I denne blog deler Green Moves små og store refleksioner og nyheder både fra den store verden og fra vores egen verden - med hovedfokus på cirkulær økonomi i alle dets aspekter i teori og praksis.
”Gør Verdensmål til Vores Mål” udkom 1. september 2020 og er en rapport, der opsummerer resultaterne fra det danske ”Vores Mål”-projekt. Et projekt, der havde til formål at gøre den danske indsats for at nå FN’s 17 Verdensmål mere effektiv.
Dette er den første af i alt tre artikler om de tre temaer, som projektet er opdelt i.
Her kan du læse en kort opsummering af hvordan målene i Vores Samfund bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Ved at klikke på de enkelte mål kan du se et sammendrag af de foreslåede målepunkter for det specifikke mål.
FØLJETON
For at overskueliggøre den indbyrdes afhængighed, er arbejdet med Verdensmålene i Vores Mål opdelt i tre områder: Vores Liv, Vores Planet og Vores Samfund.
I denne artikel vil vi præsentere hvilke målepunkter, der er foreslået indenfor Vores Samfund. I oktober behandlede vi Vores Liv og i november Vores Planet.
Vores Samfund
Den afsluttende artikel i denne føljeton dækker de mål, der har fået fællesbetegnelsen Vores Samfund. Målene dækker over hvordan vores samfundsstruktur kan ændres i en retning, hvor bæredygtighed og vækst kan gå hånd i hånd. Mange succeskriterier i vores samfund er baseret på vækst. Vækst i BNP, virksomheders omsætning, bystørrelser, løn os mange flere. Traditionelt set har vækst dog ofte været på bekostning af jordklodens begrænsede ressourcer. Derfor skal vi blive bedre til at indtænke bæredygtighed som en præmis for vækst. Med følgende mål bliver der sat fokus på, hvordan vi i en dansk kontekst kan skabe udvikling og vækst uden at trække over på ressourcekontoen.
Den stærkeste indsats for at opnå Verdensmålene, er den indsats, der indrager alle tre områder. For at opnå en sund planet, skal individet have et trygt og stabilt liv og samfundet skal være velfungerende. Læs de to foregående artikler om Vores Liv og Vores Planet og få hele billedet med.
Det handlede om de mange hjælpetiltag Unilever Food Solutions stiller til rådighed for professionelle køkkener (og interesserede borgere), og omtalte kort alternative proteinstrømme.
Bæredygtig emballage og madspild
Umiddelbart kan man tro, at emballage og madspild er to forskellige ting – men nej, de er tæt knyttet sammen.
Emballagen tjener mange formål – at forlænge fødevarens holdbarhed ved at begrænse udtørring, harskning og udefrakommende mikroorganismer, ved ændrede gasforhold om fødevareemnet, at beskytte maden mod stød og at blive klemt under transporten, at reducere risiko for spredning af allergener mellem fødevaretyper, at effektivisere transport og at fremme købelyst, blot for at nævne nogle.
På Uni Food Day d. 10.11.2020 præsenterede professor Michael Hauschild, DTU, nogle betragtninger om bæredygtig fødevareemballage. Illustrationen foroven stammer fra hans præsentation.
Emballage og holdbarhed
Michael Hauschild understregede vigtigheden af at se på emballagens bæredygtighed i sammenhæng med fødevarens bæredygtighed. Det betyder ikke mindst, at man skal have opmærksomhed på, hvor meget emballagen bidrager til at forlænge fødevarens holdbarhed, og dermed reducere madspildet.
Emballagens bæredygtighed
Når det handler om emballagen i sig selv, er det relevant at se på den i et klassisk livscyklusperspektiv. Det betyder, at man ikke kun ser på belastningen på det omgivende miljø i brugsfasen, men ser på det lige fra produktionen af dets bestanddele, til det er ophørt med at være i funktion og er “bortskaffet”. I en cirkulær sammenhæng er “bortskaffet” bedre som genanvendt eller genbrugt, end som “brændt af” med henblik på produktion af fjernvarme.
