I denne blog deler Green Moves små og store refleksioner og nyheder både fra den store verden og fra vores egen verden - med hovedfokus på cirkulær økonomi i alle dets aspekter i teori og praksis.
En cirkulær forretningsmodel kan fungere på forskellige måder, men principperne er de samme, uanset hvor i værdikæden din virksomhed befinder sig. Artiklen her vil forklare den næstinderste cirkel i ”Sommerfuglemodellen”, som er udtænkt af The Ellen MacArthur Foundation. Denne demonstrerer hvordan man ændrer fra en lineær til en cirkulær værdikæde.
Hvis I arbejder efter dette cirkulære princip, så handler det om, at det ikke er jeres produkt men selve ydelsen, I sælger. I kan eksempelvis sælge jeres produkter på en abonnementsordning, hvor I så har en tilbagetagningsordning, når kunden er færdig med at bruge jeres produkt. Derefter kan I altså sælge produktet igen til nye kunder. Derved genbruges produktet i stedet for at hver ny kunde får et nyt eksempel af produktet. Dette sikrer dermed et meget mindre materialeforbrug og affaldsstrøm.
Udover at virksomheder opererer med tilbagetagningsordninger ser vi også genbrugskulturen og deleøkonomien i privatøkonomien. Det kan være i form af genbrugsbutikker, men især via de online markedspladser som Den Blå Avis, Gul og Gratis m.fl., hvor produkter videregives eller sælges til glæde for nye forbrugere. Økonomien kører altså videre men på en måde, hvor der ikke kommer yderligere udledninger til produktion af et nyt produkt og mindre affald.
En anden mulighed, som virksomhederne har, er at indgå i deleordninger. Det kan være i form af forskelligt maskinel, som man deler med andre virksomheder – som hvis man eksempelvis deler græsslåmaskine med nabovirksomhederne.
Man ser det også i privatøkonomien ved f.eks. bycykler, som turister kan leje eller tjenesten Airbnb, hvor man kan udleje sin egen lejlighed, som var det et hotel.
Deleøkonomien er generelt på vej frem, og det er derfor en god vej at gå, når I som virksomhed vil optimere jeres bæredygtige profil.
Stiller jeres kunder også krav til jeres CO2-dokumentation?
Bliver I mødt af krav fra jeres kunder om, at I skal dokumentere jeres CO2-udledning? Så er I langt fra alene. Den grønne omstilling bliver en større og større del af de danske virksomheders hverdag, og man ser i stigende omfang, at virksomhederne begynder at stille grønne krav til sig selv og ikke mindst til deres leverandører. Virksomhederne bliver mere og mere bevidste om, at det er nødvendigt at forsøge at mindske deres CO2-udledning i hele værdikæden. Dette omfatter at få et overblik over affaldsstrømme og forsøge at reducere affaldsgenerering.
Som leverandør, er I en del af værdikæden. Dermed er det vigtigt, at i melder jer ind i den grønne omstilling. Når de større danske virksomheder stiller nye grønne krav, så rykker det sig hele vejen nedad i industrien. Hos underleverandørerne til de store industrimastodonter, har man indset, at man er nødt til at efterleve den grønne omstilling. Ellers har man som underleverandør ingen kunder om ti år.
Hvis I mangler erfaringen og pludselig mødes af krav, tænker I måske: ”Hvordan griber vi lige det her an?”. Selvom I ikke føler, at I har nok viden om bæredygtighed i huset, så er der heldigvis masser af hjælp at hente i form af eksterne rådgivere, som kan hjælpe jer med at beregne jeres CO2-udledning.
Hvad viser vores tal?
Når I vil blive klogere på, hvordan I beregner jeres CO2-udledning, så skal I være helt konkrete på, hvilke tal I fremlægger. Jeres udledning kan deles op i scopes – 1, 2 og 3. Disse fortæller om, hvor udledningen skabes.
Scope 1 er al direkte udledning fra virksomheden. Dvs. det udslip man direkte selv forårsager igennem afbrænding af olie, gas og benzin til egen produktion og transport. Det indebærer også lækager, som der måtte være på køle- og gasanlæg.
