Blog Image

Refleksioner om bæredygtighed - en blog

Om bloggen

I denne blog deler Green Moves små og store refleksioner og nyheder både fra den store verden og fra vores egen verden - med hovedfokus på cirkulær økonomi i alle dets aspekter i teori og praksis.

Forlængelse af levetid er en cirkulær succes hos Jesma Vejeteknik A/S

Cirkulær økonomi for begyndere, Det store perspektiv, Ressourceoptimering Posted by Simon CarlPosted on 26/11/2021 11:38

Nyhedsbrev april 2021

Forlængelse af levetid er en cirkulær succes hos Jesma Vejeteknik A/S

En cirkulær forretningsmodel kan fungere på forskellige måder, men principperne er de samme, uanset hvor i værdikæden din virksomhed befinder sig. Dette er eksempelvis illustreret af The Ellen McArthur Foundation og deres ”Sommerfuglemodel”, som demonstrerer hvordan man ændrer fra en lineær til en cirkulær værdikæde.

Du kan læse mere om sommerfuglemodellen her

I denne artikel er der fokus på Jesma Vejeteknik A/S, som arbejder efter den inderste cirkel i Sommerfuglemodellen, som også er den mest bæredygtige måde at undgå spild og afbrænding af ressourcer på. Det gør I nemlig ved hjælp af vedligeholdelse og levetidsforlængelse af produkter.

Service og vedligeholdelse sikrer forlænget levetid

Hos Jesma Vejeteknik A/S, som sælger vejesystemer, gør man sit til, at vejesystemerne forbliver så gode som nye, så kunderne kan køre med de samme maskiner i produktionen i så lang tid som muligt. Efter salget af et vejesystem tilbyder Jesma Vejeteknik A/S nemlig forskellige serviceaftaler, som kunderne kan abonnere på. Dette har vist sig som en brugbar løsning for mange af virksomhedens danske kunder.

I de bedste serviceaftaler sørger Jesma Vejeteknik A/S for kalibrering og udskiftning af kritiske reservedele og sliddele, mens de samtidig etablerer et reservedelslager af disse dele hos kunden. Derudover uddanner Jesma kundens operatørpersonale, så de selv kan sørge for basiskalibreringer og udskiftning af de kritiske dele. Dermed behøver kunden heller ikke altid ringe efter hjælp. Jesma Vejeteknik A/S står dog altid til rådighed til at sparre med kunden for derved at sikre en 100% korrekt vedligeholdelse af deres maskiner. Ikke alle kunder vælger at abonnere på en serviceaftale, men her er det altid muligt at lave en forespørgsel på reparation, hvis kunderne har et opstået behov.

Vedligeholdelse af materiellet via serviceaftaler gavner både Jesma Vejeteknik A/S og deres kunder, ifølge Working Board member hos Jesma Vejeteknink A/S, Benny Simonsen:

”Jesmas serviceforretning henvender sig til mindre og store handels- og industrivirksomheder der har et ønske om øget indtjening ved nøjagtig vejning.  Jesmas service sikrer at vore kunder vejer og måler nøjagtig, således at de undgår spild, sikrer kvaliteten og driftstabiliteten samt overholdelse af gældende lovgivning”.

Ifølge Jesma Vejeteknik A/S vil man gerne bliver endnu mere cirkulære, og er derfor i gang med at kigge endnu mere ind i Design for Disassembly af deres produkter.

Jesma Vejeteknik A/S er et godt eksempel på den værdiskabelse, der ligger i at tænke cirkulært i forhold til at sikre sig så lidt udskiftning af sine aktiver som overhovedet muligt. Det er, som Sommerfuglemodellen understreger, den mest bæredygtige måde at arbejde cirkulært på, da ressourceforbruget formindskes til enkle udskiftninger og reparationer på forbrugerens adresse. I kan dermed opnå en mere bæredygtig forretning samt besparelser ved at kigge jeres produktion eller jeres leverandører i sømmene.

Design for disassembly er nøglen for jer

Når I arbejder efter dette cirkulære princip betyder det, at produkterne, som I producerer eller indkøber designes til at holde i så lang tid som overhovedet muligt – og gerne mere end det. Princippet om Design for Disassembly bruges her til at udvikle produkter, som er designet til nemt at kunne skilles ad for at kunne vedligeholdes så nemt som muligt. Designet skal forenkles, så udskiftning af komponenter bliver nemmere.

