Blog Image

Refleksioner om bæredygtighed - en blog

Om bloggen

I denne blog deler Green Moves små og store refleksioner og nyheder både fra den store verden og fra vores egen verden - med hovedfokus på cirkulær økonomi i alle dets aspekter i teori og praksis.

Dansk Industri satte grøn omstilling på dagsordenen

Designtænkning, Det store perspektiv Posted on 01/01/2020 13:14

Til SMV Dagen, som hvert år arrangeres af Dansk Industri, var den grønne omstilling i fokus. Under overskriften “Der er grønt. Er du klar?” satte oplægsholdere og virksomhedsledere fokus på, hvordan danske virksomheder kan bruge den grønne omstilling som afsætning for vækst og udvikling i fremtiden.

Green Moves var med, da 300 virksomhedsledere, politikere, eksperter og andre interesserede var samlet til en dag i bæredygtighedens tegn. Blandt deltagerne var der stor opbakning til årets tema, og en tydelig vilje og interesse for at arbejde aktivt med den grønne omstilling i virksomhederne.

Dagen bød blandt andet på oplæg af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Aarhusborgmester Jacob Bundsgaard, samt præsentationer af virksomheder som har ændret deres strategi og forretningsmodel i en grønnere retning. Blandt dagens vigtigste pointer var to oplæg der fokuserede på tilpasning af forretningsmodellen og ejerlederens rolle, i forhold til den grønne omstilling.

Nils Henrik Wegener, ejer af 360°Sprint, fortalte om vigtigheden af at tilpasse sin forretningsmodel til fremtidens udfordringer og muligheder. Ved at analysere sin virksomhed ud fra parametre som trends, konkurrence og makroforhold kan man tilpasse sin forretningsmodel til en ny virkelighed. Dette kan gøres ved brug af værktøjer som Business Model Canvas, som giver overblik og forståelse for ens forretning. Modellen giver indsigt i de muligheder, ricisi og begrænsninger som virksomheden står overfor.

I arbejdet med forretningsmodellen er det vigtigt at inddrage medarbejdere og eventuelt ekstern rådgivning. Derudover er det nødvendigt løbende at validere og tilpasse den, så man sikrer at den hele tiden stemmer overens med virkeligheden.

I et andet oplæg blev der sat fokus på ledelsens rolle i arbejdet med den grønne omstilling. Mette Neville, forsker og centerleder af Center for SMV på Aarhus BSS, understregede vigtigheden af, at bæredygtig udvikling er forankret i toppen af virksomheden. Hvis man skal lykkes med at omlægge sin forretning er det afgørende at lederen går forrest i processen for at sikre forankring i organisationen. Ejeren skal inddrage både bestyrelsen og sine medarbejdere , og arbejde for at nedbryde siloer og vanetænkning. Samtidig er det vigtigt at være parat til at uddelegere, tage imod gode råd og slippe kontrollen. Den grønne omstilling af en virksomhed er et strategisk valg, som kræver tid og vilje i alle lag af organisationen.

Årets SMV Dagen satte retningen for en bæredygtig, grøn omstilling i de danske SMV’er og understregede DI’s opbakning til den forandring de står overfor.



Få styr på begreberne: hvad er designtænkning?

Designtænkning, Få styr på begreberne Posted on 11/10/2019 08:48

Hvad kan designtænkning give mig? 

Inden jeg svarer på det spørgsmål, er det på sin plads at fortælle, hvad designtænkning er: Designtænkning er en metode, en arbejdsform, en filosofi.  

” Designtænkning egner sig især som en tilgang til at løse komplekse problemer, hvor det er nødvendigt at inddrage viden fra mange fagområder for at anskueliggøre problemet fra mange forskellige vinkler.” Citat: https://innovation.sites.ku.dk/model/design-thinking/ 

I praksis er designtænkning en kæde af processer, der er sat i rækkefølge med et bestemt udbytte for øje. Facilitatoren, der har designet procesforløbet, har ikke en intention, et ønske eller viden om det indholdsmæssige udbytte af forløbet, men sætter gennem sit valg af metode nogle strukturerede rammer, der kvalitetssikrer udbyttet, uden udbyttets indhold er kendt.  

