I juni 2017 præsenterede Regeringens Advisory Board 27
anbefalinger til Regeringen om cirkulær økonomi, og i september 2018 kvitterede
Regeringen med en strategi for cirkulær økonomi, der rummer 15 initiativer. Den
ledsages af 116 mio. til at sætte skub i området.
Det er særligt
fødevaresektoren, byggesektoren og industrisektoren, der har potentiale inden
for cirkulær økonomi. I det følgende får du en kortfattet oversigt over de
centrale initiativer, og hvordan de udmøntes. Til sidst er der nogle
kommentarer til, hvordan virksomheder kan forberede sig på de nye forhold.
INITIATIVERNE
Initiativerne er kategoriseret i 6 indsatsområder:
1)
1) Virksomhedernes rolle
2)
2) Data og digitalisering
3)
3) Design
4)
4) Nye forbrugsmønstre
5)
5) Affald og genanvendte råvarer
6)
6) Bygninger og biomasse
REGULERING, KONKURRENCEDYGTIGHED OG OFFENTLIGE INDKØB
Generelt har Regeringen blikket rettet mod de regulatoriske
udfordringer og muligheder. Puljer, der understøtter udviklingen, er kun
medtænkt i begrænset omfang.
I strategien er der meget fokus på at sikre virksomhederne ens
og bedre konkurrencevilkår både mellem forskellige regioner i Danmark og i EU
sammenhæng. Blandt andet derfor oprettes der een indgang til det offentlige for at give
virksomheder en hurtig og nem afklaring af, om nye tiltag er lovlige.
Data og digitalisering kan være vigtige redskaber til at
understøtte udviklingen af cirkulær økonomi. For at bedre
konkurrencemulighederne vil Regeringen igangsætte en analyse af, hvilke
offentlige og private data, der har potentiale til at understøtte cirkulær
forretningsudvikling. Deleøkonomi betragtes også som cirkulær økonomi. Derfor
skal der skabes innovative løsninger på baggrund af data til at sikre bedre
udnyttelse af overskudskapacitet på både maskiner, lokaler m.v.
Hensynet til konkurrencedygtighed er også baggrunden for at
etablere ensartet affaldshåndtering på tværs af landet, både for
husholdningsaffald og erhvervsaffald. Elektronikaffald og madspild får desuden
særlig opmærksomhed, så spildet forebygges og genbrugspotentialet øges.
I byggeriet er der både gode muligheder, men samtidig
også forhindringer, for cirkulære modeller. Indsatsen handler om at gøre det
nemmere at følge reglerne, at have fokus på bedre kommunikation med
myndighederne og at udbrede selektiv nedbrydning. Sporbarhed af byggematerialer
skal bedres og det skal undersøges, hvordan man kan lave standardiserede
nedrivningsplaner og uddannelse. Der vil blive udviklet en frivillig bæredygtighedsklasse
i bygningsreglementet, og der vil blive set på, hvordan indlejret energi kan medregnes.
I strategien er der opmærksomhed på, at det har været svært
at udvikle cirkulære forretningsmodeller. Derfor etableres et program, hvor
virksomhederne tilbydes 50 % medfinansering til indkøb af rådgivning af private
eksperter. Der findes allerede i dag en del tilbud af den slags, og det skrives
ikke præcist, om der er tale om nye midler.
Danmarks Grønne Investeringsfond gives som noget nyt mulighed for at
tilbyde garantier, hvilket vil kunne hjælpe cirkulære virksomheder bedre
muligheder for at udvikle deres forretningsmodel.
Særligt på indsatsområdet vedrørende design vælger Regeringen
at fokusere på en regulatorisk indsats gennem EU forhandlinger. Derfor ser vi
ikke resultaterne af arbejdet lige med det samme, men først når EU’s
produktpolitikker opdateres.
Til gengæld ser vi nok hurtigere en forandring på indkøb fra
det offentlige. Værktøjerne, der skal understøtte offentlige indkøberes viden
om og beslutningskompetence til at gøre cirkulær økonomi til et vigtigt element
i indkøb og udbud, udbygges. Der kommer også større fokus på total cost of
ownership (TCO), hvilket gør det muligt at købe genstande med højere indkøbspris.
De kan derfor være af bedre kvalitet, have længere holdbarhed og kan
levetidsforlænges gennem reparationer, fordi designet er beregnet til nemt at
kunne skilles ad. Hvis de ydermere har en bedre driftsøkonomi kan de udkonkurrere
en lavere anskaffelsespris, fordi prisen over en årrække er lavere.
HVORDAN KAN
VIRKSOMHEDER FORBEREDE SIG?
Som virksomhed kan man godt forberede sig på den cirkulære
økonomi. Man kan se på om ens produkter er velegnede til genbrug og
genanvendelse, – det vil sige 1) ikke består af blandingsmaterialer (f.eks.
bomuld og polyester eller materialer, der er bemalede), 2) ikke indeholder giftige
stoffer, 3) består af materialer, der er nemme at omdanne til genbrugsråvarer
af samme kvalitet og 4) består af så få forskellige materialer som muligt.
Virksomheder bør også overveje om designet af ens produkter betyder,
at delene nemt kan skilles ad, så de er forberedt til at genbruges og
genanvendes. Det betyder for eksempel, at lim, der ikke kan løsnes, er
bandlyst, og at skruer og fittings skal være nemt tilgængelige og have samme
kærv.
Ligeledes er det nu, man skal se efter de nye forretningsmodeller.
Ofte arbejder man på tværs af kendte samarbejdskonstellationer i den cirkulære
økonomi. Det kan også være, at I er interesserede i at leje jeres lokaler eller
maskiner ud, når I ikke selv benytter dem, og det er muligt, at jeres affald
kan blive en anden virksomheds råvare. Benyt ventetiden klogt, så I er parate
når de nye muligheder i lovgivningen åbner sig for jer.