Derved dikrer I, at de samme produkter og maskiner kører videre i så lang tid som muligt, i stedet for at I skal investere i større udskiftninger. Produktet forbliver ydermere i brugerens varetægt og bidrager derved til lavest muligt ressourceforbrug i forhold til at skulle returnere eller skrotte produktet. Dette kræver at produktet eller maskinen repareres ude hos forbrugeren, og dette kan man gøre enten igennem uddannelse af personalet eller igennem serviceaftaler med leverandøren.

Jesma Vejeteknik A/S er en del af det cirkulært økonomiske projekt C-Voucher, hvor Green Moves ApS er konsulent.



Viden om bæredygtighed kræves af dig i bestyrelsen

Cirkulær økonomi for begyndere, Det store perspektiv Posted by Simon CarlPosted on 26/11/2021 11:36

Nyhedsbrev april 2021

Viden om bæredygtighed kræves af dig i bestyrelsen

Der stilles i disse tider nye krav til viden omkring bæredygtighed i virksomhedernes direktioner og bestyrelser. Den bæredygtige omstilling er allerede igang i nogle virksomheder, mens andre stadig overvejer hvor de skal starte. Uanset dit vidensniveau som bestyrelsesmedlem, er der altid nye erfaringer at gøre sig inden for bæredygtighed. Virksomhederne skal ikke længere bare skabe profit. De skal på en endnu mere markant måde end før tænke på deres ansvar over for samtlige interessenter og deres bidrag til den omverden, de befinder sig i.

Bæredygtighed rykker ind i bestyrelseslokalerne

For fremsynede virksomheder vil dette betyde, at man i  bestyrelserne tænker i værdiskabelse, som en forretningsplan, der er funderet i bæredygtighed, medfører. Det er bestyrelsen, som sætter den strategiske retning, og derfor bør det enkelte bestyrelsesmedlem besidde knowhow og kompetencer inden for bæredygtighed, for at kunne gennemskue konsekvenserne af de valg, der tages og derigennem lede virksomheden mod en sikker og bæredygtig fremtid.

Indtil videre har ESG (Environmental, Social and Governance) og bæredygtighed udviklet sig fra at været noget, som virksomheder har arbejdet med ved siden af deres kerneforretning, til at være en strategisk nøgle til forretningsmæssig succes. I stedet for at have en CSR-strategi, skal den bæredygtige strategi indarbejdes i virksomhedernes DNA og forretningsmodeller.

Bæredygtig opkvalificering er vejen frem

Ifølge professor Steen Thomsen, Center for Corporate Governance, CBS, er det ikke utænkeligt, at bestyrelserne i fremtiden får et større juridisk ansvar for selskabernes bæredygtighed (kilde: Boardmeter). Dermed bør det enkelte bestyrelsesmedlem have kendskab til FN’s 17 verdensmål og kunne tage kvalificeret stilling til spørgsmål om CO2-udledning, vandforbrug, miljø, menneskerettigheder, biodiversitet og mange andre bæredygtighedsemner. Det kan også forventes, at folk med kompetencer inden for naturvidenskab vil blive mere attraktive for bestyrelserne i fremtiden. Generelt forventes en tendens til at bæredygtighed bliver et obligatorisk kriterium for valg af bestyrelsesmedlemmer.

Øgede EU-direktiver bidrager til, at virksomheder skal kunne dokumentere deres bæredygtighed. Derfor ser man at over halvdelen af de største danske virksomheder har eller er på vej til at implementere bæredygtighedsmål i ledernes løn- og bonuspakker. Det spås dog, at bæredygtig drift i fremtiden vil blive så normalt i virksomhederne, at det ikke skal skrives ind i lønpakkerne.

Det er blevet en nødvendighed, hvor det i fremtiden kan blive decideret skadeligt for omdømmet, hvis man ikke agerer bæredygtigt nok. Derfor kan strategisk arbejde med bæredygtighed i bestyrelsen går hen at skabe langsigtet stabilitet og konkurrencemæssige fordel på længere i både indland og især udland.