Facilitatoren har med andre ord en stor værktøjskasse af teknikker, der hver især er velegnede til forskellige faser og formål.  

Medarbejderne i Green Moves er trænede i at arbejde med designtænkning på Designskolen Kolding. Her undervises i metoden ”6C Modellen” af Silje Friis, 2011.  

De 6 C’er refererer til 6 faser, som ikke følger i en stringent lineær rækkefølge. De 6 faser er 

Collaborate (samarbejde) 

Collect (indsamle) 

Comprehend (forstå) 

Conceptualise (udtænke) 

Create (skabe) 

Communicate (kommunikere) 

Hver fase tilhører en af de to tilstande ”at handle” versus ”at tænke”, og enten ”viden om fremtiden” eller ”viden om nutiden”.   

Det er et fundamental greb i designtænkning at arbejde iterativt og med åben, divergent tænkning. Det er også et fundamentalt greb helt bevidst at skifte tilstand, så man derefter arbejder med en indsnævrende, konvergent tænkning og søger frem mod et mål, der kan specificeres. Man bruger også begreberne ”at åbne op” og ”lukke i”. Det betyder, at man gennem sit metodevalg sikrer, at deltagerne i processen arbejder kreativt og idéskabende og får belyst sin problemstilling fra mange vinkler, fagligheder og positioner og derefter udvælger de bedste ideer, og gennem andre metoder får den skåret ind til benet, og kvalificeret. Denne proces er ikke lineær, men bølger frem og tilbage mellem ting, man drøftede tidligere, og troede man havde forladt, men så alligevel genbesøger, og beslutninger man har truffet, og så omstøder. Man skal derfor – i det mindste i en tidsbegrænset periode – kunne tåle at være i et let kaotisk rum, der tilsyneladende er uden struktur.  Det iterative afløses dog af struktur, orden og systematik, som giver et resultat, der er beriget med mange nye aspekter i den kreative fase.  

Dobbeltdiamanten, der illustrerer princippet med at åbne og lukke en proces, for derefter at gå videre med denne proces’ resultat, og atter åbne og lukke (ill: Peter Forsberg)

En udbredt metode er ”Dobbeltdiamanten”, hvor den ovenfor beskrevne proces finder sted to gange. Det betyder, at man først åbner op, leder efter en løsning, udvælger den og beslutter den i en lukke-fase – og derefter åbner op igen, undersøger hvordan man skal arbejde med den udvalgte løsning, og derpå i en lukkefase definerer den præcise udførelsesform. 

Så hvis vi skal svare på det indledende spørgsmål ”hvad kan designtænkning give mig”? er svaret:

”designtænkning kan give dig en på en og samme gang kreativ og struktureret arbejdsmetode, hvor dit genstandsfelt undersøges og beriges fra forskellige fagligheder og perspektiver, så det kvalificeres langt ud over det banale, indlysende og åbenlyse, hvorved komplekse problematikker behandles i et helhedsorienteret perspektiv”.    

Eller sagt helt kort: det giver dig bedre løsninger på komplekse problemer. 

Af Astrid Carl, direktør i Green Moves 



Få styr på begreberne: Hvad er FN’s 17 Verdensmål?

Få styr på begreberne Posted on 03/10/2019 10:51

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget i 2015 på FN’s topmøde i New York og sætter rammen for hvordan verden kan imødegå disse udfordringer. Alle verdens 193 lande har forpligtet sig til at arbejde for at nå målene, der løber frem til 2030. Målene bygger alle på principperne om, at ingen må lades tilbage og at vi ikke må gøre skade: 

”Leave no one behind” 

“Do no harm” 

Målene kan inddeles i 5 temaer, der på engelsk alle starter med P: 

  • People/Mennesker – målene 1 – 6 om fattigdom, sult, helbred, uddannelse, ligestilling og sanitet. 
  • Prosperity/Velstand – målene 7 – 12 om energi, arbejde, industri, ulighed, samfund og forbrug. 
  • Planet/Jordkloden – målene 13 – 15 om klimaindsats og livet på land og i vandet. 
  • Peace/Fred – mål 16 om stærke institutioner. 
  • Partnership/Partnerskaber  – mål 17 om partnerskaber for handling 

Hvert mål er ledsaget af en række delmål, der er i alt 169, som omfatter konkrete indsatsområder. En lang række indikatorer gør det muligt at måle de fremskridt der sker frem mod 2030. Indikatorerne kan ændres undervejs og tages op til løbende evaluering.  