Materialevalg
Der er mange overvejelser, når man taler bæredygtigt materialevalg i forhold til fødevarer.
Der er fordele og ulemper ved såvel petrokemiske materialer, altså plast baseret på fossile olier, ved biobaseret plast og ved bionedbrydelige materialer.
Der skal afvejes hensyn mellem hvor meget, der kan genbruges, hvor meget der kan genanvendes, om det biologisk baserede plast overhovedet er reelt bionedbrydeligt, eller kun nedbrydeligt under industrielle forhold – og om det overhovedet er ønskværdigt at bruge biobaseret emballage, når der er mangel på fødevarer, og vi risikerer at fælde regnskoven for at producere plast – sat direkte på spidsen.
Uanset materialets beskaffenhed er det vigtigt at arbejde henimod en emballage, der er cirkulær i sin natur. De skal være velegnede til produktionsprocesser, der fremmer, at materialerne kan skilles ad, og har egenskaber, der er fordelagtige i genanvendelse.
”Gør Verdensmål til Vores Mål” udkom 1. september 2020 og er en rapport, der opsummerer resultaterne fra det danske ”Vores Mål”-projekt. Et projekt, der havde til formål at gøre den danske indsats for at nå FN’s 17 Verdensmål mere effektiv. Dette er den anden af i alt tre artikler om de tre temaer, som projektet er opdelt i.
FØLJETON
For at overskueliggøre den indbyrdes afhængighed, er arbejdet med Verdensmålene i Vores Mål opdelt i tre områder: Vores Liv, Vores Planet og Vores Samfund.
I denne artikel vil vi præsentere hvilke målepunkter, der er foreslået indenfor Vores Planet. I oktober behandlede vi Vores Liv og i december Vores Samfund.
Her kan du læse en kort opsummering af hvordan målene i Vores Planet bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Ved at klikke på de enkelte mål kan du se et sammendrag af de foreslåede målepunkter for det specifikke mål.
Vores Planet
Målene i denne klynge dækker den klima- og miljømæssige bæredygtighed – altså hvordan vi forvalter jordklodens ressourcer. Her favner målene forsvarligt forbrug af ressourcer og miljøhensyn, både på land og til vands.
Mange er nok af den opfattelse, at denne gruppe af mål er de vigtigste når det kommer til indsatsområder, der gør en forskel og bidrager til en bedre fremtid på jordkloden. Men disse mål skal gå hånd i hånd med de to andre grupper – Vores Liv og Vores Samfund – for at tiltagene er bæredygtige på et socialt og økonomisk plan.
Den stærkeste indsats for at opnå Verdensmålene, er den indsats, der indrager alle tre områder. For at opnå en sund planet, skal individet have et trygt og stabilt liv og samfundet skal være velfungerende. Læs med i næste måned, hvor vi gennemgår sidste del, Vores Samfund.
DI’s Verdensmålsprojekt ”Fra Filantropi til Forretning”
Industriens Fond har finansieret at Dansk Industri gennem to år har kørt et projekt med deltagelse af 21 virksomheder, hvor de har arbejdet med at udvikle forretningen i tråd med FN’s 17 Verdensmål for en Bæredygtig Udvikling.
Første fredag i september var der afslutningskonference i Industriens Hus, og vi deltog pr. streaming.
På konferencen blev der blandt andet præsenteret 5 vigtige læringer fra projektet:
Det er meget vigtigt at have en vision for arbejdet med verdensmålene, så man er klar i sit fokus og får prioriteret sine ressourcer. Vær ambitiøs og lav et ”moon shot”, der er klart kommunikerbart.
Inden man laver et moon shot kan det være nødvendigt at ”få orden i eget penalhus”. Det er nødvendigt at have en baseline for sine øjeblikkelige negative og positive påvirkninger. Lav grundarbejdet først.