Nye kurser for bestyrelsesmedlemmer

”Green Moves har gennem flere år holdt oplæg og workshops for bestyrelser, og vi har konstateret, at der er et udækket behov. Mange bestyrelser ved ikke hvordan de skal gribe det an, når de skal tilrettelægge en bæredygtige strategi. Det har vi nu taget konsekvensen af, og lanceret to nye kurser for bestyrelsesmedlemmer”, udtaler Astrid Carl, direktør i Green Moves.

Det ene kursus er Basiskursus i bæredygtighed for bestyrelsesmedlemmer, og giver dig det, som du som minimum skal vide om bæredygtighed som bestyrelsesmedlem. Det andet hedder 360o kursus i bæredygtighed for bestyrelsesmedlemmer og klæder dig på hele vejen rundt til at kunne agere strategisk i virksomheden.

Du kan læse mere og tilmelde dig ved at klikke her.



Kom med input til vores kursus for bestyrelsesmedlemmer

Bæredygtighed, Cirkulær økonomi for begyndere Posted by Simon CarlPosted on 26/04/2021 11:33

Nyhedsbrev april 2021

Kom med input til vores kursus for bestyrelsesmedlemmer

Er du bestyrelsesmedlem og søger viden omkring bæredygtighed? Så har du muligheden for at opkvalificere din viden inden for bæredygtighed med to nye kurser inden for bæredygtighed for bestyrelsesmedlemmer udviklet af Green Moves. Hertil vil vi gerne bede om jeres input.

Det ene kursus er et Basiskursus, på 3 x 2 timer, med det du MINDST skal vide om bæredygtighed. Det andet kursus er et todages kursus, som kommer 360 grader rundt om alle aspekter af bæredygtighed i en virksomhed.

Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse er at få finpudset indholdet og formen på 360 graders kurset om bæredygtighed, så vi kan tilbyde kurser af højeste kvalitet og relevans. Kurset henvender sig til bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at lære mere om, hvad man som bestyrelsesmedlem skal vide og være opmærksom på, hvis og når virksomheden skal udvikles inden for bæredygtighed.

Præmie på højkant

For at præmien ikke skal blive for svær at passe ind i kalenderen, udlodder vi 2 gratis pladser på Basiskurset, som tildeles ved lodtrækning blandt dem, der svarer på spørgeskemaet og ønsker at deltage i konkurrencen.

Linket til spørgeskemaet finder du her.



Uddannelse af bestyrelsesmedlemmer skal sikre jeres bæredygtige forretning

Bæredygtighed, Få styr på begreberne Posted by Simon CarlPosted on 26/03/2021 11:14

Nyhedsbrev marts 2021

Uddannelse af bestyrelsesmedlemmer skal sikre jeres bæredygtige forretning

Som bestyrelsesmedlem kræves det, at man har fingeren på pulsen i forhold til hvad der rører sig i tiden. Og for tiden er tidens store udfordring for alle virksomheder og deres bestyrelser, hvordan man skal omstille sin forretning i forhold til tidens store tema – bæredygtighed.

Da det er et tema, som favner bredt, er det en stor nødvendighed, at bestyrelsesmedlemmer har en bred viden om bæredygtighed for at kunne være visionære og træffe de rigtige beslutninger for virksomheden.

At have en god viden om emnet er essentielt for at få succes med den grønne omstilling og dens mange facetter. F.eks. følgende kendte problemstillinger:

  • Hvad går cirkulær økonomi ud på, og hvordan tænker og arbejder vi cirkulært på strategisk niveau og på produktplan?
  • Hvordan arbejder vi med FNs 17 verdensmål og hvilke af dem er mest relevante for os?
  • Hvordan håndterer vi indbyrdes modstridende mulige løsninger på bæredygtighedsproblematikker?
  • Hvordan sikrer vi os mod shitstorms, og hvordan markedsfører vi vores bæredygtighedskommunikation i forhold til Forbrugerombudsmandens retningslinjer?
  • Hvordan dokumenter vi vores fremdrift? Hvilke certificeringer findes der?

”Når jeg rådgiver virksomheder om bæredygtighed, oplever jeg i ofte, at de har været famlende i et godt stykke tid i forhold til, hvordan de skulle gribe den grønne omstilling an” fortæller Astrid Carl, Green Moves, ”men når jeg får dem klædt på i forhold til begreberne og hvordan de forskellige dele af grøn omstilling hænger sammen, føler de sig på sikker grund. Det varer lige indtil jeg begynder at vise dem de indbyggede dilemmaer og at der ikke er facitter på ret meget. Så forstår de, at de skal forstå og ikke lære udenad”.

