Hvad kan designtænkning give mig?
Inden jeg svarer på det spørgsmål, er det på sin plads at fortælle, hvad designtænkning er: Designtænkning er en metode, en arbejdsform, en filosofi.
” Designtænkning egner sig især som en tilgang til at løse komplekse problemer, hvor det er nødvendigt at inddrage viden fra mange fagområder for at anskueliggøre problemet fra mange forskellige vinkler.” Citat: https://innovation.sites.ku.dk/model/design-thinking/
I praksis er designtænkning en kæde af processer, der er sat i rækkefølge med et bestemt udbytte for øje. Facilitatoren, der har designet procesforløbet, har ikke en intention, et ønske eller viden om det indholdsmæssige udbytte af forløbet, men sætter gennem sit valg af metode nogle strukturerede rammer, der kvalitetssikrer udbyttet, uden udbyttets indhold er kendt.
Facilitatoren har med andre ord en stor værktøjskasse af teknikker, der hver især er velegnede til forskellige faser og formål.
Medarbejderne i Green Moves er trænede i at arbejde med designtænkning på Designskolen Kolding. Her undervises i metoden ”6C Modellen” af Silje Friis, 2011.
De 6 C’er refererer til 6 faser, som ikke følger i en stringent lineær rækkefølge. De 6 faser er
Collaborate (samarbejde)
Collect (indsamle)
Comprehend (forstå)
Conceptualise (udtænke)
Create (skabe)
Communicate (kommunikere)
Hver fase tilhører en af de to tilstande ”at handle” versus ”at tænke”, og enten ”viden om fremtiden” eller ”viden om nutiden”.
Det er et fundamental greb i designtænkning at arbejde iterativt og med åben, divergent tænkning. Det er også et fundamentalt greb helt bevidst at skifte tilstand, så man derefter arbejder med en indsnævrende, konvergent tænkning og søger frem mod et mål, der kan specificeres. Man bruger også begreberne ”at åbne op” og ”lukke i”. Det betyder, at man gennem sit metodevalg sikrer, at deltagerne i processen arbejder kreativt og idéskabende og får belyst sin problemstilling fra mange vinkler, fagligheder og positioner og derefter udvælger de bedste ideer, og gennem andre metoder får den skåret ind til benet, og kvalificeret. Denne proces er ikke lineær, men bølger frem og tilbage mellem ting, man drøftede tidligere, og troede man havde forladt, men så alligevel genbesøger, og beslutninger man har truffet, og så omstøder. Man skal derfor – i det mindste i en tidsbegrænset periode – kunne tåle at være i et let kaotisk rum, der tilsyneladende er uden struktur. Det iterative afløses dog af struktur, orden og systematik, som giver et resultat, der er beriget med mange nye aspekter i den kreative fase.
En udbredt metode er ”Dobbeltdiamanten”, hvor den ovenfor beskrevne proces finder sted to gange. Det betyder, at man først åbner op, leder efter en løsning, udvælger den og beslutter den i en lukke-fase – og derefter åbner op igen, undersøger hvordan man skal arbejde med den udvalgte løsning, og derpå i en lukkefase definerer den præcise udførelsesform.
Så hvis vi skal svare på det indledende spørgsmål ”hvad kan designtænkning give mig”? er svaret:
”designtænkning kan give dig en på en og samme gang kreativ og struktureret arbejdsmetode, hvor dit genstandsfelt undersøges og beriges fra forskellige fagligheder og perspektiver, så det kvalificeres langt ud over det banale, indlysende og åbenlyse, hvorved komplekse problematikker behandles i et helhedsorienteret perspektiv”.
Eller sagt helt kort: det giver dig bedre løsninger på komplekse problemer.
Af Astrid Carl, direktør i Green Moves
