Nyhedsbrev marts 2021
Søg tilskud til investeringer i ny GCO-pulje
Planlægger I at skulle lave grønne investeringer? Så er der hjælp at hente. Støtteprogrammet GCO (Grøn Cirkulær Økonomi) har nu åbnet op for en ny ansøgningsrunde for implementeringsstøtte. Hvis I som virksomhed har fået udarbejdet en grøn forretningsplan, har I nu mulighed for at søge denne pulje som indbefatter tilskud investering inden for følgende:
- Indkøb af materiel og udstyr (ekskl. produktion af energi)
- Rådgivning vedr. køb og ibrugtagning af det indkøbte udstyr
- Indkøb af licenser, knowhow og patenter
For at kunne søge støtten, skal I kunne fremvise en gennemarbejdet plan for en cirkulær forretningsmodel. Af ansøgningen skal det fremgå, hvilke besparelser i energi og ressourcer, som den kommende investering vil medføre.
Tilskuddet kan gives til investeringsprojekter på op til 1 mio. kr., hvoraf selve tilskuddet, vil kunne udgøre mellem 15-30 % af den samlede investeringssum.
Der er forskellige ansøgningsrunder i løbet af 2021 og 2022. Ansøgningsfristen for den nuværende pulje er d. 28. april.