Mange af disse problematikker er vigtigst i driften af virksomheden, men de rækker alligevel ind i bestyrelseslokalet, fordi de i bund og grund er baseret på en strategisk beslutning om, hvor virksomheden skal positionere sig i det bæredygtige fremtidsmarked.  Dette gælder i særlig grad fordi selve forretningsmodellen kan komme i spil under den grønne omstilling.

Kurser for bestyrelsesmedlemmer skal klæde jer på til bæredygtige beslutninger inden for bæredygtighed

Dette har Green Moves taget konsekvensen af og faciliterer nu forskellige kurser for bestyrelsesmedlemmer og virksomheder, som vil opkvalificere det enkelte bestyrelsesmedlem til at kunne træffe strategiske beslutninger om bæredygtighed i et forretningsorienteret perspektiv. Dette sikrer nemlig godog visionær governance i virksomheden.

”Ved at deltage i kurser om bæredygtighed får du som bestyrelsesmedlem en kvalificeret viden og en tryghed i stoffet. Du giver dermed dig selv de bedste forudsætninger til at træffe strategiske beslutninger om bæredygtighed”, udtaler facilitator og bæredygtighedskonsulent, Astrid Carl, Green Moves.

Er du bestyrelsesmedlem og ønsker at opkvalificere din profil inden for bæredygtighed, har du her mulighed for at læse om de tre kurser.



Få styr på begreberne: hvad er designtænkning?

Designtænkning, Få styr på begreberne Posted by Astrid CarlPosted on 11/10/2019 08:48

Hvad kan designtænkning give mig? 

Inden jeg svarer på det spørgsmål, er det på sin plads at fortælle, hvad designtænkning er: Designtænkning er en metode, en arbejdsform, en filosofi.  

” Designtænkning egner sig især som en tilgang til at løse komplekse problemer, hvor det er nødvendigt at inddrage viden fra mange fagområder for at anskueliggøre problemet fra mange forskellige vinkler.” Citat: https://innovation.sites.ku.dk/model/design-thinking/ 

I praksis er designtænkning en kæde af processer, der er sat i rækkefølge med et bestemt udbytte for øje. Facilitatoren, der har designet procesforløbet, har ikke en intention, et ønske eller viden om det indholdsmæssige udbytte af forløbet, men sætter gennem sit valg af metode nogle strukturerede rammer, der kvalitetssikrer udbyttet, uden udbyttets indhold er kendt.  

Facilitatoren har med andre ord en stor værktøjskasse af teknikker, der hver især er velegnede til forskellige faser og formål.  

Medarbejderne i Green Moves er trænede i at arbejde med designtænkning på Designskolen Kolding. Her undervises i metoden ”6C Modellen” af Silje Friis, 2011.  

De 6 C’er refererer til 6 faser, som ikke følger i en stringent lineær rækkefølge. De 6 faser er 

Collaborate (samarbejde) 

Collect (indsamle) 

Comprehend (forstå) 

Conceptualise (udtænke) 

Create (skabe) 

Communicate (kommunikere) 

Hver fase tilhører en af de to tilstande ”at handle” versus ”at tænke”, og enten ”viden om fremtiden” eller ”viden om nutiden”.   

Det er et fundamental greb i designtænkning at arbejde iterativt og med åben, divergent tænkning. Det er også et fundamentalt greb helt bevidst at skifte tilstand, så man derefter arbejder med en indsnævrende, konvergent tænkning og søger frem mod et mål, der kan specificeres. Man bruger også begreberne ”at åbne op” og ”lukke i”. Det betyder, at man gennem sit metodevalg sikrer, at deltagerne i processen arbejder kreativt og idéskabende og får belyst sin problemstilling fra mange vinkler, fagligheder og positioner og derefter udvælger de bedste ideer, og gennem andre metoder får den skåret ind til benet, og kvalificeret. Denne proces er ikke lineær, men bølger frem og tilbage mellem ting, man drøftede tidligere, og troede man havde forladt, men så alligevel genbesøger, og beslutninger man har truffet, og så omstøder. Man skal derfor – i det mindste i en tidsbegrænset periode – kunne tåle at være i et let kaotisk rum, der tilsyneladende er uden struktur.  Det iterative afløses dog af struktur, orden og systematik, som giver et resultat, der er beriget med mange nye aspekter i den kreative fase.  

