Nyhedsbrev juni 2021

Når genbrug og deleøkonomi er vejen frem

En cirkulær forretningsmodel kan fungere på forskellige måder, men principperne er de samme, uanset hvor i værdikæden din virksomhed befinder sig. Artiklen her vil forklare den næstinderste cirkel i ”Sommerfuglemodellen”, som er udtænkt af The Ellen MacArthur Foundation. Denne demonstrerer hvordan man ændrer fra en lineær til en cirkulær værdikæde.

Du kan læse mere om sommerfuglemodellen her.

Efter at have omtalt den inderste cirkel i sommerfuglemodellen – vedligeholdelse og levetidsforlængelse, er der i denne artikel fokus på den næstinderste cirkel, som handler om genbrug og deling.

Hvis I arbejder efter dette cirkulære princip, så handler det om, at det ikke er jeres produkt men selve ydelsen, I sælger. I kan eksempelvis sælge jeres produkter på en abonnementsordning, hvor I så har en tilbagetagningsordning, når kunden er færdig med at bruge jeres produkt. Derefter kan I altså sælge produktet igen til nye kunder. Derved genbruges produktet i stedet for at hver ny kunde får et nyt eksempel af produktet. Dette sikrer dermed et meget mindre materialeforbrug og affaldsstrøm.

Udover at virksomheder opererer med tilbagetagningsordninger ser vi også genbrugskulturen og deleøkonomien i privatøkonomien. Det kan være i form af genbrugsbutikker, men især via de online markedspladser som Den Blå Avis, Gul og Gratis m.fl., hvor produkter videregives eller sælges til glæde for nye forbrugere. Økonomien kører altså videre men på en måde, hvor der ikke kommer yderligere udledninger til produktion af et nyt produkt og mindre affald.

En anden mulighed, som virksomhederne har, er at indgå i deleordninger. Det kan være i form af forskelligt maskinel, som man deler med andre virksomheder – som hvis man eksempelvis deler græsslåmaskine med nabovirksomhederne.

Man ser det også i privatøkonomien ved f.eks. bycykler, som turister kan leje eller tjenesten Airbnb, hvor man kan udleje sin egen lejlighed, som var det et hotel.

Deleøkonomien er generelt på vej frem, og det er derfor en god vej at gå, når I som virksomhed vil optimere jeres bæredygtige profil.

Nyhedsbrev juni 2021

Strategien skal baseres på bæredygtighed – ikke omvendt

I disse tider er det vigtige som virksomhed at forstå, at det ikke er nok at have en bæredygtighedsstrategi. Man ser at nogle virksomheder har en bæredygtighedsstrategi, som er i parallel til andre strategiske tiltag, og som er et supplement til den overordnede strategi. Dette er imidlertidigt ikke nok, hvis man vil rykke på firmaets bæredygtige udvikling og fremtidssikre sin konkurrenceevne. I stedet for at arbejde med bæredygtig på siden, skal I tænke bæredygtighed ind i hele forretningen. Bæredygtighed er nemlig ved at blive et vilkår på linje med pris og kvalitet ifølge ekspert i bæredygtighed, Tania Ellis.

Bæredygtighed og klima skal være en del af hele forretningsplanen

Fokusset er for ledelserne så småt begyndt at flytte sig. Det handler ikke længere kun om profit. For at fremtidssikre jeres forretning på bæredygtig vis er det vigtigt, at I ikke kun tænker i hvor og hvordan I kan tjene penge, men også hvordan I kan skabe værdi – værdi på bæredygtighedsskalaen.

Det kan være at optimere jeres ressourceforbrug i produktionen, ændre jeres materialevalg eller etablere en helt ny cirkulær forretningsmodel. I kan stille krav om bæredygtighed til jeres leverandører og begynde at affaldssortere og vælge frokostordningstilbud som har en klimamæssig grøn profil.

I kan arbejde på to forskellige måder

Ifølge Tania Ellis kan man gøre det på to måder, når man som ny eller etableret virksomhed vil arbejde bæredygtigt. Udefra-ind eller indefra-ud.

