Blog Image

Refleksioner om bæredygtighed - en blog

Om bloggen

I denne blog deler Green Moves små og store refleksioner og nyheder både fra den store verden og fra vores egen verden - med hovedfokus på cirkulær økonomi i alle dets aspekter i teori og praksis.

Når genbrug og deleøkonomi er vejen frem

Bæredygtighed, Cirkulær økonomi Posted on 26/11/2021 11:58

Nyhedsbrev juni 2021

Når genbrug og deleøkonomi er vejen frem

En cirkulær forretningsmodel kan fungere på forskellige måder, men principperne er de samme, uanset hvor i værdikæden din virksomhed befinder sig. Artiklen her vil forklare den næstinderste cirkel i ”Sommerfuglemodellen”, som er udtænkt af The Ellen MacArthur Foundation. Denne demonstrerer hvordan man ændrer fra en lineær til en cirkulær værdikæde.

Du kan læse mere om sommerfuglemodellen her.

Efter at have omtalt den inderste cirkel i sommerfuglemodellen – vedligeholdelse og levetidsforlængelse, er der i denne artikel fokus på den næstinderste cirkel, som handler om genbrug og deling.

Hvis I arbejder efter dette cirkulære princip, så handler det om, at det ikke er jeres produkt men selve ydelsen, I sælger. I kan eksempelvis sælge jeres produkter på en abonnementsordning, hvor I så har en tilbagetagningsordning, når kunden er færdig med at bruge jeres produkt. Derefter kan I altså sælge produktet igen til nye kunder. Derved genbruges produktet i stedet for at hver ny kunde får et nyt eksempel af produktet. Dette sikrer dermed et meget mindre materialeforbrug og affaldsstrøm.

Udover at virksomheder opererer med tilbagetagningsordninger ser vi også genbrugskulturen og deleøkonomien i privatøkonomien. Det kan være i form af genbrugsbutikker, men især via de online markedspladser som Den Blå Avis, Gul og Gratis m.fl., hvor produkter videregives eller sælges til glæde for nye forbrugere. Økonomien kører altså videre men på en måde, hvor der ikke kommer yderligere udledninger til produktion af et nyt produkt og mindre affald.

En anden mulighed, som virksomhederne har, er at indgå i deleordninger. Det kan være i form af forskelligt maskinel, som man deler med andre virksomheder – som hvis man eksempelvis deler græsslåmaskine med nabovirksomhederne.

Man ser det også i privatøkonomien ved f.eks. bycykler, som turister kan leje eller tjenesten Airbnb, hvor man kan udleje sin egen lejlighed, som var det et hotel.

Deleøkonomien er generelt på vej frem, og det er derfor en god vej at gå, når I som virksomhed vil optimere jeres bæredygtige profil.



Strategien skal baseres på bæredygtighed -ikke omvendt

Bæredygtighed, Ressourceoptimering Posted on 26/11/2021 11:57

Nyhedsbrev juni 2021

Strategien skal baseres på bæredygtighed – ikke omvendt

I disse tider er det vigtige som virksomhed at forstå, at det ikke er nok at have en bæredygtighedsstrategi. Man ser at nogle virksomheder har en bæredygtighedsstrategi, som er i parallel til andre strategiske tiltag, og som er et supplement til den overordnede strategi. Dette er imidlertidigt ikke nok, hvis man vil rykke på firmaets bæredygtige udvikling og fremtidssikre sin konkurrenceevne. I stedet for at arbejde med bæredygtig på siden, skal I tænke bæredygtighed ind i hele forretningen. Bæredygtighed er nemlig ved at blive et vilkår på linje med pris og kvalitet ifølge ekspert i bæredygtighed, Tania Ellis.

Bæredygtighed og klima skal være en del af hele forretningsplanen

Fokusset er for ledelserne så småt begyndt at flytte sig. Det handler ikke længere kun om profit. For at fremtidssikre jeres forretning på bæredygtig vis er det vigtigt, at I ikke kun tænker i hvor og hvordan I kan tjene penge, men også hvordan I kan skabe værdi – værdi på bæredygtighedsskalaen.

