I denne blog deler Green Moves små og store refleksioner og nyheder både fra den store verden og fra vores egen verden - med hovedfokus på cirkulær økonomi i alle dets aspekter i teori og praksis.
Miljøministeriet har d. 8. december 2020 sendt en ny national affaldsplan i høring, som baserer sig på cirkulær økonomi.
En ny national handlingsplan baseret på cirkulær økonomi og bestående af 126 initiativer er i disse dage sendt i høring. Som følge af EUs affaldsdirektiver har Miljøministeriet udarbejdet en cirkulær handlingsplan for affaldshåndtering og forebyggelse med et 12-årigt sigte, som skal omstille Danmark til en cirkulær økonomi. Det er ifølge planen meningen, at der skal revideres mindst hver sjette år.
Sagen tager tid at læse og forstå, og det gør vi for jer, så vi vender tilbage med yderligere info, når vi har sat os ind i det.
Du kan finde høringen om handlingsplanen samt alle dens dokumenter her.
Lad os slå det fast med det samme: der er ofte en betydelig økonomisk gevinst ved at spare på CO2 udledningen.
I første kvartal 2020 lavede Green Moves grøn forretningsplan for 4 meget forskellige virksomheder, hvor vi regnede på deres potentielle CO2 besparelser.
Anlægsinvesteringerne er af meget forskellig størrelse og omfang og i en af opgaverne indgik hovedparten af investeringerne i almindelig udskift af materiel. Der er derfor ikke lavet tilbagebetalingstidsberegninger.
Driftsøkonomien kan du se i boksen til højre.
De tiltag, vi foreslog, omfattede
Omlægning fra forssil energiforsyning til vedvarende energiforsyning. Det er som oftest fra naturgas til biogas, og fra almindelig elmix i nettet til vindmøllestrøm. Begge tiltag er supernemme at indføre. Faktisk kan det gøres rent administrativt ved et skrivebord, uden der er brug for nye tekniske installationer eller investeringer. I kan sagtens gøres det selv, og vi kan hjælpe jer med at sætte tal på, så I har dokumentation på, hvor meget CO2 I sparer. Det vil være et nyttigt tal til jeres ESG regnskab.
Energibesparelser – den energi, man ikke bruger, er den bedste!
Optimering af produktdesign og produktionstrin. Det gælder om at lede efter de trin, der kan give en besparelse i CO2 udledningen, og samtidig bevare produktets kvalitet.
Affaldssortering, genbrug og genanvendelse. Jo mere vi bruger igen og jo mindre vi brænder af, desto bedre bliver økonomien og CO2 udledningen.
Tænke ud af boksen – det er banalt, men vi er alle hjemmeblinde og er fanget af “sådan plejer vi ikke at gøre”. Green Moves ser udefra med friske øjne på virksomhederne, og bidrager med viden, inspiration, passende forstyrrelser og uventede forslag.
Regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi udgav i midten af marts deres rapport med konkrete forslag til, hvordan sektorerne kan bidrage til at nå målet om, at reducere Danmarks CO2-udledning med 70% i 2030.
Klimapartnerskabets vision er, at ”Danmark i 2030 er verdens førende cirkulære økonomi, der viser vejen til klimaneutralitet i 2050. Herudover er visionen, at genanvende 90 % af alt affald i 2030 og skabe en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030.”
I rapporten præsenteres der 14 indsatsområder, fordelt på hhv. affaldssektoren, vandsektoren og cirkulær økonomi, som kan bidrage til at nå den samlede vision. Rapporten er udarbejdet på baggrund af flere hundrede forslag fra virksomheder og organisationer, beregninger, internationale best-practice og litteratur og samarbejder med de andre partnerskaber. De 14 indsatsområder er:
Cirkulær økonomi
Længere produktlevetider og øget genbrug
Øget brug af genanvendte materialer
Cirkulære forretningsmodeller
Skift til nye materialer
Mindsket spild
Affald
6. Udbedring af afgasning fra deponier
7. CO2ækv-reduktion fra biogasanlæg
8. Udfasning af kompostering
9. Øget og bedre genanvendelse af affald
Vand
10. Direkte drivhusgasemissioner fra vandsektoren
11. Øget energieffektivitet i vandsektoren
12. Lokal afledning af regnvand og uvedkommende vand
13. Eksport af vandteknologi
14. Vandsektorens bidrag til øvrige emissionsreduktioner
Indsatsområderne suppleres af 93 konkrete tiltag som skal hjælpe med at opfylde visionen. For at hjælpe disse tiltag på vej og skabe skala på tværs af de tre sektorer, er der, ifølge partnerskabet, behov for tre politiske tiltag. For det første en ny rollefordeling i affaldssektoren, hvor producentansvar er omdrejningspunktet. For det andet er der behov for et effektivt marked for genanvendte materialer og for det tredje en centralisering af den danske vandsektor, så der skabes en samlende vækstmotor på området.
