Nyhedsbrev juni 2020
I vores del af verden spiser alle mennesker mad hver dag, og fødevarer optager os, uanset om vi ved det eller ej. Ud over nydelsen ved det dejlige måltid og opgaven med at købe ind og lave mad, er mange af os med rette optaget af madens bæredygtighed.
Økologiske madvarer efterspørges stadig i stigende omfang og det økologiske udbud på cafeer og restauranter vokser også. I FNs 17 Verdensmål er der stort fokus på madspild, som i høj grad sker i produktionsleddet, under transport og hjemme hos forbrugeren. Målene har også fokus på den bæredygtige produktion, ikke blot i det globale syd men også hos os i nord.
I det dansk-tyske grænseland er udviklingsprojektet Positively Produced spiret frem. Projektet har til formål at udvikle og udbrede bæredygtighed i fødevarebranchen i Danmark og Tyskland. Derfor er 11 danske og tyske partnere, der omfatter fødevareproducenter, vidensinstitutioner og Erhvervshus Sydjylland, gået sammen.
“Vi er allerede godt i gang”, fortæller projektleder Britta Tästensen, “idet 3 danske og 3 tyske fødevareproducenter i øjeblikket arbejder med deres egen bæredygtighed. Nogle virksomheder ser på emballage og energi, andre ser på udnyttelse af overskudsvarme, vedvarende energi og vandforbrug. Helt konkret arbejder nogle på at etablere egne rensningsanlæg og andre på opsætning af en vindmølle.”
Overordnet set opererer projektet på 3 områder
- Udviklingen af et bæredygtighedskompas, der er et videnskabeligt baseret redskab til at måle bæredygtighed. Det skal hjælpe virksomheder med at kunne analysere sig selv, og samtidig tilbyde en høj grad af gennemsigtighed i forhold til forbrugerne.
- Et bæredygtighedsmærke, der kan hjælpe forbrugeren med at træffe bæredygtige valg, når der skal købes ind.
- Bæredygtighedsakademier, hvori best practise fra de deltagende virksomheder deles gennem kurser, workshops og undervisning til forbrugere såvel som virksomheder.
I alt skal yderligere 12 tyske og 12 danske virksomheder deltage i projektet. De danske virksomheder skal komme fra Region Syddanmark eller Region Sjælland.
“Deltagervirksomhederne skal analyseres, og derpå arbejde med Kompasset for at afdække, hvor bæredygtige de er, og hvor der skal arbejdes videre”, oplyser Britta Tästensen,”derpå laver vi en målsætning for, hvor langt de skal nå på et år – en form for strategi. Det skal være transparent og der skal både være en bæredygtighedsdel og en markedsføringsdel i strategien”.
Green Moves deltager som netværkspartner i Positively Produced.
“Det giver rigtig god mening for Green Moves at deltage i Positively Produced og vi tror på, at vi kan gøre en forskel for de deltagende virksomheder”, beretter Astrid Carl, direktør i Green Moves, og fortsætter: “I Green Moves rådgiver vi virksomheder om bæredygtighed, og jeg har selv 10 år bag mig i kæden fra jord til bord. På den måde kommer mine erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning, som nu længe har været en del af Aarhus Universitet, og fra Arla Foods Ingredients til at gå hånd i hånd med Green Moves’ speciale i bæredygtighed. Green Moves har allerede nu kunder i fødevarebranchen og HORESTA/HORECA, og vi ser frem til at vi bliver endnu skarpere på bæredygtighed i fødevaresektoren ved at deltage i dette projekt”.
Projektleder Britta L. Tästensen fortæller videre, at Hochschule Flensburg har gennemført første runde af en Delphi-analyse med eksperter og videnspersoner inden for bæredygtighed i fødevareproduktion, og at anden runde netop er blevet sendt ud. Som netværkspartner deltager Green Moves ved Astrid i Delphi-analysen. Resultatet af analysen forventes i andet halvår af 2020.
Positively Produced er finansieret af Interreg Danmark-Tyskland af midler fra den Europæiske Fond for regional udvikling, og løber til udgangen af februar 2022. Se mere på https://www.positivelyproduced.com/
En Delphi-analyse er en metode. der ved inddragelse af et ekspertpanel der forsøger at etablere et fælles standpunkt i forhold til prognoser for fremtiden inden for et bestemt emne. I metoden besvarer hvert medlem af panelet individuelt en række spørgsmål. Svarene kompileres og et nyt spørgeskema, som tager bestik af de modtagne svar, sendes ud. Derpå besvarer hver paneldeltager det nye spørgeskema, så forskerne deraf kan udlede, hvad panelet i fællesskab mener om fremtids scenariet for emnet.