Det kan være at optimere jeres ressourceforbrug i produktionen, ændre jeres materialevalg eller etablere en helt ny cirkulær forretningsmodel. I kan stille krav om bæredygtighed til jeres leverandører og begynde at affaldssortere og vælge frokostordningstilbud som har en klimamæssig grøn profil.

I kan arbejde på to forskellige måder

Ifølge Tania Ellis kan man gøre det på to måder, når man som ny eller etableret virksomhed vil arbejde bæredygtigt. Udefra-ind eller indefra-ud.

Ved udefra-ind kan I kigge på jeres omverden – eventuelt jeres nærmiljø og se om der er nogle miljømæssige problematikker I kan adressere, og derved bygge jeres forretning op om. Et godt eksempel på dette er Too Good to Go, som bygger på at man via deres app kan afhente overskudsmad til billige penge fra supermarkeder, restauranter, bagere m.fl.

Ved den anden tilgang, indefra-ud, kan I kigge på jeres forretningsmodel og afdække hvordan I herigennem kan bidrage til nogle af de miljømæssige udfordringer, der er. Her arbejder I indefra og reviderer den eksisterende praksis. Det gør I eksempelvis ved at undersøge, hvor og hvordan jeres råmaterialer produceres og hvordan det bliver transporteret. I kan også kigge på jeres produkters livscyklus og tænke i cirkulær økonomi, genanvendelse eller genbrug.

Hvordan kommer I i gang?

Selv om bæredygtighed er på alle virksomheders dagsorden, er det svært at finde ud af, hvordan man griber det an, og kommer i gang.

”I Green Moves har vi rådgivet mange virksomheder om deres grønne omstilling. Over årene har problematikkerne og tilgangene ændret sig. Hvor det før var grønne ildsjæle, der kom, oplever jeg i dag, at virksomhederne bliver stillet krav fra kunderne om at være bæredygtige, som de ikke ved, hvordan de skal møde”, siger Astrid Carl, direktør i Green Moves.  ”Det betyder, at der er ekstra behov for en eftertanke for, hvordan man skal gribe det an, for det bor måske ikke naturligt i organisationen”.

Når I som virksomhed står for et større strategisk skifte, som det kan være at inddrage bæredygtighed fundamentalt i strategien, er det godt at alliere sig med sin bestyrelse. En professionel bestyrelse vil hjælpe direktionen med at lægge den overordnede strategi, og tilse, at kursen følges.

”Det er heller ikke sikkert, at bestyrelsesmedlemmerne ved, hvordan I skal gribe den opgave an”, tilføjer Astrid, ”Da vi ser en stigende efterspørgsel på viden for bæredygtighed blandt bestyrelser, har vi nu udviklet to forskellige kurser i bæredygtighed for bestyrelsesmedlemmer. Det ene er short and sweet, og lægger på en effektiv vis bunden, så du er sikret, at du er med på det basale. Det andet kursus kommer hele vejen rundt om alt, man som bestyrelsesmedlem bør vide, når man vil arbejde seriøst med bæredygtighed i virksomheden, og gå fra tanke til strategi”.

Fremtidssikr jer og gør det nu

For at være konkurrencedygtige om 10 år kræver det altså, at I tager teten nu og begynder at tænke bæredygtighed ind i jeres forretningsplan hele vejen rundt. En bæredygtighedsstrategi er én ting. En strategi baseret på bæredygtighed er dybere og slår rødder ud i hele værdikæden. På den måde fremtidssikrer i jeres forretning.

Find kurserne i bæredygtighed her.



