Hvad er cirkulær økonomi?

Jeg har aldrig set et felt eksplodere så hurtigt, som cirkulær økonomi eksploderede i Danmark i 2017. Regeringens Advisory Board kom i juni 2017 med sine 27 anbefalinger, og hurtigt fulgte KL trop med sin rapport og eksempelhæftet om Den Cirkulære Kommune, derpå fulgte Forum for Bæredygtige Indkøb i løbet af sommeren med en guide til cirkulære indkøb, i oktober var der Kick Off for den Nationale Hub for Cirkulær Økonomi, der var konference på Aarhus Universitet i Herning, Miljøstyrelsen præsenterede projekter og værktøjer og listen fortsætter langt……

Hvis denne voldsomme aktivitet vækker dit ønske om en fyldestgørende og fundamental forståelse for Cirkulær Økonomi, er der her et par tekster for dig.

I dette blogindlæg kan du læse om Cirkulær Økonomis ”WHY”, hvor jeg fortæller om baggrunden for nødvendigheden af at omlægge vores praksis .

I blogindlægget ”Cirkulær Økonomi for begyndere – HOW” præsenteres du for Ellen MacArthur Foundations fine sommerfuglemodel, som er let og overskuelig, og hjælper til en god forståelse.

Når du har WHY og HOW på plads, er det mit håb, at du siger ”WOW”, når enkeltheden, nødvendigheden og kompleksiteten går op for dig i teksten om forretningsmodeller (blogindlægget Forretningsmodeller i cirkulær økonomi).

WHY
Og hvad er så den helt fundamentale grundlæggende årsag til, at vi skal tænke i cirkulære økonomi baner? Hvad er WHY?

Som vi nok alle ved, har det i lang tid været erkendt, at der er en udløbsdato på, at man kan udvinde olie af oliefelterne. Vi har også hørt om, at der indgår sjældne metaller i elektroniske apparater. Men det er nok mindre kendt, at der sker noget med næringsstofferne, der indeholder fosfor, når vi brænder organisk materiale som husholdningsaffald, planteaffald, træflis og træpiller ved høje temperaturer som f.eks. i (kraft)varmeværker. Ved de høje temperaturer ændrer fosforforbindelserne kemisk form, og det betyder, at det ikke længere kan optages i planter. Det er kun, når vi sender det organiske materiale videre i et biologisk kredsløb, at fosfor bevares på en form, der er tilgængeligt for planter. Det kalder vi, at fosforen er ”biotilgængelig”.

Vi har brug for energi til opvarmning, transport og produktion. Ny elektronik til både privatforbrug, medicoteknik, transportsektoren, militær, rumfart og produktionsapparatet i virksomheder, – ja, alle dele af vores samfund, er fortsat afhængig af de sjældne grundstoffer. Og planter er blandt andet afhængig af makronæringsstofferne natrium, fosfor og kalium for at kunne vokse. Fosfor findes naturligt i jorden, men når vi ikke tilbagefører biotilgængelig fosfor til den, udpiner vi den efterhånden med reduceret plantevækst til følge. Og hvad skal vi så leve af?

Der er stor forskel på, hvor alvorligt man tager disse udfordringer i forskellige lande. Danmark er på mange måder et foregangsland, hvor vi siden Svend Aukens tid har haft stor fokus på at udvikle vedvarende energi, vi har glimrende muligheder for at genvinde de sjældne grundstoffer i elektronik, og der er opmærksomhed på fosforproblematikken. Problemet er bare, at vi er under 6 mio. mennesker, og vores mængder er så små, at de ikke rykker på verdenssituationen. Hvis vi overhovedet rykker på verdenssituationen, er det mest fordi, vi er så glimrende et demonstratorium for resten af verden, så de kan blive inspireret af vores eksempel. Mange andre lande halter alvorligt bagefter, og har store lossepladser, hvor der ophobes sjældne grundstoffer, metaller, plast, gummi, tekstiler og andre materialer, der ville kunne bruges igen, men som på lossepladsen er havnet i en blindgyde uden chance for at kunne bruges på ny.

De globale megatrends omfatter blandt andet en meget stor befolkningstilvækst. Vi forventes at være næsten 10 mia. mennesker på jordkloden i 2050, mod 7,6 mia. i januar 2018 og – blot til sammenligning – 3,4 mia. da jeg blev født. Det forventes også, at en rigtig stor andel af de fattige mennesker rykker ind i middelklassen. Denne meget større middelklasse ønsker samme levestandard som vi andre, og derfor opstår der en voldsom efterspørgsel på materielle goder. Materielle goder som består af metaller, sjældne metaller, fossilt baseret plastik, tekstiler og andre komponenter, som det vel at mærke er en stor belastning i energi, vand, råstofudvinding og kemikalier at producere.

Konsekvenser af den store middelklasse er blandt andet, at det globale marked har stor indflydelse på det danske marked og for de danske virksomheder i markedet. Alle råvarer stiger uforudsigeligt og markant i pris, og det gør det meget svært at budgettere for produktionsvirksomheder.

Eksempelvis har olieprisen svinget mellem ca. 28 dollar til 68 dollar/tønde de seneste tre år. Udviklingen har ikke været stabil og forudsigelig, men bevæget sig i et spænd fra ca. 55 dollar/tønde i januar 2015 op til ca 65 dollar/tønde i maj 2015 ned til ca 28 dollar/tønde i feb 2016, hvorefter den i perioden marts 2016 – oktober 2017 har svinget i intervallet 40 – 55 dollar/tønde, og nu igen er steget til ca 68 dollar/tønde i januar 2018 (kilde: http://www.eof.dk).

Og disse elementer er hele den brændende platform, der har ført til nødvendigheden af, at vi tænker cirkulært:

1) begrænsede ressourcer i kombination med
2) mangel på genindvinding,
3) en voldsom befolkningstilvækst og
4) en større middelklasse, der efterspørger materielle forbrugsgoder.

Konsekvensen for producerende virksomheder er en helt uforudsigelig udgift til produktion, hvilket gør det meget vanskeligere at drive forretning. Faktisk vanskeligere end hvis prisen blot steg støt – for det kan man budgettere med.

Dette er med andre ord kernen af cirkulær økonomis WHY!