilbyde garantier, hvilket vil kunne hjælpe cirkulære virksomheder bedre
muligheder for at udvikle deres forretningsmodel.

Særligt på indsatsområdet vedrørende design vælger Regeringen
at fokusere på en regulatorisk indsats gennem EU forhandlinger. Derfor ser vi
ikke resultaterne af arbejdet lige med det samme, men først når EU’s
produktpolitikker opdateres.

Til gengæld ser vi nok hurtigere en forandring på indkøb fra
det offentlige. Værktøjerne, der skal understøtte offentlige indkøberes viden
om og beslutningskompetence til at gøre cirkulær økonomi til et vigtigt element
i indkøb og udbud, udbygges. Der kommer også større fokus på total cost of
ownership (TCO), hvilket gør det muligt at købe genstande med højere indkøbspris.
De kan derfor være af bedre kvalitet, have længere holdbarhed og kan
levetidsforlænges gennem reparationer, fordi designet er beregnet til nemt at
kunne skilles ad. Hvis de ydermere har en bedre driftsøkonomi kan de udkonkurrere
en lavere anskaffelsespris, fordi prisen over en årrække er lavere.

HVORDAN KAN
VIRKSOMHEDER FORBEREDE SIG?

Som virksomhed kan man godt forberede sig på den cirkulære
økonomi. Man kan se på om ens produkter er velegnede til genbrug og
genanvendelse, – det vil sige 1) ikke består af blandingsmaterialer (f.eks.
bomuld og polyester eller materialer, der er bemalede), 2) ikke indeholder giftige
stoffer, 3) består af materialer, der er nemme at omdanne til genbrugsråvarer
af samme kvalitet og 4) består af så få forskellige materialer som muligt.

Virksomheder bør også overveje om designet af ens produkter betyder,
at delene nemt kan skilles ad, så de er forberedt til at genbruges og
genanvendes. Det betyder for eksempel, at lim, der ikke kan løsnes, er
bandlyst, og at skruer og fittings skal være nemt tilgængelige og have samme
kærv.

Ligeledes er det nu, man skal se efter de nye forretningsmodeller.
Ofte arbejder man på tværs af kendte samarbejdskonstellationer i den cirkulære
økonomi. Det kan også være, at I er interesserede i at leje jeres lokaler eller
maskiner ud, når I ikke selv benytter dem, og det er muligt, at jeres affald
kan blive en anden virksomheds råvare. Benyt ventetiden klogt, så I er parate
når de nye muligheder i lovgivningen åbner sig for jer.



Cirkulær økonomi for begyndere – Design for disassembly

Cirkulær økonomi for begyndere Posted on Tue, January 16, 2018 08:30:54

Cirkulær økonomi for begyndere – design for disassembly

Som et supplement til de tre hovedtekster for begyndere ud i cirkulær økonomi kommer her et tip om en enkelt forudsætning for at få succes med den nye måde at tænke på.

Cirkulær økonomi handler om både ressourcer og økonomi. Økonomi er en forudsætning for, at alt kan lykkes. Når vi samtidig arbejder hen imod at få et lukket kredsløb, hvor intet kommer på lossepladsen eller bliver brændt, gælder det om at få flest mulige penge ud af de materialer, vi har. For at sige det kort, får vi en højere pris for materialefraktioner, der er rene, fremfor blandet op med alt muligt andet, når vi skal sælge dem videre i kredsløbene.

For at lykkes med det at få rene materialefraktioner er det smart at designe sine produkter, så de er nemme at skille ad i sine enkeltkomponenter. Det betyder f.eks., at man skal undgå blandingsmaterialer, at man skal undgå at lime, og at man ikke skal male genstande. Hvis man har fokus på at sætte produkter sammen, så de er lette at skille ad, kan man nemmere holde sig i det mindste kredsløb, og reparere de dele, der går i stykker. Man kan også få en højere materialepris, når produktet er helt og aldeles udtjent, fordi man kan sælge det i rene fraktioner.