50 fødevarer der redder fremtiden

Bæredygtighed, Det store perspektiv, Ressourceoptimering Posted on 25/11/2021 17:12

Nyhedsbrev december 2020

50 fødevarer der redder fremtiden

Det er ingen hemmelighed, at klodens økosystemer og miljøet er under et konstant stigende pres fra den stigende befolkningstilvækst og måden vi lever på. Kun 12 plantearter og fem dyrearter udgør i dag omkring 75 % af klodens samlede fødevareforsyninger. Heraf udgør næsten 2/3 af de 12 plantearterkun af tre forskellige fødevarer: ris, majs og hvede. Det samlede landbrug står for ca. en fjerdedel af verdens drivhusgasser, hvoraf ca. 60% af dette er husdyrbrug. Alt dette viser, at vi lever inden for en meget snæver kostramme, som faktisk udelukker en del værdifulde næringskilder, heriblandt vitaminer og mineraler.

Du kan finde rapporten om de 50 fødevarer her.

Derfor skal der tænkes i alternative, plantebaserede fødevarer, mener Knorr, der i samarbejde med WWF (Verdensnaturfonden) søger at komme disse udfordringer til livs. De vil ændre menneskers fødevarevaner i hele verden gennem en mere varieret kost og har i samarbejdet udvalgt 50 fødevarer, som vil være gode for den fremtidige miljøbelastning og menneskehedens sundhed.

Fødevarerne er udvalgt ud fra deres høje næringsværdi og relativt lave miljøpåvirkning. Derudover har faktorer som smag, tilgængelighed omkostninger og udbyttet af dyrkningen spillet ind i vurderingen.

Både kendte og ukendte fødevarer på listen

Listen er universel og dækker over 11 forskellige fødevaregrupper, hvoraf en del af fødevarerne kendes fra den danske natur, landbrug og sågar hav. Listen omfatter bl.a. følgende fødevarer fra den danske fødevarebranche:

  • Tang
  • Bønner
  • Linser
  • Boghvede
  • Quinoa
  • Spelt
  • Vilde ris
  • Rødbedeblade
  • Kål
  • Rødkål
  • Spinat
  • Brøndkarse
  • Hørfrø
  • Hampfrø
  • Sesamfrø
  • Valnødder
  • Persillerod
  • Vinterradisser
  • Bønnespirer

Derudover indeholder listen spændende fødevarer, som endnu ikke for alvor har gjort deres indtog på det danske marked. Nogle få af disse er f.eks.:

  • Kaktus
  • Mungbønner
  • Fonio
  • Teff
  • Græskarblomster
  • Orange tomater
  • Safron Milk Cap svampe
  • Icicle-radise
  • Lilla yams
  • Indonesiske søde kartofler

… og flere interessante fødevarer.

Ifølge FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) findes der omkring 20.000 kendte spiselige plantearter, hvoraf omkring 150 til 200 spises af mennesker på verdensplan. Disse 50 bæredygtige fødevarer er bare begyndelsen på at omtænke det globale fødevareforbrug til et mere bæredygtigt af slagsen.

Du finder den fulde liste over de 50 bæredygtige fødevarer for fremtiden ved at klikke her.



Sådan markedsfører du din bæredygtighed korrekt

Bæredygtighed Posted on 26/04/2021 11:34

Nyhedsbrev april 2021

Sådan markedsfører du din bæredygtighed korrekt

Når det handler om at markedsføre sin bæredygtighed i virksomheden skal man træde varsomt for at undgå vildledende markedsføring. Hvis man vil markedsføre sin bæredygtighed, så kræver det, at man kan dokumentere den. Hvad må man eksempelvis markedsføre som “miljøvenligt”? 

Miljømarkedsføring er nemlig blevet et prioriteret område hos Forbrugerombudsmandens tilsyn, som aktivt er begyndt at tage flere sager i behandling. Dette gør de for at komme vildledende miljømarkedsføring til livs til gode for forbrugerne, som i meget højere grad end før efterlyser gennemsigtighed i markedsføringen. Både hos Forbrugerombudsmanden og virksomhederne er der øget fokus på disse sager. En del af dem som anmelder vildledende er konkurrerende virksomheder. 

Forbrugerombudsmanden anbefaler, at man undgår generelle udsagn. Det gælder om at bruge det rigtige ordvalg. Man kan altså ikke bare brande sit produkt som “miljøvenligt”, da dette ville skulle dokumenteret af en LCA (Life Cycle Assessment). I stedet kan man vælge at bakke udsagnet op med en dokumenteret forklaring – eksempelvis at plastikforbruget er reduceret med 30%. 