Dobbeltdiamanten, der illustrerer princippet med at åbne og lukke en proces, for derefter at gå videre med denne proces’ resultat, og atter åbne og lukke (ill: Peter Forsberg)

En udbredt metode er ”Dobbeltdiamanten”, hvor den ovenfor beskrevne proces finder sted to gange. Det betyder, at man først åbner op, leder efter en løsning, udvælger den og beslutter den i en lukke-fase – og derefter åbner op igen, undersøger hvordan man skal arbejde med den udvalgte løsning, og derpå i en lukkefase definerer den præcise udførelsesform. 

Så hvis vi skal svare på det indledende spørgsmål ”hvad kan designtænkning give mig”? er svaret:

”designtænkning kan give dig en på en og samme gang kreativ og struktureret arbejdsmetode, hvor dit genstandsfelt undersøges og beriges fra forskellige fagligheder og perspektiver, så det kvalificeres langt ud over det banale, indlysende og åbenlyse, hvorved komplekse problematikker behandles i et helhedsorienteret perspektiv”.    

Eller sagt helt kort: det giver dig bedre løsninger på komplekse problemer. 

Af Astrid Carl, direktør i Green Moves 



Få styr på begreberne: Hvad er FN’s 17 Verdensmål?

Få styr på begreberne Posted by Astrid CarlPosted on 03/10/2019 10:51

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget i 2015 på FN’s topmøde i New York og sætter rammen for hvordan verden kan imødegå disse udfordringer. Alle verdens 193 lande har forpligtet sig til at arbejde for at nå målene, der løber frem til 2030. Målene bygger alle på principperne om, at ingen må lades tilbage og at vi ikke må gøre skade: 

”Leave no one behind” 

“Do no harm” 

Målene kan inddeles i 5 temaer, der på engelsk alle starter med P: 

  • People/Mennesker – målene 1 – 6 om fattigdom, sult, helbred, uddannelse, ligestilling og sanitet. 
  • Prosperity/Velstand – målene 7 – 12 om energi, arbejde, industri, ulighed, samfund og forbrug. 
  • Planet/Jordkloden – målene 13 – 15 om klimaindsats og livet på land og i vandet. 
  • Peace/Fred – mål 16 om stærke institutioner. 
  • Partnership/Partnerskaber  – mål 17 om partnerskaber for handling 

Hvert mål er ledsaget af en række delmål, der er i alt 169, som omfatter konkrete indsatsområder. En lang række indikatorer gør det muligt at måle de fremskridt der sker frem mod 2030. Indikatorerne kan ændres undervejs og tages op til løbende evaluering.  

Du kan læse alle 17 mål og 169 delmål her: www.verdensmaalene.dk 

Kommercielle muligheder 

FN’s verdensmål omfatter alle lande i verden. Men de er ikke kun vigtige og relevante på nationalt niveau. For at nå de ambitiøse mål må der arbejdes både globalt og lokalt. Virksomheder i alle størrelser, kommuner, regioner, NGO’er mv. kan alle arbejde med målene for at bidrage til udviklingen frem mod 2030.  

Udover at sætte fokus på konkrete indsatsområder, åbner målene op for store kommercielle muligheder. Et globalt fokus på de områder som målene omhandler, skaber et ufatteligt stort marked. Målene er udtryk for en stadigt stigende efterspørgsel på bestemte services og produkter. Derfor er der store fordele ved at indarbejde målene i virksomheders strategi og forretningsmodel.  

Det handler ikke om at brede sig over alle 17 mål, men om at udvælge dem som er relevante for ens eget arbejdsområde, og koncentrere sin indsats om disse. Målene omfatter alle aspekter af livet på jorden og der er derfor ingen brancher som ikke kan have gavn af at arbejde med dem.  



Cirkulær økonomi for begyndere – Design for disassembly

Cirkulær økonomi for begyndere Posted by Astrid CarlPosted on 16/01/2018 08:30

Cirkulær økonomi for begyndere – design for disassembly

Som et supplement til de tre hovedtekster for begyndere ud i cirkulær økonomi kommer her et tip om en enkelt forudsætning for at få succes med den nye måde at tænke på.