Princippet kalder man ”Design for disassembly”. Det betyder altså, at man har produktets efterliv i tankerne, allerede inden man producerer det. Princippet kan bruges inden for tekstiler, møbler, bygninger, teknologiske produkter – fortsæt selv listen.
Princippet gør det meget enklere at opnå succes med cirkulær økonomi. Det er muligt muligvis, at det bryder med jeres nuværende praksis, men til gengæld er det her, fremtiden ligger. Så hav princippet i baghovedet til næste gang I skal lave en ny produktserie, skal investere i en ny produktionslinje, eller hvis I blot i almindelighed ønsker at gøre en indsats for jeres bæredygtighed.



Cirkulær økonomi for begyndere – HOW

Cirkulær økonomi for begyndere Posted on Mon, January 15, 2018 12:05:45

Dette blogindlæg er tekst to ud af tre om cirkulær økonomi for begyndere. I teksten “Cirkulær økonomi for begyndere – WHY” kan du læse om den brændende platform, der bogstaveligt talt tvinger os til at reagere. Jo før vi reagerer, desto bedre for os selv. Det er et rationale, der er baseret på simple og lettilgængelig analyser. Du kunne også læse om, at der i 2017 kom rigtig mange bud på, hvordan vi skal gøre og hvad vi skal gøre.

Når du har læst om cirkulær økonomis eksistensberettigelse i “WHY”, er du parat til at fortsætte med denne tekst om, hvordan det fungerer i teorien – nemlig HOW.

Og den tredje af de tre tekster handler om, hvad vi kan gøre – nemlig forskellige cirkulære forretningsmodeller. Når du har læst de tre tekster, er det mit håb, at du siger “WOW”, fordi du har forstået nødvendigheden, enkeltheden og kompleksiteten på samme tid.

Men nu skal du først vide hvordan:

HOW
Hvad er så HOW?? Hvordan GØR vi det der cirkulær økonomi?

Ellen MacArthur Foundation gør en solid indsats for udbredelsen af cirkulær økonomi.

Dame Ellen MacArthur har sat verdensrekord i at sejle hurtigst alene rundt om jorden, og den rejse gjorde hende pinligt bevidst om nødvendigheden af at udnytte ressourcerne på båden til det yderste og på konsekvenserne af ressourcemangel. Denne oplevelse overførte hun til vores jordklode, der som bekendt ikke kan gå i pit stop, og derfor kan sammenliges med en båd på verdenshavene, der (heller) ikke har mulighed for at få nye forsyninger ude fra.

Ellen MacArthur Foundation har udviklet den meget kendte ”sommerfuglemodel”, der beskriver forskellige kredsløb i cirkulær økonomi.


Sommerfuglen er opdelt i de biologiske kredsløb (den venstre vinge i sommerfuglen) og i de tekniske kredsløb (den højre vinge i sommerfuglen). Det er fælles for de to typer af kredsløb, at målet er at have lukkede kredsløb: alt skal bruges igen, og intet må deponeres på lossepladser, og helst heller ikke brændes.

At dele med andre, så de ikke behøver selv at købe, svæver som et princip over hele den cirkulære økonomiske tænkning. To væsentlige grundprincipper er, at man altid skal bevare så meget værdi i materialerne som muligt og at man ikke skal generere affald. Alt skal have et nyt liv.

Et eksempel på at tænke cirkulært er: plastflasken laves om til fleecetøj, som, når det er udtjent, bruges sammen med andre tekstiler til isoleringsbats i byggeri. Det er væsentligt allerede inden man producerer disse bats, at have tænkt over, hvordan materialet skal videre i kredsløbet. Derfor må det ikke limes sammen med andre typer af materialer, men skal være let at holde adskilt i en ren tekstilfraktion.

For både biologiske og teknologiske kredsløb gælder, at det er bedst at benytte det mindste kredsløb. I det mindste kredsløb bruger man mindst energi og ressourcer, fordi man bruger en genstand til det samme formål om og om og om igen. Eksempler på det mindste kredsløb er at bruge en brugt træhylde som træhylde igen i en anden sammenhæng, eller at bruge en brugt mursten til mursten i et nyt byggeri.