Den samlede transportbranche er en af de helt store syndere når det gælder CO2-udledning. I en ny rapport undersøger CONCITO mulighederne for grøn omstilling af den tunge transport. Ud af fire mulige spor udgør elektrificering den mest lovende og holdbare løsning, konkluderer rapporten.
I december 2019 kørte de første eldrevne lastbiler ud på de danske veje. Et samarbejde mellem Citylogistik og Aarstiderne banede vejen for introduktionen af to fuldt elektriske lastbiler, som fremover skal levere måltidskasser og andre varer til de danske forbrugere i København og Aarhus. Men den generelle omstilling af den tungere danske transport fra fossil til grøn går langsomt. I en ny rapport undersøger CONCITO hvilke muligheder branchen bør satse på, i den omstilling der ligger forude.
Ifølge rapporten ”Dekarbonisering af vejgodstransport” er det helt afgørende at fokusere på den tungeste del af den danske transportsektor, hvis man skal lykkes med omstillingen til et CO2-neutralt erhverv. De tungere lastbiler og sættevognstrækkere udgør nemlig 60% af den danske lastbilvognpark, men står for 85% af CO2-udledningen. Ifølge rapporten er Danmark bagud i forhold til andre lande i Europa, når det gælder grøn omstilling af transportsektoren. Det skyldes en mangel på politisk opmærksomhed og effektive indsatser på området.
Rapporten analyserer fire hovedspor, som kan bidrage til at nedbringe CO2 udledningen fra den tunge transport:
1) Elektrificering – herunder batterier, køreledninger og brændselsceller
2) Flydende brændstoffer – herunder biobrændstoffer og electrofuels
3) Gasformige brændstoffer – herunder særligt biogas
4) Effektivisering gennem bedre kapacitetsudnyttelse
Ud af disse fire spor udgør elektrificering det mest lovende. Selvom denne omstilling kræver et stort teknologiskifte, vil elektrificering kunne bidrage til ”nær fuld dekarbonisering”, eftersom elnettet forventes at være CO2-neutralt indenfor en kortere årrække.
”Andre fordele ved elektrificering vil være effektiv udnyttelse af energien, markant reduceret lokal miljøbelastning, høj forsyningssikkerhed, lave driftsomkostninger og – ifølge flere nye studier – også bedre totaløkonomi, sammenlignet med fortsat diesel, måske allerede inden for fem år,”
konkluderer rapporten.
Det vil kræve et stort stykke arbejde at nå i mål med en omlægning af den tunge transport. Udover teknologiskiftet udgør den høje pris på elbiler og de begrænsede opladningsmuligheder to væsentlige barrierer.
Der findes allerede nu elektriske varevogne og mindre lastbiler, som kan erstatte lokal og regional kørsel. I både Sverige og Tyskland eksperimenteres der lige nu med køreledninger langs udvalgte veje, hvor lastbiler kan lade op mens de kører gennem såkaldte Electric Road Systems. Dette kan vise sig at være løsningen på et af de største problemer, når det kommer til de helt tunge elektriske køretøjer, nemlig deres begrænsede rækkevidde. De fleste elektriske varevogne har en rækkevidde på 140-180 kilometer, mens de to lastbiler, der i december rullede ud på de danske veje, kan køre op til 100 kilometer ad gangen. Derfor egner de elektriske køretøjer sig bedst til kørsel i byerne.
Alt i alt vurderes omlægningen til en CO2-neutralt transportsektor at kræve store investeringer i både ny teknologi, anlægning af elveje og udskiftning af køretøjer.
Du kan læse en sammenfatning af rapporten her og den fulde rapport her.
Nedbrydningsvirksomheden HL Rent har en ambition om at give gamle bygninger nyt liv, ved at øge mængden af nedbrydningsmaterialer der sendes til genbrug og genanvendelse. De har fået udviklet en ny, grøn forretningsplan og har dermed fået nye afsætningsmuligheder til de mange tons materialer som hvert år køres afsted fra nedbrudte huse. Fremover kan mursten, plast, EPS, træ, pap, porcelæn og sanitet blive genbrugt og genanvendt. Dermed sparer HL Rent mange ton CO2 ækvivalenter, samtidig med at de opnår økonomisk gevinst, idet de sparer penge på bortskaffelse af affald og i nogle tilfælde tjener på at afsætte det til genanvendelse.