Tænk strategi på en ny måde. Det er ikke længere shareholder value eller stakeholder value, der kan løbe med hele fokus i fremtiden. Det nye er ”system value”. Porters Five Forces er stadig et godt værktøj, men det nye er at tænke 5 Forces ind i en samfundssammenhæng. Der skal tænkes både i miljø, samfund og økonomi.
Ledelsen kan have bekymringer såsom ”Giver det mere salg”? og ”Det har vi ikke råd til”. Det er nødvendigt at topledelsen er engageret og bakker op.
Fokuser! Lad være med at søge efter at ”få pladen fuld” – hav højst 3 Verdensmål og herunder 5 delmål.
Tandhjulsmodel
Der er i projektets forløb udviklet en ikke-lineær model for implementering af arbejdet med Verdensmålene. Modellen præsenteres som et sæt tandhjul, der alle griber ind i hinanden. Netop fordi tingene hænger sammen, og man sommertider skal tage ét skridt tilbage for at tage to fremad. Det centrale tandhjul hedder ”Innovation og Partnerskaber”, og de omgivende tandhjul hedder ”Aftryk”, ”Fokuser”, ”Vision”, ”Engager”, ”Test og skaler”, og slutteligt ”Forankre”.
Modellen omfavner de 5 ovennævnte læringer, og sikrer at man får afdækket sit aktuelle aftryk, får udvalgt relevante Verdensmål, laver sin vision, engagerer hele organisationen, lærer af sine aktiviteter, og sørger for at understøtte implementeringen.
Hvis I vil vinde på bæredygtighed er det en forudsætning at
I er parate til at ændre jeres forretningsmodel
Jeres kerneforretning skal være forankret i bæredygtighed
I skal forstå hvordan jeres kunder arbejder med bæredygtighed
I skal samarbejde aktivt med mennesker og grupper uden for egen organisation
I skal kunne måle udvikling og fremskridt i bæredygtighed
Psykologien bag
Simon Elsborg Nygaard, ph.d. i bæredygtighedspsykologi, holdt et meget spændende foredrag om de helt basale psykologiske mekanismer, der er i spil, når mennesker træffer beslutninger.
Disse mekanismer præsenteres i form af 3 forskellige målrammer:
En hedonistisk målramme – det vil sige overvejelser om lyst, følelser og ”opleves det godt”?
En gevinst-målramme – det vil sige overvejelser relateret til ressourcer, ”hvad kan man vinde”?
En normativ målramme – det vil sige overvejelser om at gøre det rigtige, det man bør
Vi har alle en primær målramme, men de andre er også i spil. Derfor bør alle vi, der arbejder med bæredygtighed, udfolde værdier inden for alle tre målrammer. Vi kan eventuelt vælge at fokusere på en enkelt af dem, men skal sikre at vores budskab inden for denne målramme ikke skader værdier i de øvrige to målrammer.
DI har som afslutning på projektet lavet en SDG-portal, som er en guldgrube af informationer. Besøg den her.
Lad os slå det fast med det samme: der er ofte en betydelig økonomisk gevinst ved at spare på CO2 udledningen.
I første kvartal 2020 lavede Green Moves grøn forretningsplan for 4 meget forskellige virksomheder, hvor vi regnede på deres potentielle CO2 besparelser.
Anlægsinvesteringerne er af meget forskellig størrelse og omfang og i en af opgaverne indgik hovedparten af investeringerne i almindelig udskift af materiel. Der er derfor ikke lavet tilbagebetalingstidsberegninger.
Driftsøkonomien kan du se i boksen til højre.
De tiltag, vi foreslog, omfattede
Omlægning fra forssil energiforsyning til vedvarende energiforsyning. Det er som oftest fra naturgas til biogas, og fra almindelig elmix i nettet til vindmøllestrøm. Begge tiltag er supernemme at indføre. Faktisk kan det gøres rent administrativt ved et skrivebord, uden der er brug for nye tekniske installationer eller investeringer. I kan sagtens gøres det selv, og vi kan hjælpe jer med at sætte tal på, så I har dokumentation på, hvor meget CO2 I sparer. Det vil være et nyttigt tal til jeres ESG regnskab.