Der er færre kredsløb i den biologiske side. Det mellemste kredsløb handler om at bruge materialet til et andet formål – det kunne være at bruge godt slidte, udtjente paller til at lave spånplader. Det sidste, store kredsløb er at anvende det biologiske materiale til komposterbart materiale, der kan anvendes til gødning. Det kan eksempelvis være at udvinde biogas af halm og gylle, hvorefter det afgassede biologiske materiale spredes på marken som gødning, og dermed bruges til ny planteavl.

På den teknologiske side er der flere kredsløb. Nævnt i rækkefølge fra mest miljøvenlig til mindst miljøvenlig er de teknologiske kredsløb:

1) reparer/vedligehold/forlæng, så genstandene kan bruges længe og det ikke er nødvendigt at købe nyt,
2) genbrug genstandene, som de er, i en anden sammenhæng,
3) genanvend, dvs. send genstandene i et produktionsforløb, hvor det omformes til andre emner og formål end det oprindelige, og
4) recirkuler, dvs. bring materialet tilbage til original stand, så det kan bruges forfra til ethvert velegnet formål.

Et eksempel på at vedligeholde for at forlænge brugen kunne være at fuge sit hus, så murene står længere. Det kunne også være at skifte lynlåsen, der er gået i stykker i jakken. Det kan med andre ord ofte svare sig at købe god kvalitet, så tingene holder længere og er værd at reparere.

Et eksempel på at dele med andre er f.eks. andelsboligforeninger, der er fælles om haveredskaber.

Genbrug i anden sammenhæng end tiltænkt kunne være omformeringen af papir til æggebakker, der er af korte papirfibre, og derfor dårligt kan bruges til andre formål. Eller anvendelsen af nedrevne huse til vejfyld. Eller udtjente bildæk og plastik, der bruges til holdere på de midlertidige vejskilte ved vejarbejde. Eller husholdningsplastaffald, der laves til plastpaller.

Recirkulation er eksempelvis indsamling af guld fra mobiltelefoner, der smeltes om, og sælges som guld på markedet. Eller omsmeltning af glas til glas.

En ting, man skal have i baghovedet, når man laver cirkulær økonomi i den teknologiske verden, er begrebet ”up cycling”. Det betyder i sin enkelthed, at man anvender materiale til formål, hvor man tilfører det så meget værdi, at det får større værdi, end det havde.

Et velkendt eksempel på up cycling er fænomenet med at flette trykte reklamer om til tasker. Det kan også være at bruge den del, man vrikker, når man åbner en sodavandsdåse, til at lave en lampe.

Ved at tænke upcycling ind i sin forretningsmodel skaber man grundlag for økonomisk vækst uden at sætte et tungt fodaftryk på jordkloden.

Down cycling er det modsatte fænomen, hvor man forringer genstandens værdi idet man genbruger den. Et eksempel er murstenene, der knuses og bruges som vejfyld.

*****

Dette var den anden af tre tekster for begyndere i cirkulær økonomi.

Den første tekst, om årsagen til at cirkulær økonomi er en nødvendighed, finder du her.

Hvis du ønsker at finde WOW’et, så læs den tredje tekst om, hvilke forskellige forretningsmodeller, der findes inden for cirkulær økonomi, og eksempler på, hvordan man har gjort i praksis.

God fornøjelse.



Cirkulær økonomi for begyndere – WHY

Cirkulær økonomi for begyndere Posted on Mon, January 15, 2018 10:47:24

Hvad er cirkulær økonomi?

Jeg har aldrig set et felt eksplodere så hurtigt, som cirkulær økonomi eksploderede i Danmark i 2017. Regeringens Advisory Board kom i juni 2017 med sine 27 anbefalinger, og hurtigt fulgte KL trop med sin rapport og eksempelhæftet om Den Cirkulære Kommune, derpå fulgte Forum for Bæredygtige Indkøb i løbet af sommeren med en guide til cirkulære indkøb, i oktober var der Kick Off for den Nationale Hub for Cirkulær Økonomi, der var konference på Aarhus Universitet i Herning, Miljøstyrelsen præsenterede projekter og værktøjer og listen fortsætter langt……

Hvis denne voldsomme aktivitet vækker dit ønske om en fyldestgørende og fundamental forståelse for Cirkulær Økonomi, er der her et par tekster for dig.