Du kan læse alle 17 mål og 169 delmål her: www.verdensmaalene.dk 

Kommercielle muligheder 

FN’s verdensmål omfatter alle lande i verden. Men de er ikke kun vigtige og relevante på nationalt niveau. For at nå de ambitiøse mål må der arbejdes både globalt og lokalt. Virksomheder i alle størrelser, kommuner, regioner, NGO’er mv. kan alle arbejde med målene for at bidrage til udviklingen frem mod 2030.  

Udover at sætte fokus på konkrete indsatsområder, åbner målene op for store kommercielle muligheder. Et globalt fokus på de områder som målene omhandler, skaber et ufatteligt stort marked. Målene er udtryk for en stadigt stigende efterspørgsel på bestemte services og produkter. Derfor er der store fordele ved at indarbejde målene i virksomheders strategi og forretningsmodel.  

Det handler ikke om at brede sig over alle 17 mål, men om at udvælge dem som er relevante for ens eget arbejdsområde, og koncentrere sin indsats om disse. Målene omfatter alle aspekter af livet på jorden og der er derfor ingen brancher som ikke kan have gavn af at arbejde med dem.  



Hos Folkesparekassen arbejder pengene for en bæredygtig fremtid

Bæredygtighed Posted on 03/05/2019 10:19

Med udgangspunkt i FNs 17 Verdensmål har Folkesparekassen sat gang i en omfattende strategiudvikling og lanceringen af nye, grønne ydelser til deres kunder. Med en vision om at arbejde aktivt for en mere bæredygtig finansiel sektor, har de indgået et samarbejde med Green Moves, der skal rådgive i processen.

I Folkesparekassens hovedsæde i Silkeborg mødtes hele ledergruppen, bestyrelsen og flere medarbejderrepræsentanter til 4 timers workshop om Verdensmålene på en solrig dag i marts. Dagens arbejde blev faciliteret af Astrid Carl fra rådgiverfirmaet Green Moves. Gennem både teori og praktiske øvelser arbejdede deltagerne intensivt med tre udvalgte verdensmål og undersøgte hvordan de kan blive en del af bankens daglige arbejde. Det var startskuddet til et længere forløb, der har til formål at integrere verdensmålene i sparekassens nye strategi og en række nye grønne ydelser.
På workshoppen var engagementet stort og deltagerne kom med idéer, undersøgte og diskuterede de forretningsmuligheder, der ligger i verdensmålene. Astrid Carl synliggjorde de potentialer, der ligger i målene og ledte deltagerne igennem dagens arbejde.
Martha Petersen, Folkesparekassens direktør, fortæller om samarbejdet med Green Moves:

Astrid Carl har været med til at gøre det mere konkret, hvordan Folkesparekassen kan arbejde med målene som en del af forretningsmodellen. Hun har introduceret målene og sat rammen så vi selv kan arbejde videre, ligesom hun har faciliteret strategiprocessen.”

Som en udløber af den nye strategi lancerer Folkesparekassen en række ydelser specielt rettet mod de kunder, der har fokus på bæredygtighed og FN’s Verdensmål. Sparekassen gør det nemmere og billigere for kunderne at vælge de bæredygtige løsninger.
Gennem hele Folkesparekassens historie har det været en del af værdigrundlaget at passe på miljø og mennesker, samt arbejde for et økonomisk retfærdigt system. Derfor var det oplagt at arbejde med Verdensmålene i strategiprocessen, det fortæller Martha Petersen:

Folkesparekassen har som pengeinstitut et medansvar for at få udviklingen til at gå i den rigtige retning i forhold til verdensmålene. Vi sidder midt i pengestrømmen og kan derfor påvirke, hvor pengene går hen. Det forpligter. Vi arbejder med Verdensmålene fordi vi gerne vil tage ansvar og bidrage til at gøre en forskel.”