Scope 2 er indirekte udledning i form af indkøbt elektricitet, damp, varme eller køling til forbrug i virksomheden.
Scope 3 er alle andre indirekte udledninger. Dette kommer fra alle de kilder, som virksomheden ikke har kontrol over – altså alle indkøbte produkter og services. Dette kan være upstream aktiviteter som materialeindkøb og alle aspekter relateret til fremstillingen af disse samt godstransport, forretningsrejser og medarbejdertransport. Af downstream aktiviteter kan det være transporten til kunder og forarbejdning, brug eller videresalg af jeres produkter samt vedligeholdelse og bortskaffelse af produktet.
Der er altså stor forskel på, hvilke scopes, som I går ind og beregner på. Scope 1 og 2 kan I nemmest finde data på, da det er faktorer tæt på virksomheden. Det er dog klart i scope 3, at den største emission finder sted. For at beregne denne skal I dog ud og hente en masse eksterne data fra alle jeres leverandører og partnere, som virksomheden benytter sig af. Specielt downstream-aktiviteterne kan være svære at finde frem til. Søger I at komme så tæt på 100% som muligt i jeres gennemsigtighed, er I derfor nødt til at inddrage scope 3.
Få hjælp til beregning og dokumentation?
Hvis I står foran at ville beregne jeres CO2-udslip, så alliér jer med professionelle rådgivere på området for at få så nøjagtige tal som muligt. Derved kan der være mulighed for at I kan opnå specifikke miljøcertificeringer. Der er også mulighed for at få lavet en LCA efter ISO14040+14044. LCA står for Life Cycle Assessment, en livscyklusvurdering, som er en metode til at vurdere, hvilken miljøpåvirkning og ressourceforbrug, der er tilknyttet til en service. Her er det dog igen vigtigt, at I er skarpe på, hvad I medtager af data for at jeres dokumentation er retvisende og giver mening.
Dokumentation gør jer konkurrencedygtige
Den danske stat har et ambitiøst klimamål om at reducere landets CO2-udledning med 70 % i forhold til udledningen i 1990 inden 2030 og derefter at blive klimaneutral i 2050. Dette har skabt et kæmpe fokus på den grønne omstilling i både de offentlige som i de private erhverv. Derfor ser man i disse dage, at kunderne efterspørger mere dokumentation, blandt andet omkring CO2-udledning, fra deres leverandører. Dette stiller nye krav til dig og din virksomhed. Hvis I fortsat vil være konkurrencedygtige, så kræver det, at I kan dokumentere jeres CO2-udledning.
Eksempelvis har regeringen søsat en ny strategi for offentlige grønne indkøb. Her er planen, at totalomkostningsberegninger, miljømærker og bedre uddannelse af indkøbere skal medvirke til, at den miljømæssige bundlinje hæves på de offentlige indkøb. Dette betyder er der vil komme stigende dokumentationskrav til de leverandører, der ønsker at deltage i udbudsrunderne.
Planlægger I at skulle lave grønne investeringer? Så er der hjælp at hente. Støtteprogrammet GCO (Grøn Cirkulær Økonomi) har nu åbnet op for en ny ansøgningsrunde for implementeringsstøtte. Hvis I som virksomhed har fået udarbejdet en grøn forretningsplan, har I nu mulighed for at søge denne pulje som indbefatter tilskud investering inden for følgende:
Indkøb af materiel og udstyr (ekskl. produktion af energi)
Rådgivning vedr. køb og ibrugtagning af det indkøbte udstyr
Indkøb af licenser, knowhow og patenter
For at kunne søge støtten, skal I kunne fremvise en gennemarbejdet plan for en cirkulær forretningsmodel. Af ansøgningen skal det fremgå, hvilke besparelser i energi og ressourcer, som den kommende investering vil medføre.
Tilskuddet kan gives til investeringsprojekter på op til 1 mio. kr., hvoraf selve tilskuddet, vil kunne udgøre mellem 15-30 % af den samlede investeringssum.
