Dette blogindlæg er tekst to ud af tre om cirkulær økonomi for begyndere. I teksten “Cirkulær økonomi for begyndere – WHY” kan du læse om den brændende platform, der bogstaveligt talt tvinger os til at reagere. Jo før vi reagerer, desto bedre for os selv. Det er et rationale, der er baseret på simple og lettilgængelig analyser. Du kunne også læse om, at der i 2017 kom rigtig mange bud på, hvordan vi skal gøre og hvad vi skal gøre.
Når du har læst om cirkulær økonomis eksistensberettigelse i “WHY”, er du parat til at fortsætte med denne tekst om, hvordan det fungerer i teorien – nemlig HOW.
Og den tredje af de tre tekster handler om, hvad vi kan gøre – nemlig forskellige cirkulære forretningsmodeller. Når du har læst de tre tekster, er det mit håb, at du siger “WOW”, fordi du har forstået nødvendigheden, enkeltheden og kompleksiteten på samme tid.
Men nu skal du først vide hvordan:
HOW
Hvad er så HOW?? Hvordan GØR vi det der cirkulær økonomi?
Ellen MacArthur Foundation gør en solid indsats for udbredelsen af cirkulær økonomi.
Dame Ellen MacArthur har sat verdensrekord i at sejle hurtigst alene rundt om jorden, og den rejse gjorde hende pinligt bevidst om nødvendigheden af at udnytte ressourcerne på båden til det yderste og på konsekvenserne af ressourcemangel. Denne oplevelse overførte hun til vores jordklode, der som bekendt ikke kan gå i pit stop, og derfor kan sammenliges med en båd på verdenshavene, der (heller) ikke har mulighed for at få nye forsyninger ude fra.
Ellen MacArthur Foundation har udviklet den meget kendte ”sommerfuglemodel”, der beskriver forskellige kredsløb i cirkulær økonomi.
Sommerfuglen er opdelt i de biologiske kredsløb (den venstre vinge i sommerfuglen) og i de tekniske kredsløb (den højre vinge i sommerfuglen). Det er fælles for de to typer af kredsløb, at målet er at have lukkede kredsløb: alt skal bruges igen, og intet må deponeres på lossepladser, og helst heller ikke brændes.
At dele med andre, så de ikke behøver selv at købe, svæver som et princip over hele den cirkulære økonomiske tænkning. To væsentlige grundprincipper er, at man altid skal bevare så meget værdi i materialerne som muligt og at man ikke skal generere affald. Alt skal have et nyt liv.
Et eksempel på at tænke cirkulært er: plastflasken laves om til fleecetøj, som, når det er udtjent, bruges sammen med andre tekstiler til isoleringsbats i byggeri. Det er væsentligt allerede inden man producerer disse bats, at have tænkt over, hvordan materialet skal videre i kredsløbet. Derfor må det ikke limes sammen med andre typer af materialer, men skal være let at holde adskilt i en ren tekstilfraktion.
For både biologiske og teknologiske kredsløb gælder, at det er bedst at benytte det mindste kredsløb. I det mindste kredsløb bruger man mindst energi og ressourcer, fordi man bruger en genstand til det samme formål om og om og om igen. Eksempler på det mindste kredsløb er at bruge en brugt træhylde som træhylde igen i en anden sammenhæng, eller at bruge en brugt mursten til mursten i et nyt byggeri.
Der er færre kredsløb i den biologiske side. Det mellemste kredsløb handler om at bruge materialet til et andet formål – det kunne være at bruge godt slidte, udtjente paller til at lave spånplader. Det sidste, store kredsløb er at anvende det biologiske materiale til komposterbart materiale, der kan anvendes til gødning. Det kan eksempelvis være at udvinde biogas af halm og gylle, hvorefter det afgassede biologiske materiale spredes på marken som gødning, og dermed bruges til ny planteavl.
På den teknologiske side er der flere kredsløb. Nævnt i rækkefølge fra mest miljøvenlig til mindst miljøvenlig er de teknologiske kredsløb:
1) reparer/vedligehold/forlæng, så genstandene kan bruges længe og det ikke er nødvendigt at købe nyt,
2) genbrug genstandene, som de er, i en anden sammenhæng,
3) genanvend, dvs. send genstandene i et produktionsforløb, hvor det omformes til andre emner og formål end det oprindelige, og
4) recirkuler, dvs. bring materialet tilbage til original stand, så det kan bruges forfra til ethvert velegnet formål.
Et eksempel på at vedligeholde for at forlænge brugen kunne være at fuge sit hus, så murene står længere. Det kunne også være at skifte lynlåsen, der er gået i stykker i jakken. Det kan med andre ord ofte svare sig at købe god kvalitet, så tingene holder længere og er værd at reparere.
Et eksempel på at dele med andre er f.eks. andelsboligforeninger, der er fælles om haveredskaber.
Genbrug i anden sammenhæng end tiltænkt kunne være omformeringen af papir til æggebakker, der er af korte papirfibre, og derfor dårligt kan bruges til andre formål. Eller anvendelsen af nedrevne huse til vejfyld. Eller udtjente bildæk og plastik, der bruges til holdere på de midlertidige vejskilte ved vejarbejde. Eller husholdningsplastaffald, der laves til plastpaller.
Recirkulation er eksempelvis indsamling af guld fra mobiltelefoner, der smeltes om, og sælges som guld på markedet. Eller omsmeltning af glas til glas.
En ting, man skal have i baghovedet, når man laver cirkulær økonomi i den teknologiske verden, er begrebet ”up cycling”. Det betyder i sin enkelthed, at man anvender materiale til formål, hvor man tilfører det så meget værdi, at det får større værdi, end det havde.
Et velkendt eksempel på up cycling er fænomenet med at flette trykte reklamer om til tasker. Det kan også være at bruge den del, man vrikker, når man åbner en sodavandsdåse, til at lave en lampe.
Ved at tænke upcycling ind i sin forretningsmodel skaber man grundlag for økonomisk vækst uden at sætte et tungt fodaftryk på jordkloden.
Down cycling er det modsatte fænomen, hvor man forringer genstandens værdi idet man genbruger den. Et eksempel er murstenene, der knuses og bruges som vejfyld.
*****
Dette var den anden af tre tekster for begyndere i cirkulær økonomi.
Den første tekst, om årsagen til at cirkulær økonomi er en nødvendighed, finder du her.
Hvis du ønsker at finde WOW’et, så læs den tredje tekst om, hvilke forskellige forretningsmodeller, der findes inden for cirkulær økonomi, og eksempler på, hvordan man har gjort i praksis.
God fornøjelse.