I dette blogindlæg kan du læse om Cirkulær Økonomis ”WHY”, hvor jeg fortæller om baggrunden for nødvendigheden af at omlægge vores praksis .

I blogindlægget ”Cirkulær Økonomi for begyndere – HOW” præsenteres du for Ellen MacArthur Foundations fine sommerfuglemodel, som er let og overskuelig, og hjælper til en god forståelse.

Når du har WHY og HOW på plads, er det mit håb, at du siger ”WOW”, når enkeltheden, nødvendigheden og kompleksiteten går op for dig i teksten om forretningsmodeller (blogindlægget Forretningsmodeller i cirkulær økonomi).

WHY
Og hvad er så den helt fundamentale grundlæggende årsag til, at vi skal tænke i cirkulære økonomi baner? Hvad er WHY?

Som vi nok alle ved, har det i lang tid været erkendt, at der er en udløbsdato på, at man kan udvinde olie af oliefelterne. Vi har også hørt om, at der indgår sjældne metaller i elektroniske apparater. Men det er nok mindre kendt, at der sker noget med næringsstofferne, der indeholder fosfor, når vi brænder organisk materiale som husholdningsaffald, planteaffald, træflis og træpiller ved høje temperaturer som f.eks. i (kraft)varmeværker. Ved de høje temperaturer ændrer fosforforbindelserne kemisk form, og det betyder, at det ikke længere kan optages i planter. Det er kun, når vi sender det organiske materiale videre i et biologisk kredsløb, at fosfor bevares på en form, der er tilgængeligt for planter. Det kalder vi, at fosforen er ”biotilgængelig”.

Vi har brug for energi til opvarmning, transport og produktion. Ny elektronik til både privatforbrug, medicoteknik, transportsektoren, militær, rumfart og produktionsapparatet i virksomheder, – ja, alle dele af vores samfund, er fortsat afhængig af de sjældne grundstoffer. Og planter er blandt andet afhængig af makronæringsstofferne natrium, fosfor og kalium for at kunne vokse. Fosfor findes naturligt i jorden, men når vi ikke tilbagefører biotilgængelig fosfor til den, udpiner vi den efterhånden med reduceret plantevækst til følge. Og hvad skal vi så leve af?

Der er stor forskel på, hvor alvorligt man tager disse udfordringer i forskellige lande. Danmark er på mange måder et foregangsland, hvor vi siden Svend Aukens tid har haft stor fokus på at udvikle vedvarende energi, vi har glimrende muligheder for at genvinde de sjældne grundstoffer i elektronik, og der er opmærksomhed på fosforproblematikken. Problemet er bare, at vi er under 6 mio. mennesker, og vores mængder er så små, at de ikke rykker på verdenssituationen. Hvis vi overhovedet rykker på verdenssituationen, er det mest fordi, vi er så glimrende et demonstratorium for resten af verden, så de kan blive inspireret af vores eksempel. Mange andre lande halter alvorligt bagefter, og har store lossepladser, hvor der ophobes sjældne grundstoffer, metaller, plast, gummi, tekstiler og andre materialer, der ville kunne bruges igen, men som på lossepladsen er havnet i en blindgyde uden chance for at kunne bruges på ny.

De globale megatrends omfatter blandt andet en meget stor befolkningstilvækst. Vi forventes at være næsten 10 mia. mennesker på jordkloden i 2050, mod 7,6 mia. i januar 2018 og – blot til sammenligning – 3,4 mia. da jeg blev født. Det forventes også, at en rigtig stor andel af de fattige mennesker rykker ind i middelklassen. Denne meget større middelklasse ønsker samme levestandard som vi andre, og derfor opstår der en voldsom efterspørgsel på materielle goder. Materielle goder som består af metaller, sjældne metaller, fossilt baseret plastik, tekstiler og andre komponenter, som det vel at mærke er en stor belastning i energi, vand, råstofudvinding og kemikalier at producere.