Der er forskellige ansøgningsrunder i løbet af 2021 og 2022. Ansøgningsfristen for den nuværende pulje er d. 28. april.
En cirkulær madkultur skal revolutionere fødevarebranchen
Det globale udbud og den tiltagende efterspørgsel på mad er et tema, som fylder meget i disse tider, hvor der er stadigt stigende fokus på klodens ressourcer og det stadigt voksende befolkningstal. Derfor er det også til stor bekymring, at der hvert sekund globalt smides spiselig mad væk svarende til ca. seks skraldebiler. Dette er effekten af den uholdbare linearitet i vores madproduktion: producer, spis, smid væk, hvor ca. 1/3 af al produceret mad på globalt plan smides væk.
Spiselig mad, som er til overs, kan redistribueres og sælges via andre kanaler eller udnyttes i nye madprodukter. En anden ting er de biprodukter eller sidestrømme, der tit ender som affald, som smides væk. Disse biprodukter har mulighed for at udnyttes i en bioøkonomi ved at blive transformeret til f.eks. foder, gødning eller bioenergi.
En af de store klimasyndere er kødproduktion. Eksempelvis er produktion af svinekød med til at fælde regnskov, da der skal dyrkes soja til svinene. De store danske dyreproducenter køber certificeret soja, men kan man være sikker på, at der ikke svindles med certifikaterne i oprindelseslandet? Presset på soja er stigende i takt med et stigende kødforbrug, og det betyder risiko for kollaps af Amazonas.
Ved at udnytte bioaffald og fødevareproduktionernes sidestrømme kan vi skabe helt alternative fødevarer som kan erstatte kød. Et godt eksempel er produktion af spiselige larver. Her bruges restprodukter fra fødevareproduktionen til foder til larverne, som i sig selv har højere proteinindhold end kød og indeholder stort set alle essentielle aminosyrer. Dermed forædler man et vegetabilsk affaldsprodukt til et animalsk fødevareprodukt med højere næringsværdi. Dette skaber en cirkulær madproduktion, hvor man ender med en fødevare, der har et næringsmæssigt større udbytte, samtidig med at man reducerer affaldsmængderne fra anden produktion.
Vil revolutionere den danske madkultur
Faktisk skal der bruges hele 10 kg foder til at producere 1 kg okse, hvoraf kun halvdelen er spiseligt. Dette er noget man forsøger at sætte fokus på hos insektproducenten Bug-Farm ApS, som producerer spiselige melbillelarver og miljøvenlig gødning. Her bruger man nemlig organisk affald som foder til insekterne.
Bug-Farms ejer, Johs Sterlie, ville gerne starte et landbrug, og da et kreaturlandbrug ikke gav mening på det klimamæssige plan, valgte han at satse på et uudforsket marked – insekter. Selve produktionen foregår ved at man har larver, som forpupper og bliver til biller, som lægger æg. Bug-Farm krydrer og rister laverne, der kan spises som snacks og bruges i madlavning. Derudover producerer larvernes affaldsstoffer en lugtfri pulvergødning, som kan bruges til plantegødning.
Hos Bug-farm er man godt klar over, at larver kulturmæssigt ikke har været en del af det danske madbord, men det forsøger man at lave om på, selvom det tager tid.
Den enes affald, den andens foder
Bug-Farm indgår i en cirkulær madkultur, da de fodrer deres larver med overskydende mask fra ølproduktion, hvedeklid fra den lokale mølle og skæve gulerødder fra et gulerodsvaskeri.
”Masken, vi får fra bryggerierne, er noget, de bare giver væk. Enten til landmænd eller på genbrugspladserne. Så det kan vi aftage gratis. Hvedeklid henter vi hos møllen, da de efter produktionen af mel får et restprodukt af hvedeklid, som ikke kan spises af mennesker, så det aftager vi også. Derudover bruger vi også fodergulerødder. Ved at bruge affald som føde til larverne skaber vi en værdiforøgende udnyttelse af affaldet i stedet for en værdiforringende, som er tilfældet når man brænder det af til energi eller bruger det til gas”, pointerer Sterlie.