Ved udefra-ind kan I kigge på jeres omverden – eventuelt jeres nærmiljø og se om der er nogle miljømæssige problematikker I kan adressere, og derved bygge jeres forretning op om. Et godt eksempel på dette er Too Good to Go, som bygger på at man via deres app kan afhente overskudsmad til billige penge fra supermarkeder, restauranter, bagere m.fl.

Ved den anden tilgang, indefra-ud, kan I kigge på jeres forretningsmodel og afdække hvordan I herigennem kan bidrage til nogle af de miljømæssige udfordringer, der er. Her arbejder I indefra og reviderer den eksisterende praksis. Det gør I eksempelvis ved at undersøge, hvor og hvordan jeres råmaterialer produceres og hvordan det bliver transporteret. I kan også kigge på jeres produkters livscyklus og tænke i cirkulær økonomi, genanvendelse eller genbrug.

Hvordan kommer I i gang?

Selv om bæredygtighed er på alle virksomheders dagsorden, er det svært at finde ud af, hvordan man griber det an, og kommer i gang.

”I Green Moves har vi rådgivet mange virksomheder om deres grønne omstilling. Over årene har problematikkerne og tilgangene ændret sig. Hvor det før var grønne ildsjæle, der kom, oplever jeg i dag, at virksomhederne bliver stillet krav fra kunderne om at være bæredygtige, som de ikke ved, hvordan de skal møde”, siger Astrid Carl, direktør i Green Moves.  ”Det betyder, at der er ekstra behov for en eftertanke for, hvordan man skal gribe det an, for det bor måske ikke naturligt i organisationen”.

Når I som virksomhed står for et større strategisk skifte, som det kan være at inddrage bæredygtighed fundamentalt i strategien, er det godt at alliere sig med sin bestyrelse. En professionel bestyrelse vil hjælpe direktionen med at lægge den overordnede strategi, og tilse, at kursen følges.

”Det er heller ikke sikkert, at bestyrelsesmedlemmerne ved, hvordan I skal gribe den opgave an”, tilføjer Astrid, ”Da vi ser en stigende efterspørgsel på viden for bæredygtighed blandt bestyrelser, har vi nu udviklet to forskellige kurser i bæredygtighed for bestyrelsesmedlemmer. Det ene er short and sweet, og lægger på en effektiv vis bunden, så du er sikret, at du er med på det basale. Det andet kursus kommer hele vejen rundt om alt, man som bestyrelsesmedlem bør vide, når man vil arbejde seriøst med bæredygtighed i virksomheden, og gå fra tanke til strategi”.

Fremtidssikr jer og gør det nu

For at være konkurrencedygtige om 10 år kræver det altså, at I tager teten nu og begynder at tænke bæredygtighed ind i jeres forretningsplan hele vejen rundt. En bæredygtighedsstrategi er én ting. En strategi baseret på bæredygtighed er dybere og slår rødder ud i hele værdikæden. På den måde fremtidssikrer i jeres forretning.

Find kurserne i bæredygtighed her.

Nyhedsbrev juni 2021

Stiller jeres kunder også krav til jeres CO₂-dokumentation?

Bliver I mødt af krav fra jeres kunder om, at I skal dokumentere jeres CO₂-udledning? Så er I langt fra alene. Den grønne omstilling bliver en større og større del af de danske virksomheders hverdag, og man ser i stigende omfang, at virksomhederne begynder at stille grønne krav til sig selv og ikke mindst til deres leverandører. Virksomhederne bliver mere og mere bevidste om, at det er nødvendigt at forsøge at mindske deres CO₂-udledning i hele værdikæden. Dette omfatter at få et overblik over affaldsstrømme og forsøge at reducere affaldsgenerering.

Som leverandør, er I en del af værdikæden. Dermed er det vigtigt, at i melder jer ind i den grønne omstilling. Når de større danske virksomheder stiller nye grønne krav, så rykker det sig hele vejen nedad i industrien. Hos underleverandørerne til de store industrimastodonter, har man indset, at man er nødt til at efterleve den grønne omstilling. Ellers har man som underleverandør ingen kunder om ti år.