Konsekvenser af den store middelklasse er blandt andet, at det globale marked har stor indflydelse på det danske marked og for de danske virksomheder i markedet. Alle råvarer stiger uforudsigeligt og markant i pris, og det gør det meget svært at budgettere for produktionsvirksomheder.

Eksempelvis har olieprisen svinget mellem ca. 28 dollar til 68 dollar/tønde de seneste tre år. Udviklingen har ikke været stabil og forudsigelig, men bevæget sig i et spænd fra ca. 55 dollar/tønde i januar 2015 op til ca 65 dollar/tønde i maj 2015 ned til ca 28 dollar/tønde i feb 2016, hvorefter den i perioden marts 2016 – oktober 2017 har svinget i intervallet 40 – 55 dollar/tønde, og nu igen er steget til ca 68 dollar/tønde i januar 2018 (kilde: http://www.eof.dk).

Og disse elementer er hele den brændende platform, der har ført til nødvendigheden af, at vi tænker cirkulært:

1) begrænsede ressourcer i kombination med
2) mangel på genindvinding,
3) en voldsom befolkningstilvækst og
4) en større middelklasse, der efterspørger materielle forbrugsgoder.

Konsekvensen for producerende virksomheder er en helt uforudsigelig udgift til produktion, hvilket gør det meget vanskeligere at drive forretning. Faktisk vanskeligere end hvis prisen blot steg støt – for det kan man budgettere med.

Dette er med andre ord kernen af cirkulær økonomis WHY!



Usynlighed gjort synlig

Bæredygtighed Posted on Mon, November 06, 2017 20:44:55

I sidste uge løb den internationale konference “Responsible Business Events Copenhagen” #RBEC17 af stablen på Radisson Blu Scandinavia i København. Det var en guldgrube af gode eksempler og her bringer jeg et om kommunikation.

Trine Plambech fra Alexandra Instituttet fortalte om, hvordan vi bliver bedre til at kommunikerer bæredygtighed. En verdensomspændende undersøgelse har vist, at 45 % af de adspurgte forbrugere kan nævne et firma ved navn, som de betragter som gavnlige for samfundet, og at 65 % af de adspurgte ønsker at støtte virksomheder, som de opfatter som gavnlige for samfundet. Øget omsætning er med andre ord et godt incitament for at kommunikere sin samfundsnytte synligt og effektivt.

Trine tog udgangspunkt i et forskningsprojekt, hun har deltaget i, der har basis i hotelverdenen. I projektet svarede gæsterne i en spørgeskemaundersøgelse, at de opfattede det som “caring” (betænksomt, omsorgsfuldt), at hotellet havde truffet bæredygtige initiativer. En gæst skrev ligefrem “It is a sheer luxury that they have made green choises for me”.

Men hvordan kan et hotel kommunikere sine bæredygtige tiltag, så de kan få økonomisk glæde af de 65 % af kunder, der gerne støtter samfundsnyttige virksomheder?

Trine fortalte, at personalet har en nøglerolle i at kommunikationen lykkes. Det personale, som gæsterne møder, skal være passionerede om hotellets indsats for bæredygtighed, og skal kunne besvare spørgsmål og fortælle historier. Det er ikke nødvendigt at kunne alle de tekniske specifikationer – det er historien, der er bevægende.

En anden kommunikationskanal er små beskeder på relevante touch points:

* ved lyskontakten forklarer man, at elektriciteten stammer fra vindmøller,
* ved sæbebeholderen fortæller man, at sæben er svanemærket og plastemballagen kan genbruges,
* ved morgenbuffeten serveres croissanten skåret over i halve, og på servietten står “We love food, we hate waste”,
* på genbrugsmøblementet sætter man en beretning om, hvor det er købt
* på værelset står en notits om, at malingen er indeklimavenlig
* på badeværelset forklarer man, at det ikke er moderniseret, men blot repareret, da dét er mere bæredygtigt

Ærlig kommunikation – både om det, man har opnået, og det man endnu ikke har opnået, er alt afgørende for succes.