Selvom Bug-Farm allerede tænker i de cirkulære baner, når det kommer til deres foder, så er planen at optimere yderligere i samarbejde med de store spillere i fødevarebranchen.
”Vores mål er at få et samarbejde op med supermarkeder, der smider grønt ud. Det ligger i vores forretningsplan, så vores fodersammensætning kommer til at bestå af rent affald”.
Funding er en stor hjælp
For at opskalere produktionen og drive en rentabel forretning er der brug for automatisering, og her har funding været en god hjælp for Bug-Farm. Lige for tiden får virksomheden støtte fra Innobooster, som afsluttes til april. Derudover er de en del af det cirkulært økonomiske EU-projekt C-Voucher.
Derfor har Bug-Farm nu også valgt at søge støtte hos GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram), der er målrettet fødevareindustrien, for at kunne udvikle yderligere. Formålet er opførslen af en helt ny bygning tilegnet insektproduktion, som skal hjælpe med at øge kapaciteten.
Udover ovennævnte muligheder kan du også finde hjælp hos Food & Bio Cluster Danmark – et vidensnetværk baseret på innovation og forretningsudvikling inden for fødevarer og bioressourcer.
Start omstillingen nu
Med andre ord, så handler det om at I som virksomhed i fødevarebranchen, skal prøve at gentænke madens cyklus, lige meget hvor i værdikæden I befinder jer. Mad skal ikke gå til spilde. Affald skal ikke gå til spilde. Det skal redistribueres og helst upcycles og genanvendes i flere forskellige innovative formål. Hvis I som virksomhed begynder at tænke i madaffaldets næste formål, så er I på vej til at gå en mere cirkulær produktion og distribution i møde. Som nævnt ovenfor, så er der flere muligheder for at søge funding og anden hjælp til at gøre netop jeres virksomhed mere cirkulær, reducere madspild og omstille fødevarers værdikæde.
Står du og mangler inspiration til hvordan du gør din virksomhed grønnere? Så er der inspiration at søge hos Virksomhedsguiden. Dette er en fællesoffentlig digital erhversfremmeplatform, hvor du kan finde værktøjer og inspiration til udvikling af din virksomhed.
Som virksomhed kan det være svært at navigere I hvor man bør starte og hvilke veje man skal gå, når man vil gøre sin virksomhed mere bæredygtig. Virksomhedsguiden et godt opslagsværk for dig og din virksomhed til at danne et overblik og give konkrete idéer og råd til, hvordan I kan komme i gang.
Med andre ord giver den jer et hurtigt overblik over hvilke muligheder, der ligger foran jer, når I skal tage strategiske valg om bæredygtighed. Den fungerer også rigtigt godt som supplement til allerede eksisterende bæredygtighedsstrategier, da den tilbyder et alsidigt udvalg af materiale.
I kan dermed blive skarpere og ikke mindst klogere på, hvordan I kan arbejde med bæredygtig omstilling i jeres virksomhed.
Fokus på cirkulær økonomi
Hjemmesiden lægger også et stort fokus på at promovere cirkulær økonomi og kommer med bud på seks centrale forretningsmodeller:
Produkt som service
– Hvordan man sælger et produkt som service på kontrakt.
Deleøkonomi
– Når flere virksomheder eller personer deles om aktiver.
Forlænget levetid
– Fokus på holdbare materiale og vedligeholdelse.
Genanvendelse
– At genanvende brugbare ressourcer fra produkter eller biprodukter.
Tilbagetagning
– Udnyttelse af tidligere solgte produkter.
Cirkulær forsyningskæde
– At anvende materialer efter princippet vugge-til-vugge i stedet for vugge-til-grav.
Cases, begivenheder og værktøjer
Siden tilbyder indblik i virkeligheden via forskellige virksomhedscases, som ligger tilgængeligt til læsning. Derudover holder den også læseren opdateret omkring forskellige events, kurser og tilbud inden for grøn omstilling, samt at den tilbyder værktøjer og gode råd til strategiplanlægning, kommunikation, ledelse og certificering.