Dermed kan virksomhederne undgå vildledende markedsføring som i værste fald kan udløse straf og bøder.

Dokumentation er nøglen

Det handler altså om at kunne dokumentere for sin påstand om forbedring og undgå tomme udtryk som “naturvenligt”, “grønt”, “miljøvenligt” eller andet. Brug i stedet præcise beskrivelser, som forbrugerne har nemt ved at forstå. Derudover bør I overveje, hvilke visuelle virkemidler, som tages i brug. Ved overdrevent brug af eksempelvis naturbilleder, kan markedsføringen i sig selv godt oversælge produktets effekt og dermed være vildledende. 

Vælger I at fremhæve, at en miljøskadelig bestanddel eller virkning er fjernet eller reduceret må dette kun bruges som hovedargument i markedsføringen, hvis I kan dokumentere følgende:


● at bestanddelen er erstattet med noget, der er bedre,
● at produktet samlet bedømt herefter belaster miljøet væsentligt mindre, og
● at der på markedet overvejende findes andre lignende produkter, der belaster miljøet mere.

Vælger I alligevel at bruge generelle vendinger omkring produktet, så kræver det, at I kan dokumentere, at produktets livscyklus belaster miljøet væsentligt mindre end øvrige produkter i samme produktkategori.

Miljømærkning viser pålidelighed

Tilhører jeres produkt en kategori, hvor der er fastsat miljømærkningskriterier, så kan det kun anbefales at søge nogle af de officielle miljømærker. Dette kan være EUs “Blomsten” eller det nordiske “Svanemærke”. Herved sikrer I at forbrugeren får en pålidelig dokumentation på, at jeres produkt opfylder væsentlige miljøkrav, uden at I behøver informere om yderligere på emballagen.



Kom med input til vores kursus for bestyrelsesmedlemmer

Bæredygtighed, Cirkulær økonomi for begyndere Posted on 26/04/2021 11:33

Nyhedsbrev april 2021

Kom med input til vores kursus for bestyrelsesmedlemmer

Er du bestyrelsesmedlem og søger viden omkring bæredygtighed? Så har du muligheden for at opkvalificere din viden inden for bæredygtighed med to nye kurser inden for bæredygtighed for bestyrelsesmedlemmer udviklet af Green Moves. Hertil vil vi gerne bede om jeres input.

Det ene kursus er et Basiskursus, på 3 x 2 timer, med det du MINDST skal vide om bæredygtighed. Det andet kursus er et todages kursus, som kommer 360 grader rundt om alle aspekter af bæredygtighed i en virksomhed.

Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse er at få finpudset indholdet og formen på 360 graders kurset om bæredygtighed, så vi kan tilbyde kurser af højeste kvalitet og relevans. Kurset henvender sig til bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at lære mere om, hvad man som bestyrelsesmedlem skal vide og være opmærksom på, hvis og når virksomheden skal udvikles inden for bæredygtighed.

Præmie på højkant

For at præmien ikke skal blive for svær at passe ind i kalenderen, udlodder vi 2 gratis pladser på Basiskurset, som tildeles ved lodtrækning blandt dem, der svarer på spørgeskemaet og ønsker at deltage i konkurrencen.

Linket til spørgeskemaet finder du her.



Uddannelse af bestyrelsesmedlemmer skal sikre jeres bæredygtige forretning

Bæredygtighed, Få styr på begreberne Posted on 26/03/2021 11:14

Nyhedsbrev marts 2021

Uddannelse af bestyrelsesmedlemmer skal sikre jeres bæredygtige forretning

Som bestyrelsesmedlem kræves det, at man har fingeren på pulsen i forhold til hvad der rører sig i tiden. Og for tiden er tidens store udfordring for alle virksomheder og deres bestyrelser, hvordan man skal omstille sin forretning i forhold til tidens store tema – bæredygtighed.