En række konkrete ydelser er allerede tilgængelige for sparekassens kunder. Bl.a. er renten på bil- og boliglån afhængig af, hvor klimavenlig bilen eller boligen er. Og der er flere ting på tegnebrættet, blandt andet til virksomheder, der via deres aktiviteter arbejder for en bedre verden.

På sigt er det tanken at medvirke til fremskaffelse af mere risikovillig kapital til innovation, der kan understøtte verdensmålene. Vi er desuden kommet frem til den erkendelse, at hvis vi skal lykkes med at gøre en forskel i stor skala, skal det ske gennem partnerskaber.”

Samarbejdet mellem de to virksomheder fortsætter gennem de næste par måneder, hvor ledelse og bestyrelse igen skal mødes på en workshop for at arbejde med flere nye ydelser og produkter. Med hjælp fra Green Moves bliver verdensmålene dermed omsat til kommercielle muligheder og Folkesparekassen går derfra med konkrete tiltag, der hurtigt kan blive en del af deres forretning.



Eventbureau har store grønne visioner

Cirkulær økonomi Posted on 02/05/2019 15:45


I marts 2019 deltog hele staben af medarbejdere hos eventbureauet Rodkjær Event i en workshop om cirkulær økonomi med Astrid Carl fra Green Moves. Allerede ugen efter var medarbejderne i fuld gang med at tage de forskellige principper om designprocesser og genanvendelse af materialer i brug. Dermed er starten gået i en længere proces mod en komplet cirkulær forretningsmodel.

Rodkjær Event vandt i marts 2019 prisen for Årets Bedste Eventbureau. For dem er det en selvfølge at arbejde aktivt med at blive stadig mere bæredygtige. Gennem et samarbejde med Green Moves, der rådgiver om cirkulær økonomi, har de igangsat en længere proces, der skal føre dem i den retning. Når arbejdet er færdigt, omfatter det hele bureauets forretningsområde: produktion, udlejning og eventdesign. Straks efter første workshop om cirkulær økonomi gik medarbejderne i gang med at bruge principperne i produktionen. Nu arbejder de aktivt med at designe produkterne på en måde, så de bagefter kan genbruge materialerne. Disse tiltag står ikke alene, andre dele af den nye forretningsmodel strækker sig over en længere tidshorisont.
Direktør Mette Stasiak Hagelquist fortæller om igangsættelsen af projektet:
”Workshoppen var et afsæt til at ændre lidt i mindsettet i huset og at få et mere teoretisk fokus på, hvad cirkulær økonomi er. På mange områder er vi jo allerede meget bæredygtige. På workshoppen fik mange øjnene op for at det ikke var specielt uoverskueligt, der skulle bare optimeres på nogle ting. Medarbejderne har været enormt positive og kan sagtens se fidusen i det. De er helt klart med på, at det er den her kurs vi skal.
Man skal jo være indstillet på, at når man vil den grønne omstilling og man vil ændre sin forretningsmodel så kræver det jo noget tid. Vi skal arbejde mere med det før det bliver 100% integreret, men der er lagt en rigtig stærk grundsten.”
Næste skridt i arbejdet er at udarbejde en ressourceanalyse og udbrede de cirkulære principper til alle dele af forretningen. Rodkjær Event arbejder tæt sammen med Astrid Carl fra Green Moves. Astrid bidrager med teknisk viden og agerer sparringspartner, samtidig med at hun hjælper medarbejdere og ledelse gennem hele processen.
” Når jeg arbejder med virksomheder” fortæller Astrid, ”er det vigtigt for mig at forandringen sker i de mennesker, der deltager i processen. De skal have ejerskab og have fået så meget viden og indsigt at omstillingen fortsætter i den fremtidige udvikling og drift.”
Projektet er en del af det nationale projekt ”Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er” (CØ SMV), hvor virksomheder kan få hjælp til at udvikle en cirkulær forretningsmodel. Dermed kan de udnytte energi og ressourcer på en mere bæredygtig måde. Lifestyle & Design Cluster i Herning er operatør på projektet. Der er deadline for næste ansøgningsrunde d.22 maj 2019.