Så hvis du og din virksomhed mangler inspiration og hjælp til at komme i gang med eller udvikle jeres grønne strategier, så er Virksomhedsguiden et brugbart værktøj.
Vi har taget hul på det nye år, og vil her give dig et overblik over de aktuelle puljer. Her er et overblik over de midler du kan søge, hvis du vil skabe en grønnere virksomhed.
GCO er et nationalt EU-finansieret projekt, som skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at udvikle deres virksomhed i en mere bæredygtig retning inden for cirkulær økonomi. Projektet varer fra 2019 til 2022 og har løbende ansøgning.
Dette nye projekt giver 50 små og mellemstore virksomheder muligheden for via et gratis forløb at få hjælp til at kortlægge deres CO2-regnskab og komme i gang med den grønne omstilling. Alle SMV’er kan ansøge.
I ansøgningsrunden for 2021 udbydes der 250 mio. kr. i en generel pulje. EUDP støtter primært udvikling og demonstration af ny energiteknologi, som kan føre til markedsmæssig udbredelse. Green Labs DK indkalder ansøgninger om støtte til etablering af af faciliteter til demonstartion og test af disse klimatekonlogier.
Derudover udloves 16,5 mio. kr. i en særpulje til udvikling og demonstration af teknologier, der er nødvendige for at viderebearbejde Power-to-X-projekter som f.eks. indfangning og rensning af CO2. Det er planen, at der i hele 2021 udloves omkring 100 mio. kr. til disse projekter.
Miljøministeriet har d. 8. december 2020 sendt en ny national affaldsplan i høring, som baserer sig på cirkulær økonomi.
En ny national handlingsplan baseret på cirkulær økonomi og bestående af 126 initiativer er i disse dage sendt i høring. Som følge af EUs affaldsdirektiver har Miljøministeriet udarbejdet en cirkulær handlingsplan for affaldshåndtering og forebyggelse med et 12-årigt sigte, som skal omstille Danmark til en cirkulær økonomi. Det er ifølge planen meningen, at der skal revideres mindst hver sjette år.
Sagen tager tid at læse og forstå, og det gør vi for jer, så vi vender tilbage med yderligere info, når vi har sat os ind i det.
Du kan finde høringen om handlingsplanen samt alle dens dokumenter her.
Lad os slå det fast med det samme: der er ofte en betydelig økonomisk gevinst ved at spare på CO2 udledningen.
I første kvartal 2020 lavede Green Moves grøn forretningsplan for 4 meget forskellige virksomheder, hvor vi regnede på deres potentielle CO2 besparelser.
Anlægsinvesteringerne er af meget forskellig størrelse og omfang og i en af opgaverne indgik hovedparten af investeringerne i almindelig udskift af materiel. Der er derfor ikke lavet tilbagebetalingstidsberegninger.
Driftsøkonomien kan du se i boksen til højre.
De tiltag, vi foreslog, omfattede
Omlægning fra forssil energiforsyning til vedvarende energiforsyning. Det er som oftest fra naturgas til biogas, og fra almindelig elmix i nettet til vindmøllestrøm. Begge tiltag er supernemme at indføre. Faktisk kan det gøres rent administrativt ved et skrivebord, uden der er brug for nye tekniske installationer eller investeringer. I kan sagtens gøres det selv, og vi kan hjælpe jer med at sætte tal på, så I har dokumentation på, hvor meget CO2 I sparer. Det vil være et nyttigt tal til jeres ESG regnskab.
Energibesparelser – den energi, man ikke bruger, er den bedste!
Optimering af produktdesign og produktionstrin. Det gælder om at lede efter de trin, der kan give en besparelse i CO2 udledningen, og samtidig bevare produktets kvalitet.
Affaldssortering, genbrug og genanvendelse. Jo mere vi bruger igen og jo mindre vi brænder af, desto bedre bliver økonomien og CO2 udledningen.
Tænke ud af boksen – det er banalt, men vi er alle hjemmeblinde og er fanget af “sådan plejer vi ikke at gøre”. Green Moves ser udefra med friske øjne på virksomhederne, og bidrager med viden, inspiration, passende forstyrrelser og uventede forslag.