Den grønne forretningsplan blev udviklet af Green Moves, som en del af NBE SMV projektet, hvor SMV’er i Nordjylland har fået tilskud til deres grønne omstilling. Konsulent Jan Vestergaard Jørgensen, Green Moves, ser et stort potentiale for cirkulær økonomi i byggebranchen generelt: “Som det ser ud i dag står byggebranchen for ca. en tredjedel af al affald i Danmark, hvilket svarer til godt 4 millioner ton affald om året. Meget af affaldet kommer fra nedrivning og der er derfor et stort potentiale for at spare ressourcer og CO2 ved at genbruge så meget som muligt af dette.”
Ifølge Jan Vestergaard Jørgensen er der en positiv udvikling igang, i forhold til at komme af med nedbrydningsmaterialerne:
“Mulighederne for afsætning af genbrugsmaterialer stiger og jeg ser flere og flere virksomheder der baserer sig på genbrug og upcycling af brugte materialer. Jeg tror derfor på at selektiv nedbrydning vil vinde mere og mere frem og at flere vil opdage at det er godt for både miljø og bundlinje at genbruge frem for at sende materialerne til nedknusning eller forbrænding.
I fremtiden kan vi hjælpe os selv ved at gøre genbrug af byggematerialer meget nemmere end det er nu. Ved nybyggeri skal vi tænke meget mere over hvordan vi sikrer at materialerne kan skilles ad og bruges igen, således nye bygninger bliver materialebanker frem for at give affaldsudfordringer og ressourcespild. I en tid med stigende ressourceknaphed er det både en nødvendighed, men også god business at holde værdien i materialerne så længe som muligt.”
Hos HL Rent er klar til at gå forrest og øge deres genanvendelsesprocent, når de fremover prioriterer cirkulære nedrivninger.
GRØNNE FORRETNINGSPLANER – FÅ TILSKUD TIL RESSOURCEOPTIMERING
Arbejder I i en SMV bør udtrykket ”grønne forretningsplaner”
fange jeres opmærksomhed, for det kan oversættes til ”her kan I få tilskud til
at udnytte ressourcerne bedre”.
MULIGHED FOR TILSKUD
Over hele landet er der puljer åbne, der giver tilskud til
at SMV’er kan få udarbejdet en ”grøn forretningsplan”. Sådan en grøn
forretningsplan skal vise tiltag, som giver konkrete og betydelige besparelser
på tons CO2 udledning, tons råvarer, kWh og økonomiske udgifter i forhold til
antal producerede enheder.
”CLEAN Green Plan” dækker tre forskellige områder: Region
Syddanmark, Region Sjælland, og faktisk også resten Danmark bortset fra Region Hovedstaden (med
den samme projektleder som i Region Syddanmark).
VILKÅR For CLEAN Green Plan gælder, at I som virksomhed skal have
hele honoraret til konsulenten op ad lommen, hvorefter CLEAN dækker 50 % af
udgiften. Processen er i øvrigt, at virksomheden bliver screenet for
potentiale, og i positivt fald laver en kravspecifikation til opgaven, der skal
løses. Denne kravspecifikation sendes til to konsulenter for indhentning af
tilbud, og der er ikke krav til, at I vælger den billigste konsulent, hvis I
kan redegøre for, hvorfor den dyre er bedre til opgaven. Kontakt gerne Green Moves for hjælp til at komme i gang med processen.
I SMV-projektet i Nordjylland er
der midler til at 100 virksomheder får en grøn forretningsplan. For denne pulje
gælder, at I som virksomhed forpligter jer til at bruge mindst 100 mandetimer
på projektet, til gengæld for at NBE betaler konsulenten direkte for et
rådgivningsforløb, der kan koste op til 60.000 kr pr forløb. I kan komme i
betragtning til et tilskud gennem en screening, der foretages af ENIIG og NBE’s
konsulenter. På et overleveringsmøde får I en gennemgang af det potentiale
konsulenterne har fundet. Efter en skriftlig ansøgning til et uvildigt udvalg
kan I komme i betragtning til en bevilling. Som et led i ansøgningen skal I indhente tilbud hos 3 forskellige konsulenter.
Der ikke støtte til implementering af nogle af planerne. Begge
projektet har en slutdato, så I skal ikke skyde en ansøgning for langt ud i
fremtiden.