Cirkulær økonomi handler om både ressourcer og økonomi. Økonomi er en forudsætning for, at alt kan lykkes. Når vi samtidig arbejder hen imod at få et lukket kredsløb, hvor intet kommer på lossepladsen eller bliver brændt, gælder det om at få flest mulige penge ud af de materialer, vi har. For at sige det kort, får vi en højere pris for materialefraktioner, der er rene, fremfor blandet op med alt muligt andet, når vi skal sælge dem videre i kredsløbene.

For at lykkes med det at få rene materialefraktioner er det smart at designe sine produkter, så de er nemme at skille ad i sine enkeltkomponenter. Det betyder f.eks., at man skal undgå blandingsmaterialer, at man skal undgå at lime, og at man ikke skal male genstande. Hvis man har fokus på at sætte produkter sammen, så de er lette at skille ad, kan man nemmere holde sig i det mindste kredsløb, og reparere de dele, der går i stykker. Man kan også få en højere materialepris, når produktet er helt og aldeles udtjent, fordi man kan sælge det i rene fraktioner.

Princippet kalder man ”Design for disassembly”. Det betyder altså, at man har produktets efterliv i tankerne, allerede inden man producerer det. Princippet kan bruges inden for tekstiler, møbler, bygninger, teknologiske produkter – fortsæt selv listen.
Princippet gør det meget enklere at opnå succes med cirkulær økonomi. Det er muligt muligvis, at det bryder med jeres nuværende praksis, men til gengæld er det her, fremtiden ligger. Så hav princippet i baghovedet til næste gang I skal lave en ny produktserie, skal investere i en ny produktionslinje, eller hvis I blot i almindelighed ønsker at gøre en indsats for jeres bæredygtighed.



Cirkulær økonomi for begyndere – HOW

Cirkulær økonomi for begyndere Posted by Astrid CarlPosted on 15/01/2018 12:05

Dette blogindlæg er tekst to ud af tre om cirkulær økonomi for begyndere. I teksten “Cirkulær økonomi for begyndere – WHY” kan du læse om den brændende platform, der bogstaveligt talt tvinger os til at reagere. Jo før vi reagerer, desto bedre for os selv. Det er et rationale, der er baseret på simple og lettilgængelig analyser. Du kunne også læse om, at der i 2017 kom rigtig mange bud på, hvordan vi skal gøre og hvad vi skal gøre.

Når du har læst om cirkulær økonomis eksistensberettigelse i “WHY”, er du parat til at fortsætte med denne tekst om, hvordan det fungerer i teorien – nemlig HOW.

Og den tredje af de tre tekster handler om, hvad vi kan gøre – nemlig forskellige cirkulære forretningsmodeller. Når du har læst de tre tekster, er det mit håb, at du siger “WOW”, fordi du har forstået nødvendigheden, enkeltheden og kompleksiteten på samme tid.

Men nu skal du først vide hvordan:

HOW
Hvad er så HOW?? Hvordan GØR vi det der cirkulær økonomi?

Ellen MacArthur Foundation gør en solid indsats for udbredelsen af cirkulær økonomi.

Dame Ellen MacArthur har sat verdensrekord i at sejle hurtigst alene rundt om jorden, og den rejse gjorde hende pinligt bevidst om nødvendigheden af at udnytte ressourcerne på båden til det yderste og på konsekvenserne af ressourcemangel. Denne oplevelse overførte hun til vores jordklode, der som bekendt ikke kan gå i pit stop, og derfor kan sammenliges med en båd på verdenshavene, der (heller) ikke har mulighed for at få nye forsyninger ude fra.

Ellen MacArthur Foundation har udviklet den meget kendte ”sommerfuglemodel”, der beskriver forskellige kredsløb i cirkulær økonomi.


Sommerfuglen er opdelt i de biologiske kredsløb (den venstre vinge i sommerfuglen) og i de tekniske kredsløb (den højre vinge i sommerfuglen). Det er fælles for de to typer af kredsløb, at målet er at have lukkede kredsløb: alt skal bruges igen, og intet må deponeres på lossepladser, og helst heller ikke brændes.

At dele med andre, så de ikke behøver selv at købe, svæver som et princip over hele den cirkulære økonomiske tænkning. To væsentlige grundprincipper er, at man altid skal bevare så meget værdi i materialerne som muligt og at man ikke skal generere affald. Alt skal have et nyt liv.