Den generiske læring man kan uddrage af eksemplerne må være, at man prioriterer at kommunikere det usynlige, og kommunikerer det ærligt. Og det princip kan man overføre til alle brancher.

http://www.csr-link.dk/2017/08/25/business-events-top-of-the-agenda/
https://alexandra.dk/uk/about_us/people/trine-plambech



Vil du tankevækkes?

Det store perspektiv Posted on Mon, November 06, 2017 19:08:24

I sidste uge blev jeg tankevakt.

Jeg troede faktisk, at jeg havde helt styr på mit store “WHY” – hvorfor jeg synes, det er vigtigt med grøn omstilling og bæredygtighed.

Der er så mange rationelle, logiske og økonomiske argumenter for cirkulær økonomi, at dét slet ikke er et idealistisk issue. Så det er ikke dér mit WHY ligger, dertil er jeg alt for værdibaseret.

Mit WHY er bundet i en respekt for vores jordklode, en respekt for, at vi som mennesker ikke kan beherske naturens umådelige kompleksitet og en respekt for, at vi som mennesker ikke kan gennemskue konsekvenserne af vores gøren og laden. Og jeg troede som sagt, at jeg havde godt styr på dette.

Men så så jeg denne film, og fandt ud af, at konsekvenserne af vores handlinger er meget, meget større end jeg havde haft fantasi til at forestille mig.

Se med her, hvis du har modet til også at blive tankevakt.

https://youtube.com/watch?v=gGOzHVUQCw0%3Frel%3D0



Kick off for national CØ HUB

Cirkulær økonomi Posted on Thu, October 26, 2017 18:53:03

D. 25.10. 2017 var der kick off for den nationale CØ HUB i København.

HUB’en har valgt at fokusere på 4 områder:

1) Plast og emballage
2) Bygge og anlæg
3) Fødevarer og landbrug
4) Tøj, tekstil og træ

Dagen blev indledt med en engageret og dedikeret Flemming Besenbacher, formand for Regeringens Advisory Board om Cirkulær Økonomi. Besenbachers store engagement var tydeligt, og han er heldigvis meget optimistisk og fortrøstningsfuld omkring de initiativer Regeringen vil sætte i værk for at give cirkulær økonomi bedre vilkår.

Centralt i HUB’bens grundidé er, at brancherne skal lære på tværs af hinanden. Der var med fuldt overlæg plenumsessioner, hvor alle hørte cases fra hvert fagligt område. En grundtanke er, at siloerne skal nedbrydes, og vi skal arbejde på tværs af branche- og fagskel. Et meget godt eksempel herpå er egetæpper, som var repræsenteret ved CSR chef Henrik Schmidt Hansen. Schmidt Hansen fortalte, at tæpperne er underlagt bygningslovgivningen vedrørende branchegenskaber – men de samtidig hører hjemme i tekstil-gruppen.

De vigtigste take home beskeder var

1) FOREBYG! undgå at skabe affald
2) prioriter sporbarhed højt
3) tal sammen på tværs – nedbryd siloerne
4) husk partnerskaber, – som Besenbacher mindede om også anbefales i FNs 17. bæredygtighedsmål

Der deltog over 80 spørgelystne og motiverede deltagere i arrangementet, og det er bestemt værd at holde øje med HUB’bens kommende aktiviteter for at blive klogere på cirkulær økonomi fremover.

Bag HUB’en står Lifestyle & DesignCluster, INBIOM, Dansk Materiale Netværk, InnoBYG, InnoMT, FoodNetwork, DHI, Teknologisk Institut og DAKOFA.

Se programmet her http://ldcluster.com/wp-content/uploads/sites/4/2017/10/Invitation-til-national-cirkul%C3%A6r-%C3%B8konomi-konference.pdf



« PreviousNext »