Nordjysk tømrervirksomhed bliver cirkulær

Cirkulær økonomi Posted on 12/04/2019 14:50

Hos tømrervirksomheden Golding Byg i Pandrup har direktør Jens Chr. Golding en drøm om at udvikle forretningen i en mere bæredygtig retning. Virksomheden er på blot ti år vokset fra 5 til 34 ansatte og med mange nye ordrer kommer også større udfordringer i form af affald og materialer i overskud. Med hjælp fra Green Moves er Golding Byg derfor gået i gang med at udvikle en ny forretningsmodel med udgangspunkt i Cirkulær Økonomi.

På pladsen foran værkstedet i Pandrup står en container fyldt til randen med affald fra Golding Bygs mange byggepladser rundt omkring i området. Flamingostykker, dampspærrer og afskårne lister blander sig med plastikemballage og isolering. “Den skærer mig i øjnene hver eneste dag” fortæller direktør Jens Chr. Golding, da han tager i mod Astrid Carl og Jan Vestergaard Jørgensen fra konsulentfirmaet Green Moves, til det første møde. Han har en drøm om at blive mere grøn og bæredygtig og samarbejdet med Green Moves skal sætte skub i planerne. På græsplænen bag bygningen ligger rester af byggematerialer og venter på at blive anvendt. Men det er en udfordring, for der er ikke nok af hvert materiale til at bruge det i et nyt byggeri. En enkelt palle med tagsten eller ti troldtekt plader rækker ikke langt, når man bygger sommerhuse i Jammerbugt.

Derfor har Jens Chr. gennem et SMV projekt hos Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark indgået et samarbejde med Green Moves om at udvikle en cirkulær forretningsmodel. Ved hjælp af principperne om genanvendelse og genbrug af ressourcer, kan Green Moves udvikle en model, der tager hånd om udfordringerne med affald og ekstra materialer. Jan Vestergaard Jørgensen fra Green Moves har, med en baggrund som både tømrer og civilingeniør, et indgående kendskab til arbejdet i byggebranchen. I den cirkulære forretningsmodel kan han derfor tage hensyn til logistik og arbejdsgange på byggepladsen, så det bliver så nemt for de ansatte som muligt at implementere de nye idéer.

Med cirkulær økonomi som grundprincip håber Jens Chr. at kunne sætte skub i en større bæredygtig udvikling for virksomheden. Han er samtidigt ikke i tvivl om at det vil have en positiv effekt på både den sociale, miljømæssige og økonomiske bundlinje. Og der er store muligheder for cirkulær økonomi indenfor byggebranchen fortæller Jan Vestergaard Jørgensen fra Green Moves:

“Bygge- og anlægsbranchen står for mere end en tredjedel af alt affald i Danmark, hvilket medfører et stort miljømæssigt aftryk, men også et stort tab af værdi når materialerne af forskellige grunde ikke udnyttes bedre. Derfor er der store samfundsmæssige potentialer ved ressourceoptimering i byggebranchen. I Jammerbugt kommune er der for eksempel gode muligheder for at deres socialøkonomiske virksomheder kan få værdi ud af de overskudsmaterialer som Golding Byg ellers har brugt tid og penge på at afskaffe eller opmagasinere. Herved kan der skabes win-wins og positive resultater på alle tre bundlinjer for både Golding Byg og lokalsamfundet”

Efter det første møde mellem Golding Byg og Green Moves er rammerne sat for et samarbejde der blandt andet indebærer screeningsbesøg på byggepladserne, en oversigt over mulighederne for at lave cirkulære forretningsløsninger og en anbefaling til hvordan de skal omsættes til praksis.

Når planerne er implementeret kan Jens Chr. Og de ansatte nyde udsigten fra værkstedet uden affaldscontainer og bunker af materialer, og i stedet glæde sig over at ressourcerne bliver genanvendt og bevarer deres værdi i nye projekter.



Cirkulær økonomi for begyndere – HOW

Cirkulær økonomi for begyndere Posted on 15/01/2018 12:05

Dette blogindlæg er tekst to ud af tre om cirkulær økonomi for begyndere. I teksten “Cirkulær økonomi for begyndere – WHY” kan du læse om den brændende platform, der bogstaveligt talt tvinger os til at reagere. Jo før vi reagerer, desto bedre for os selv. Det er et rationale, der er baseret på simple og lettilgængelig analyser. Du kunne også læse om, at der i 2017 kom rigtig mange bud på, hvordan vi skal gøre og hvad vi skal gøre.