Da det er et tema, som favner bredt, er det en stor nødvendighed, at bestyrelsesmedlemmer har en bred viden om bæredygtighed for at kunne være visionære og træffe de rigtige beslutninger for virksomheden.

At have en god viden om emnet er essentielt for at få succes med den grønne omstilling og dens mange facetter. F.eks. følgende kendte problemstillinger:

  • Hvad går cirkulær økonomi ud på, og hvordan tænker og arbejder vi cirkulært på strategisk niveau og på produktplan?
  • Hvordan arbejder vi med FNs 17 verdensmål og hvilke af dem er mest relevante for os?
  • Hvordan håndterer vi indbyrdes modstridende mulige løsninger på bæredygtighedsproblematikker?
  • Hvordan sikrer vi os mod shitstorms, og hvordan markedsfører vi vores bæredygtighedskommunikation i forhold til Forbrugerombudsmandens retningslinjer?
  • Hvordan dokumenter vi vores fremdrift? Hvilke certificeringer findes der?

”Når jeg rådgiver virksomheder om bæredygtighed, oplever jeg i ofte, at de har været famlende i et godt stykke tid i forhold til, hvordan de skulle gribe den grønne omstilling an” fortæller Astrid Carl, Green Moves, ”men når jeg får dem klædt på i forhold til begreberne og hvordan de forskellige dele af grøn omstilling hænger sammen, føler de sig på sikker grund. Det varer lige indtil jeg begynder at vise dem de indbyggede dilemmaer og at der ikke er facitter på ret meget. Så forstår de, at de skal forstå og ikke lære udenad”.

Mange af disse problematikker er vigtigst i driften af virksomheden, men de rækker alligevel ind i bestyrelseslokalet, fordi de i bund og grund er baseret på en strategisk beslutning om, hvor virksomheden skal positionere sig i det bæredygtige fremtidsmarked.  Dette gælder i særlig grad fordi selve forretningsmodellen kan komme i spil under den grønne omstilling.

Kurser for bestyrelsesmedlemmer skal klæde jer på til bæredygtige beslutninger inden for bæredygtighed

Dette har Green Moves taget konsekvensen af og faciliterer nu forskellige kurser for bestyrelsesmedlemmer og virksomheder, som vil opkvalificere det enkelte bestyrelsesmedlem til at kunne træffe strategiske beslutninger om bæredygtighed i et forretningsorienteret perspektiv. Dette sikrer nemlig godog visionær governance i virksomheden.

”Ved at deltage i kurser om bæredygtighed får du som bestyrelsesmedlem en kvalificeret viden og en tryghed i stoffet. Du giver dermed dig selv de bedste forudsætninger til at træffe strategiske beslutninger om bæredygtighed”, udtaler facilitator og bæredygtighedskonsulent, Astrid Carl, Green Moves.

Er du bestyrelsesmedlem og ønsker at opkvalificere din profil inden for bæredygtighed, har du her mulighed for at læse om de tre kurser.



Hvad koster det at spare 1 ton CO2 udledning?

Bæredygtighed, Cirkulær økonomi, Ressourceoptimering Posted on 01/04/2020 12:14

Nyhedsbrev juni 2020

Hvad koster det at spare 1 ton CO2-udledning?

Lad os slå det fast med det samme: der er ofte en betydelig økonomisk gevinst ved at spare på CO2 udledningen.  

I første kvartal 2020 lavede Green Moves grøn forretningsplan for 4 meget forskellige virksomheder, hvor vi regnede på deres potentielle CO2 besparelser.

Anlægsinvesteringerne er af meget forskellig størrelse og omfang og i en af opgaverne indgik hovedparten af investeringerne i almindelig udskift af materiel. Der er derfor ikke lavet tilbagebetalingstidsberegninger.  

Driftsøkonomien kan du se i boksen til højre. 