Energibesparelser – den energi, man ikke bruger, er den bedste!
Optimering af produktdesign og produktionstrin. Det gælder om at lede efter de trin, der kan give en besparelse i CO2 udledningen, og samtidig bevare produktets kvalitet.
Affaldssortering, genbrug og genanvendelse. Jo mere vi bruger igen og jo mindre vi brænder af, desto bedre bliver økonomien og CO2 udledningen.
Tænke ud af boksen – det er banalt, men vi er alle hjemmeblinde og er fanget af “sådan plejer vi ikke at gøre”. Green Moves ser udefra med friske øjne på virksomhederne, og bidrager med viden, inspiration, passende forstyrrelser og uventede forslag.
Få støtte til cirkulære forretningsmodeller og ressourceoptimering
I øjeblikket er der flere forskellige muligheder for at søge om tilskud til at udvikle jeres virksomhed i en mere bæredygtig retning. CØ SMV kan man søge for sidste gang, så hvis I har et ambitiøst og holistisk projekt i tankerne, så skynd jer at se mere her!
CØ SMV
D. 22. maj er sidste chance for at ansøge om at få en bevilling og komme med på hold 4 af det landsdækkende projekt CØ SMV. Projektet har fokus på effektiv energi- og ressourceudnyttelse og på udvikling af cirkulære forretningsspor for de deltagende virksomheder. Der gives tilskud på op til 100.000 kr. som skal bruges på rådgivning fra en af de tilknyttede konsulenter.
På CØ SMV’s hjemmeside kan du læse mere om tidligere deltagere og om ansøgningsforløbet.
Grøn Cirkulær Omstilling
GCO projektet er et landsdækkende projekt, hvor SMV’er kan få hjælp til at udvikle en cirkulær forretningsmodel i et 1:1 rådgivningsforløb. Projektet giver op til 90.000 kr. i tilskud. Den cirkulære forretningsmodel kan omfatte udvikling af nye produkter og resultere i CO2-besparelser og gøre virksomheden klar til fremtidens marked.
Der er også mulighed for at få støtte til værdikædesamarbejder eller deltage i kortere sprintforløb.
Ansøgninger modtages løbende og behandles efter den første i hver måned, læs mere om GCO projektet her.
CLEAN Green Plan
Gennem projektet CLEAN Green Plan kan SMV’er i hele Danmark modtage støtte til energi- og ressourceoptimering. Virksomheder der ønsker at deltage kan booke en gratis energiscreening på projektets hjemmeside. Efter screeningen kan virksomheder med optimeringspotentiale ansøge om tilskud til konkret rådgivning indenfor energi- og ressourceoptimering.
Hvis du i stedet har et cirkulær økonomisk projekt i tankerne, kan du kontakte Green Moves. Så kan vi hjælpe jer med at komme videre i forløbet.
Der er løbende ansøgningsfrist til projektet. Du kan læse mere og ansøge CLEAN Green Plan her.
GREEN – Grønt Energieffektivt Nordjylland
I Nordjylland har SMV’er mulighed for at få en energiscreening, som kortlægger potentialet for optimering. Efter screeningen kan de virksomheder som har potentiale for energioptimering søge om 50% i tilskud til ekstern konsulentbistand. Man kan løbende kontakte projektudbyder House of Energy og anmode om en nergiscreening.