Når du har læst om cirkulær økonomis eksistensberettigelse i “WHY”, er du parat til at fortsætte med denne tekst om, hvordan det fungerer i teorien – nemlig HOW.

Og den tredje af de tre tekster handler om, hvad vi kan gøre – nemlig forskellige cirkulære forretningsmodeller. Når du har læst de tre tekster, er det mit håb, at du siger “WOW”, fordi du har forstået nødvendigheden, enkeltheden og kompleksiteten på samme tid.

Men nu skal du først vide hvordan:

HOW
Hvad er så HOW?? Hvordan GØR vi det der cirkulær økonomi?

Ellen MacArthur Foundation gør en solid indsats for udbredelsen af cirkulær økonomi.

Dame Ellen MacArthur har sat verdensrekord i at sejle hurtigst alene rundt om jorden, og den rejse gjorde hende pinligt bevidst om nødvendigheden af at udnytte ressourcerne på båden til det yderste og på konsekvenserne af ressourcemangel. Denne oplevelse overførte hun til vores jordklode, der som bekendt ikke kan gå i pit stop, og derfor kan sammenliges med en båd på verdenshavene, der (heller) ikke har mulighed for at få nye forsyninger ude fra.

Ellen MacArthur Foundation har udviklet den meget kendte ”sommerfuglemodel”, der beskriver forskellige kredsløb i cirkulær økonomi.


Sommerfuglen er opdelt i de biologiske kredsløb (den venstre vinge i sommerfuglen) og i de tekniske kredsløb (den højre vinge i sommerfuglen). Det er fælles for de to typer af kredsløb, at målet er at have lukkede kredsløb: alt skal bruges igen, og intet må deponeres på lossepladser, og helst heller ikke brændes.

At dele med andre, så de ikke behøver selv at købe, svæver som et princip over hele den cirkulære økonomiske tænkning. To væsentlige grundprincipper er, at man altid skal bevare så meget værdi i materialerne som muligt og at man ikke skal generere affald. Alt skal have et nyt liv.

Et eksempel på at tænke cirkulært er: plastflasken laves om til fleecetøj, som, når det er udtjent, bruges sammen med andre tekstiler til isoleringsbats i byggeri. Det er væsentligt allerede inden man producerer disse bats, at have tænkt over, hvordan materialet skal videre i kredsløbet. Derfor må det ikke limes sammen med andre typer af materialer, men skal være let at holde adskilt i en ren tekstilfraktion.

For både biologiske og teknologiske kredsløb gælder, at det er bedst at benytte det mindste kredsløb. I det mindste kredsløb bruger man mindst energi og ressourcer, fordi man bruger en genstand til det samme formål om og om og om igen. Eksempler på det mindste kredsløb er at bruge en brugt træhylde som træhylde igen i en anden sammenhæng, eller at bruge en brugt mursten til mursten i et nyt byggeri.

Der er færre kredsløb i den biologiske side. Det mellemste kredsløb handler om at bruge materialet til et andet formål – det kunne være at bruge godt slidte, udtjente paller til at lave spånplader. Det sidste, store kredsløb er at anvende det biologiske materiale til komposterbart materiale, der kan anvendes til gødning. Det kan eksempelvis være at udvinde biogas af halm og gylle, hvorefter det afgassede biologiske materiale spredes på marken som gødning, og dermed bruges til ny planteavl.

På den teknologiske side er der flere kredsløb. Nævnt i rækkefølge fra mest miljøvenlig til mindst miljøvenlig er de teknologiske kredsløb:

1) reparer/vedligehold/forlæng, så genstandene kan bruges længe og det ikke er nødvendigt at købe nyt,
2) genbrug genstandene, som de er, i en anden sammenhæng,
3) genanvend, dvs. send genstandene i et produktionsforløb, hvor det omformes til andre emner og formål end det oprindelige, og
4) recirkuler, dvs. bring materialet tilbage til original stand, så det kan bruges forfra til ethvert velegnet formål.

Et eksempel på at vedligeholde for at forlænge brugen kunne være at fuge sit hus, så murene står længere. Det kunne også være at skifte lynlåsen, der er gået i stykker i jakken. Det kan med andre ord ofte svare sig at købe god kvalitet, så tingene holder længere og er værd at reparere.

