Nyhedsbrev marts 2021
Uddannelse af bestyrelsesmedlemmer skal sikre jeres bæredygtige forretning
Som bestyrelsesmedlem kræves det, at man har fingeren på pulsen i forhold til hvad der rører sig i tiden. Og for tiden er tidens store udfordring for alle virksomheder og deres bestyrelser, hvordan man skal omstille sin forretning i forhold til tidens store tema – bæredygtighed.
Da det er et tema, som favner bredt, er det en stor nødvendighed, at bestyrelsesmedlemmer har en bred viden om bæredygtighed for at kunne være visionære og træffe de rigtige beslutninger for virksomheden.
At have en god viden om emnet er essentielt for at få succes med den grønne omstilling og dens mange facetter. F.eks. følgende kendte problemstillinger:
- Hvad går cirkulær økonomi ud på, og hvordan tænker og arbejder vi cirkulært på strategisk niveau og på produktplan?
- Hvordan arbejder vi med FNs 17 verdensmål og hvilke af dem er mest relevante for os?
- Hvordan håndterer vi indbyrdes modstridende mulige løsninger på bæredygtighedsproblematikker?
- Hvordan sikrer vi os mod shitstorms, og hvordan markedsfører vi vores bæredygtighedskommunikation i forhold til Forbrugerombudsmandens retningslinjer?
- Hvordan dokumenter vi vores fremdrift? Hvilke certificeringer findes der?
”Når jeg rådgiver virksomheder om bæredygtighed, oplever jeg i ofte, at de har været famlende i et godt stykke tid i forhold til, hvordan de skulle gribe den grønne omstilling an” fortæller Astrid Carl, Green Moves, ”men når jeg får dem klædt på i forhold til begreberne og hvordan de forskellige dele af grøn omstilling hænger sammen, føler de sig på sikker grund. Det varer lige indtil jeg begynder at vise dem de indbyggede dilemmaer og at der ikke er facitter på ret meget. Så forstår de, at de skal forstå og ikke lære udenad”.
Mange af disse problematikker er vigtigst i driften af virksomheden, men de rækker alligevel ind i bestyrelseslokalet, fordi de i bund og grund er baseret på en strategisk beslutning om, hvor virksomheden skal positionere sig i det bæredygtige fremtidsmarked. Dette gælder i særlig grad fordi selve forretningsmodellen kan komme i spil under den grønne omstilling.
Kurser for bestyrelsesmedlemmer skal klæde jer på til bæredygtige beslutninger inden for bæredygtighed
Dette har Green Moves taget konsekvensen af og faciliterer nu forskellige kurser for bestyrelsesmedlemmer og virksomheder, som vil opkvalificere det enkelte bestyrelsesmedlem til at kunne træffe strategiske beslutninger om bæredygtighed i et forretningsorienteret perspektiv. Dette sikrer nemlig godog visionær governance i virksomheden.
”Ved at deltage i kurser om bæredygtighed får du som bestyrelsesmedlem en kvalificeret viden og en tryghed i stoffet. Du giver dermed dig selv de bedste forudsætninger til at træffe strategiske beslutninger om bæredygtighed”, udtaler facilitator og bæredygtighedskonsulent, Astrid Carl, Green Moves.
Er du bestyrelsesmedlem og ønsker at opkvalificere din profil inden for bæredygtighed, har du her mulighed for at læse om de tre kurser.