Hos Aalborg Vognmandsforretning, AVAS, følger de med tiden og med et marked i forandring, som fremover vil efterspørge bæredygtige løsninger i stadig højere grad. FN’s 17 Verdensmål hjælper arbejdet med bæredygtighed på vej, som et redskab der både åbner op for muligheder og giver konkrete mål og tiltag
Transportbranchen og dens CO2 -udledning
Når man ser i statistikkerne, er det tydeligt, at transportsektoren står for en stor andel af den internationale CO2-udledning. Årsagerne kan findes i branchens fritagelse fra CO2-kvoter og de teknologiske udfordringer, der har ligget i at løse de meget tunge transportopgaver med alternative drivmidler i det eksisterende materiel. Det har været – og er stadig – en stor opgave at udvikle de tunge køretøjer, der kan løse disse opgaver. Grænsen for, hvor tunge køretøjer der kan køre på alternative drivmidler, bliver hele tiden rykket opad, så der er løsninger på vej. Der er mange forskellige teknologiske løsninger under udvikling, og det er svært at vide, hvilke drivmidler, der er de rigtige at investere i som virksomhed i branchen.
AVAS
Hos AVAS udfører de til dagligt en lang række af forskelligartede opgaver. De transporterer alt fra grus, asfalt og betonelementer til vindmøllevinger og brugte byggematerialer. Virksomheden har længe arbejdet strategisk med, hvordan de i fremtiden kan levere bæredygtige løsninger til deres kunder.
I februar 2020 åbnede AVAS et nyt kapitel gennem en bevilling i projektet ”Bæredygtig vækst gennem energi- og ressourceeffektive SMV’er”, som Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) står bag.
Opgaven, som Green Moves har hjulpet med, tager udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål, der ifølge projektleder Sonny Bejlegaard Nielsen egner sig godt til arbejdet i en virksomhed med så mange forskellige ydelser. Verdensmålene er ikke så abstrakte, som hvis man bare taler om ”bæredygtighed” fortæller Sonny:
”Vi tror på verdensmålene. Det er en fælles, global aftale, så der er stor enighed om dem. De er et konkret værktøj vi kan bruge. Der ligger et fælles sprog i verdensmålene, som gør det nemmere at arbejde med, når vi har så mange forskellige opgaver.”
Verdensmålene giver AVAS mulighed for at nå ledelsens mål om også i fremtiden at kunne levere grønne løsninger til deres kunder og imødekomme den efterspørgsel, de oplever.
”Vi vil gerne holde os opdatererede, ikke leve i fortiden, men følge de trends, der er i markedet. Verdensmålene har virkelig bredt sig i de seneste par år – det er noget folk kender og kan nikke genkendende til. Derfor egner de sig også godt, når vi skal kommunikere ud til vores kunder, hvilke tiltag vi tager.”
Gennem hele forløbet har AVAS fået rådgivning af Green Moves, der hjælper virksomheder i deres arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi. AVAS har udvalgt 4 konkrete mål, som danner rammen om deres udvikling, mål nr. 8, 12, 13 og 17. Gennem to inddragende workshops, afholdt af Green Moves’ konsulenter Astrid Carl og Jan Vestergaard Jørgensen, har AVAS arbejdet med at folde alle muligheder ud og finde de nye tiltag, som skal indføres fremover. På de to workshops har både den administrerende direktør, økonomidirektøren, to kørselsledere, en projektleder, en miljøkoordinator og en administrativ medarbejder deltaget.
Første workshop hjalp dem med at udfolde de muligheder, der ligger i de 4 udvalgte mål, hvorefter de har konkretiseret arbejdet på anden workshop. En proces der ifølge Sonny Bejlegaard Nielsen har fungeret godt.
”De to workshops har hjulpet os til at åbne op og se udover, hvad man gør nu, før kunne vi have en tendens til at begrænse os selv. På anden workshop var vi mere visionære. Vi så på hvad vores mål er om 10 år, og hvad betyder det om 8 år, hvis vi skal nå målet? Vi har fået nogle konkrete målsætninger og tidshorisonter som vi kan arbejde med.”
Det næste stykke tid hos AVAS kommer til at gå med at få de nye tiltag integreret i deres strategi og det daglige arbejde og de glæder sig til at præsentere dem for deres kunder.