Et eksempel på at dele med andre er f.eks. andelsboligforeninger, der er fælles om haveredskaber.

Genbrug i anden sammenhæng end tiltænkt kunne være omformeringen af papir til æggebakker, der er af korte papirfibre, og derfor dårligt kan bruges til andre formål. Eller anvendelsen af nedrevne huse til vejfyld. Eller udtjente bildæk og plastik, der bruges til holdere på de midlertidige vejskilte ved vejarbejde. Eller husholdningsplastaffald, der laves til plastpaller.

Recirkulation er eksempelvis indsamling af guld fra mobiltelefoner, der smeltes om, og sælges som guld på markedet. Eller omsmeltning af glas til glas.

En ting, man skal have i baghovedet, når man laver cirkulær økonomi i den teknologiske verden, er begrebet ”up cycling”. Det betyder i sin enkelthed, at man anvender materiale til formål, hvor man tilfører det så meget værdi, at det får større værdi, end det havde.

Et velkendt eksempel på up cycling er fænomenet med at flette trykte reklamer om til tasker. Det kan også være at bruge den del, man vrikker, når man åbner en sodavandsdåse, til at lave en lampe.

Ved at tænke upcycling ind i sin forretningsmodel skaber man grundlag for økonomisk vækst uden at sætte et tungt fodaftryk på jordkloden.

Down cycling er det modsatte fænomen, hvor man forringer genstandens værdi idet man genbruger den. Et eksempel er murstenene, der knuses og bruges som vejfyld.

*****

Dette var den anden af tre tekster for begyndere i cirkulær økonomi.

Den første tekst, om årsagen til at cirkulær økonomi er en nødvendighed, finder du her.

Hvis du ønsker at finde WOW’et, så læs den tredje tekst om, hvilke forskellige forretningsmodeller, der findes inden for cirkulær økonomi, og eksempler på, hvordan man har gjort i praksis.

God fornøjelse.



Cirkulær økonomi for begyndere – WHY

Cirkulær økonomi for begyndere Posted on 15/01/2018 10:47

Hvad er cirkulær økonomi?

Jeg har aldrig set et felt eksplodere så hurtigt, som cirkulær økonomi eksploderede i Danmark i 2017. Regeringens Advisory Board kom i juni 2017 med sine 27 anbefalinger, og hurtigt fulgte KL trop med sin rapport og eksempelhæftet om Den Cirkulære Kommune, derpå fulgte Forum for Bæredygtige Indkøb i løbet af sommeren med en guide til cirkulære indkøb, i oktober var der Kick Off for den Nationale Hub for Cirkulær Økonomi, der var konference på Aarhus Universitet i Herning, Miljøstyrelsen præsenterede projekter og værktøjer og listen fortsætter langt……

Hvis denne voldsomme aktivitet vækker dit ønske om en fyldestgørende og fundamental forståelse for Cirkulær Økonomi, er der her et par tekster for dig.

I dette blogindlæg kan du læse om Cirkulær Økonomis ”WHY”, hvor jeg fortæller om baggrunden for nødvendigheden af at omlægge vores praksis .

I blogindlægget ”Cirkulær Økonomi for begyndere – HOW” præsenteres du for Ellen MacArthur Foundations fine sommerfuglemodel, som er let og overskuelig, og hjælper til en god forståelse.

Når du har WHY og HOW på plads, er det mit håb, at du siger ”WOW”, når enkeltheden, nødvendigheden og kompleksiteten går op for dig i teksten om forretningsmodeller (blogindlægget Forretningsmodeller i cirkulær økonomi).

WHY
Og hvad er så den helt fundamentale grundlæggende årsag til, at vi skal tænke i cirkulære økonomi baner? Hvad er WHY?