Hvis I mangler erfaringen og pludselig mødes af krav, tænker I måske: ”Hvordan griber vi lige det her an?”. Selvom I ikke føler, at I har nok viden om bæredygtighed i huset, så er der heldigvis masser af hjælp at hente i form af eksterne rådgivere, som kan hjælpe jer med at beregne jeres CO₂-udledning.

Hvad viser vores tal?

Når I vil blive klogere på, hvordan I beregner jeres CO₂-udledning, så skal I være helt konkrete på, hvilke tal I fremlægger. Jeres udledning kan deles op i scopes – 1, 2 og 3. Disse fortæller om, hvor udledningen skabes.

• Scope 1 er al direkte udledning fra virksomheden. Dvs. det udslip man direkte selv forårsager igennem afbrænding af olie, gas og benzin til egen produktion og transport. Det indebærer også lækager, som der måtte være på køle- og gasanlæg.
• Scope 2 er indirekte udledning i form af indkøbt elektricitet, damp, varme eller køling til forbrug i virksomheden.
• Scope 3 er alle andre indirekte udledninger. Dette kommer fra alle de kilder, som virksomheden ikke har kontrol over – altså alle indkøbte produkter og services. Dette kan være upstream aktiviteter som materialeindkøb og alle aspekter relateret til fremstillingen af disse samt godstransport, forretningsrejser og medarbejdertransport. Af downstream aktiviteter kan det være transporten til kunder og forarbejdning, brug eller videresalg af jeres produkter samt vedligeholdelse og bortskaffelse af produktet.

Der er altså stor forskel på, hvilke scopes, som I går ind og beregner på. Scope 1 og 2 kan I nemmest finde data på, da det er faktorer tæt på virksomheden. Det er dog klart i scope 3, at den største emission finder sted. For at beregne denne skal I dog ud og hente en masse eksterne data fra alle jeres leverandører og partnere, som virksomheden benytter sig af. Specielt downstream-aktiviteterne kan være svære at finde frem til. Søger I at komme så tæt på 100% som muligt i jeres gennemsigtighed, er I derfor nødt til at inddrage scope 3.

Få hjælp til beregning og dokumentation?

Hvis I står foran at ville beregne jeres CO₂-udslip, så alliér jer med professionelle rådgivere på området for at få så nøjagtige tal som muligt. Derved kan der være mulighed for at I kan opnå specifikke miljøcertificeringer. Der er også mulighed for at få lavet en LCA efter ISO14040+14044. LCA står for Life Cycle Assessment, en livscyklusvurdering, som er en metode til at vurdere, hvilken miljøpåvirkning og ressourceforbrug, der er tilknyttet til en service. Her er det dog igen vigtigt, at I er skarpe på, hvad I medtager af data for at jeres dokumentation er retvisende og giver mening.

Dokumentation gør jer konkurrencedygtige

Den danske stat har et ambitiøst klimamål om at reducere landets CO₂-udledning med 70 % i forhold til udledningen i 1990 inden 2030 og derefter at blive klimaneutral i 2050. Dette har skabt et kæmpe fokus på den grønne omstilling i både de offentlige som i de private erhverv. Derfor ser man i disse dage, at kunderne efterspørger mere dokumentation, blandt andet omkring CO₂-udledning, fra deres leverandører. Dette stiller nye krav til dig og din virksomhed. Hvis I fortsat vil være konkurrencedygtige, så kræver det, at I kan dokumentere jeres CO₂-udledning.

Eksempelvis har regeringen søsat en ny strategi for offentlige grønne indkøb. Her er planen, at totalomkostningsberegninger, miljømærker og bedre uddannelse af indkøbere skal medvirke til, at den miljømæssige bundlinje hæves på de offentlige indkøb. Dette betyder er der vil komme stigende dokumentationskrav til de leverandører, der ønsker at deltage i udbudsrunderne.