De tiltag, vi foreslog, omfattede

  • Omlægning fra forssil energiforsyning til vedvarende energiforsyning. Det er som oftest fra naturgas til biogas, og fra almindelig elmix i nettet til vindmøllestrøm. Begge tiltag er supernemme at indføre. Faktisk kan det gøres rent administrativt ved et skrivebord, uden der er brug for nye tekniske installationer eller investeringer. I kan sagtens gøres det selv, og vi kan hjælpe jer med at sætte tal på, så I har dokumentation på, hvor meget CO2 I sparer. Det vil være et nyttigt tal til jeres ESG regnskab.
  • Energibesparelser – den energi, man ikke bruger, er den bedste!
  • Optimering af produktdesign og produktionstrin. Det gælder om at lede efter de trin, der kan give en besparelse i CO2 udledningen, og samtidig bevare produktets kvalitet.
  • Affaldssortering, genbrug og genanvendelse. Jo mere vi bruger igen og jo mindre vi brænder af, desto bedre bliver økonomien og CO2 udledningen.
  • Tænke ud af boksen – det er banalt, men vi er alle hjemmeblinde og er fanget af “sådan plejer vi ikke at gøre”. Green Moves ser udefra med friske øjne på virksomhederne, og bidrager med viden, inspiration, passende forstyrrelser og uventede forslag. 



Få støtte til cirkulære forretningsmodeller og ressourceoptimering

Bæredygtighed, Cirkulær økonomi Posted on 01/04/2020 12:11

Nyhedsbrev april 2020

Få støtte til cirkulære forretningsmodeller og ressourceoptimering

I øjeblikket er der flere forskellige muligheder for at søge om tilskud til at udvikle jeres virksomhed i en mere bæredygtig retning. CØ SMV kan man søge for sidste gang, så hvis I har et ambitiøst og holistisk projekt i tankerne, så skynd jer at se mere her!

CØ SMV

D. 22. maj er sidste chance for at ansøge om at få en bevilling og komme med på hold 4 af det landsdækkende projekt CØ SMV. Projektet har fokus på effektiv energi- og ressourceudnyttelse og på udvikling af cirkulære forretningsspor for de deltagende virksomheder. Der gives tilskud på op til 100.000 kr. som skal bruges på rådgivning fra en af de tilknyttede konsulenter.

På CØ SMV’s hjemmeside kan du læse mere om tidligere deltagere og om ansøgningsforløbet.

Grøn Cirkulær Omstilling

GCO projektet er et landsdækkende projekt, hvor SMV’er kan få hjælp til at udvikle en cirkulær forretningsmodel i et 1:1 rådgivningsforløb. Projektet giver op til 90.000 kr. i tilskud. Den cirkulære forretningsmodel kan omfatte udvikling af nye produkter og resultere i CO2-besparelser og gøre virksomheden klar til fremtidens marked. 

Der er også mulighed for at få støtte til værdikædesamarbejder eller deltage i kortere sprintforløb.

Ansøgninger modtages løbende og behandles efter den første i hver måned, læs mere om GCO projektet her. 

CLEAN Green Plan

Gennem projektet CLEAN Green Plan kan SMV’er i hele Danmark modtage støtte til energi- og ressourceoptimering. Virksomheder der ønsker at deltage kan booke en gratis energiscreening på projektets hjemmeside. Efter screeningen kan virksomheder med optimeringspotentiale ansøge om tilskud til konkret rådgivning indenfor energi- og ressourceoptimering. 

Hvis du i stedet har et cirkulær økonomisk projekt i tankerne, kan du kontakte Green Moves. Så kan vi hjælpe jer med at komme videre i forløbet. 

Der er løbende ansøgningsfrist til projektet. Du kan læse mere og ansøge CLEAN Green Plan her.

GREEN – Grønt Energieffektivt Nordjylland

I Nordjylland har SMV’er mulighed for at få en energiscreening, som kortlægger potentialet for optimering. Efter screeningen kan de virksomheder som har potentiale for energioptimering søge om 50% i tilskud til ekstern konsulentbistand. Man kan løbende kontakte projektudbyder House of Energy og anmode om en nergiscreening. 

Læs mere om GREEN-projektet og om hvordan I ansøger. 



Next »