Et eksempel på at tænke cirkulært er: plastflasken laves om til fleecetøj, som, når det er udtjent, bruges sammen med andre tekstiler til isoleringsbats i byggeri. Det er væsentligt allerede inden man producerer disse bats, at have tænkt over, hvordan materialet skal videre i kredsløbet. Derfor må det ikke limes sammen med andre typer af materialer, men skal være let at holde adskilt i en ren tekstilfraktion.

For både biologiske og teknologiske kredsløb gælder, at det er bedst at benytte det mindste kredsløb. I det mindste kredsløb bruger man mindst energi og ressourcer, fordi man bruger en genstand til det samme formål om og om og om igen. Eksempler på det mindste kredsløb er at bruge en brugt træhylde som træhylde igen i en anden sammenhæng, eller at bruge en brugt mursten til mursten i et nyt byggeri.

Der er færre kredsløb i den biologiske side. Det mellemste kredsløb handler om at bruge materialet til et andet formål – det kunne være at bruge godt slidte, udtjente paller til at lave spånplader. Det sidste, store kredsløb er at anvende det biologiske materiale til komposterbart materiale, der kan anvendes til gødning. Det kan eksempelvis være at udvinde biogas af halm og gylle, hvorefter det afgassede biologiske materiale spredes på marken som gødning, og dermed bruges til ny planteavl.

På den teknologiske side er der flere kredsløb. Nævnt i rækkefølge fra mest miljøvenlig til mindst miljøvenlig er de teknologiske kredsløb:

1) reparer/vedligehold/forlæng, så genstandene kan bruges længe og det ikke er nødvendigt at købe nyt,
2) genbrug genstandene, som de er, i en anden sammenhæng,
3) genanvend, dvs. send genstandene i et produktionsforløb, hvor det omformes til andre emner og formål end det oprindelige, og
4) recirkuler, dvs. bring materialet tilbage til original stand, så det kan bruges forfra til ethvert velegnet formål.

Et eksempel på at vedligeholde for at forlænge brugen kunne være at fuge sit hus, så murene står længere. Det kunne også være at skifte lynlåsen, der er gået i stykker i jakken. Det kan med andre ord ofte svare sig at købe god kvalitet, så tingene holder længere og er værd at reparere.

Et eksempel på at dele med andre er f.eks. andelsboligforeninger, der er fælles om haveredskaber.

Genbrug i anden sammenhæng end tiltænkt kunne være omformeringen af papir til æggebakker, der er af korte papirfibre, og derfor dårligt kan bruges til andre formål. Eller anvendelsen af nedrevne huse til vejfyld. Eller udtjente bildæk og plastik, der bruges til holdere på de midlertidige vejskilte ved vejarbejde. Eller husholdningsplastaffald, der laves til plastpaller.

Recirkulation er eksempelvis indsamling af guld fra mobiltelefoner, der smeltes om, og sælges som guld på markedet. Eller omsmeltning af glas til glas.

En ting, man skal have i baghovedet, når man laver cirkulær økonomi i den teknologiske verden, er begrebet ”up cycling”. Det betyder i sin enkelthed, at man anvender materiale til formål, hvor man tilfører det så meget værdi, at det får større værdi, end det havde.

Et velkendt eksempel på up cycling er fænomenet med at flette trykte reklamer om til tasker. Det kan også være at bruge den del, man vrikker, når man åbner en sodavandsdåse, til at lave en lampe.

Ved at tænke upcycling ind i sin forretningsmodel skaber man grundlag for økonomisk vækst uden at sætte et tungt fodaftryk på jordkloden.

Down cycling er det modsatte fænomen, hvor man forringer genstandens værdi idet man genbruger den. Et eksempel er murstenene, der knuses og bruges som vejfyld.

*****

Dette var den anden af tre tekster for begyndere i cirkulær økonomi.

Den første tekst, om årsagen til at cirkulær økonomi er en nødvendighed, finder du her.

Hvis du ønsker at finde WOW’et, så læs den tredje tekst om, hvilke forskellige forretningsmodeller, der findes inden for cirkulær økonomi, og eksempler på, hvordan man har gjort i praksis.

God fornøjelse.



Next »