Er du bestyrelsesmedlem og vil du opkvalificere dine kompetencer inden for bæredygtighed? Så læs om Green Moves ApS’ to nye onlinekurser for bestyrelsesmedlemmer her. De finder sted i juni og august/september.

Nyhedsbrev juni 2021

Bæredygtighedsstrategier fører jer mod nye markeder

Som bestyrelsesmedlem eller toplede skal man kunne forudse markedet og de nye trends for at kunne sætte strategien for fremtiden. Det er sikkert, at brancher og markeder kommer til at ændre sig og får et øget fokus på bæredygtighed som en del af forretningsplaenen. Det gælder om at kunne afkode markedsudviklingen på en 10 – 15 års sigt: hvilke brancher, som går ned og hvilke, som stiger, og hvad det betyder for jeres virksomhed?

Der er masser af nye forretningsmuligheder som følge af den grønne omstilling – og omvendt skal den grønne omstilling ses som en direkte trussel til de virksomheder, der ikke omstiller sig i tide.

Ud fra rapporten ”Better Business, Better World” fra The Business Comission, har Udenrigsministeriet udarbejdet deres egen rapport, som indikerer, at der er et forretningspotentiale for danske virksomheder på 400 milliarder kr. frem til 2030. Dermed er der t stort potentiale for danske virksomheder i eksempelvis at arbejde med FNs 17 verdensmål.

Omstil jer eller dø

Den anerkendte hollandske forretningskvinde og forfatter, Marga Hoek, nævner i sin bog ”The trillion dollar shift” (2018) at markederne for bæredygtighed går en lys fremtid i møde, hvorimod ikke-bæredygtige markeder vil blive mindre. I stedet for at se med begejstring på virksomheder, der arbejder på en platform af bæredygtighed, bliver en grøn forretningsmodel en naturlig forventning. Der vil i stedet blive set med kritiske øjne på virksomheder, som ikke opererer bæredygtigt. Dette bakkes op af Dansk Erhverv og Dansk Industri.

”Vi er ved at nå dertil, hvor man ikke længere kan klappe sig på skulderen over at være bæredygtig. Nu skal man til at forsvare, hvorfor man ikke er det”, mener Astrid Carl, direktør i Green Moves ApS.

Toget kører allerede, så det er dermed af højeste nødvendighed, at de danske bestyrelser springer på og starter deres grønne strategiudvikling. Gør I ikke det, risikerer I at blive truet på jeres eksistensberettigelse. Det handler om at kigge ind i fremtiden, åbne det forretningsmæssige fokus og begynde omstillingen af sin forretning i tide, hvis man vil sikre virksomhedens fremtidige eksistens.

Et eksempel ses på Danish Crowns fremtidssyn med deres lancering af en fars, der er halvt plantefars og halvt kødfars. Med navnet ”Grønt & Okse” fremhæver de det, som flere forbrugere søger – et grønnere alternativ. Det taler netop ind i tidsånden, hvor der sættes fokus på bæredygtigheden og hvor de grønne alternativer i højere grad fremhæves, som det første i forhold til de traditionelle og mindre bæredygtige løsninger.

Bæredygtighed er en nødvendighed

Jeres virksomhed og danske virksomhedsledere og bestyrelser står altså i disse år over for en skillevej, hvor kompetencer og viden inden for bæredygtighed bliver et must. Der skal tænkes i nye løsninger i hele værdikæden for at kunne omstille sig til den fremtid vi går ind i. Her vil der være et bredere fokus på din virksomhed som en bæredygtig helhed. Det er kort sagt kommet dertil, at hvis man vil overleve og vækste i fremtiden, så kræver det, at man ikke kun tænker, men også handler i et perspektiv af bæredygtighed, FNs 17 verdensmål, cirkulær økonomi, bæredygtig governance og bliver en del af den grønne omstilling. Det er ikke længere ekstraordinært at være bæredygtigt Det er nødvendigt.

Du kan finde mere om Udenrigsministeriets rapport her.