Som vi nok alle ved, har det i lang tid været erkendt, at der er en udløbsdato på, at man kan udvinde olie af oliefelterne. Vi har også hørt om, at der indgår sjældne metaller i elektroniske apparater. Men det er nok mindre kendt, at der sker noget med næringsstofferne, der indeholder fosfor, når vi brænder organisk materiale som husholdningsaffald, planteaffald, træflis og træpiller ved høje temperaturer som f.eks. i (kraft)varmeværker. Ved de høje temperaturer ændrer fosforforbindelserne kemisk form, og det betyder, at det ikke længere kan optages i planter. Det er kun, når vi sender det organiske materiale videre i et biologisk kredsløb, at fosfor bevares på en form, der er tilgængeligt for planter. Det kalder vi, at fosforen er ”biotilgængelig”.

Vi har brug for energi til opvarmning, transport og produktion. Ny elektronik til både privatforbrug, medicoteknik, transportsektoren, militær, rumfart og produktionsapparatet i virksomheder, – ja, alle dele af vores samfund, er fortsat afhængig af de sjældne grundstoffer. Og planter er blandt andet afhængig af makronæringsstofferne natrium, fosfor og kalium for at kunne vokse. Fosfor findes naturligt i jorden, men når vi ikke tilbagefører biotilgængelig fosfor til den, udpiner vi den efterhånden med reduceret plantevækst til følge. Og hvad skal vi så leve af?

Der er stor forskel på, hvor alvorligt man tager disse udfordringer i forskellige lande. Danmark er på mange måder et foregangsland, hvor vi siden Svend Aukens tid har haft stor fokus på at udvikle vedvarende energi, vi har glimrende muligheder for at genvinde de sjældne grundstoffer i elektronik, og der er opmærksomhed på fosforproblematikken. Problemet er bare, at vi er under 6 mio. mennesker, og vores mængder er så små, at de ikke rykker på verdenssituationen. Hvis vi overhovedet rykker på verdenssituationen, er det mest fordi, vi er så glimrende et demonstratorium for resten af verden, så de kan blive inspireret af vores eksempel. Mange andre lande halter alvorligt bagefter, og har store lossepladser, hvor der ophobes sjældne grundstoffer, metaller, plast, gummi, tekstiler og andre materialer, der ville kunne bruges igen, men som på lossepladsen er havnet i en blindgyde uden chance for at kunne bruges på ny.

De globale megatrends omfatter blandt andet en meget stor befolkningstilvækst. Vi forventes at være næsten 10 mia. mennesker på jordkloden i 2050, mod 7,6 mia. i januar 2018 og – blot til sammenligning – 3,4 mia. da jeg blev født. Det forventes også, at en rigtig stor andel af de fattige mennesker rykker ind i middelklassen. Denne meget større middelklasse ønsker samme levestandard som vi andre, og derfor opstår der en voldsom efterspørgsel på materielle goder. Materielle goder som består af metaller, sjældne metaller, fossilt baseret plastik, tekstiler og andre komponenter, som det vel at mærke er en stor belastning i energi, vand, råstofudvinding og kemikalier at producere.

Konsekvenser af den store middelklasse er blandt andet, at det globale marked har stor indflydelse på det danske marked og for de danske virksomheder i markedet. Alle råvarer stiger uforudsigeligt og markant i pris, og det gør det meget svært at budgettere for produktionsvirksomheder.

Eksempelvis har olieprisen svinget mellem ca. 28 dollar til 68 dollar/tønde de seneste tre år. Udviklingen har ikke været stabil og forudsigelig, men bevæget sig i et spænd fra ca. 55 dollar/tønde i januar 2015 op til ca 65 dollar/tønde i maj 2015 ned til ca 28 dollar/tønde i feb 2016, hvorefter den i perioden marts 2016 – oktober 2017 har svinget i intervallet 40 – 55 dollar/tønde, og nu igen er steget til ca 68 dollar/tønde i januar 2018 (kilde: http://www.eof.dk).

Og disse elementer er hele den brændende platform, der har ført til nødvendigheden af, at vi tænker cirkulært:

1) begrænsede ressourcer i kombination med
2) mangel på genindvinding,
3) en voldsom befolkningstilvækst og
4) en større middelklasse, der efterspørger materielle forbrugsgoder.

Konsekvensen for producerende virksomheder er en helt uforudsigelig udgift til produktion, hvilket gør det meget vanskeligere at drive forretning. Faktisk vanskeligere end hvis prisen blot steg støt – for det kan man budgettere med.

Dette er med andre ord kernen af cirkulær økonomis WHY!